- Soldaterne er ikke de samme, når de kommer hjem

Vi kan godt diskutere det etisk forsvarlige i krig, men her hvor vi står i dag, giver det vel mere mening at diskutere, i hvor høj grad vores soldater er godt nok rustede til at foretage de valg, de skal træffe derude i skudlinjen, mener etiker Christina Busk. - Foto: Foto:

Spørgsmålet er, om vi har oplært vores soldater tilstrækkeligt i at reflektere etisk, spørger stifter af konsulentfirmaet Etikos, Christina Busk

Oberst Lars R. Møller har netop udgivet en meget omtalt bog: "Vi slår ihjel og lever med det". Samtidig er den danske dokumentarfilm Armadillo for nylig blevet vist i Cannes - og har skabt stor debat.Religion.dk har i den forbindelse spurgt Christina Busk, der er teolog og etisk konsulent: Er det etisk forsvarligt at slå ihjel, hvis man er udsendt på mission og befinder sig i en krigssituation?

Christina Busk svarer:

Benjamin er 22 år, og skal for første gang udsendes til Afghanistan. Han skal tage afsked med mor, far, søster og kæreste. De er bange. Kommer Benjamin hjem igen? Og hvis han kommer hjem i live, er det så den samme Benjamin, der kommer hjem?

Det første spørgsmål kan ingen svare på, heldigvis. Det sidste spørgsmål kan de mange erfaringer fra hjemvendte soldater være med til at give et svar på. De oplevelser, soldaterne møder i krig vil uden tvivl have en påvirkning på dem som menneske. Det er denne påvirkning, vi som samfund har et ansvar for at være opmærksomme på og respektere, når soldaterne vender hjem.

Etikdiskussion giver kun mening på teoretisk plan
Grundlæggende kan man diskutere det etisk forsvarlige i at gå i krig. Er det etisk forsvarligt at slå ihjel, også selvom det tjener et højere formål, selv om det er i demokratiets og frihedens navn? Lige her og nu giver denne diskussion kun mening på det teoretiske plan, for som nation er Danmark et militært aktivt land.

Rent principielt har vi taget stilling til dette spørgsmål, ja det er forsvarligt at slå ihjel i krig. For Benjamin giver denne diskussion sikkert heller ikke den store mening. Han har valgt at være soldat for sit land, og hans land har besluttet at deltage i en krig, ergo er det dér hans forpligtigelse ligger.

Benjamin har truffet et frit valg, han kunne lade være og derfor må han også stå ansigt til ansigt med de konsekvenser, hans valg har for resten af hans liv.

Soldaten og vi andre - skal leve med drab
Måske vil én af oplevelserne være at have været en del af en aktion, hvor mennesker dør, måske vil han endda ved egen hånd tage livet fra et andet menneske og det skal Benjamin leve med resten af sit liv. Ud fra et etisk perspektiv er det dog ikke kun Benjamin, der skal leve med det, det skal vi alle.

Alle vi, der er en del af den nation, som har sendt Benjamin af sted, skal leve med, at vi for det første er med til at taget livet fra andre og for det andet, at vi sætter Benjamin på 22 år til at gøre det. Derfor må det siges, at selvom Benjamin har sin fulde ret til at bestemme over sit eget liv, så fratager det ikke os andre et ansvar for at tage vare på den påvirkning, som krigen har på Benjamin.

Har soldaterne lært at reflektere etisk?
Vi kan godt diskutere det etisk forsvarlige i krig, men her hvor vi står i dag, giver det vel mere mening at diskutere, i hvor høj grad vores soldater er godt nok rustede til at foretage de valg, de skal træffe derude i skudlinjen.

Har vi oplært dem tilstrækkeligt i at reflektere etisk? Det kan i sig selv lyde absurd at reflektere etisk midt i en krigssituation. Det er netop det, vi ikke med rimelighed kan forlange med det pres, som vi civile ikke engang kan begynde at forestille os, soldaterne må være under.

Etisk refleksion skal man klædes på til at foretage og det giver vel god mening, at vi sikrer os, at de har haft muligheden for at overveje og gennemtænke de etiske og eksistentielle dilemmaer og udfordringer, de vil blive udsat for, også inden de bliver det; det man kunne kalde menneskelig dannelse?

Krigen danner også mennesker
Benjamin er 22 år og knap nok dannet som menneske krigen vil danne ham, den vil påvirke ham. Han vil ikke være den samme, når han kommer hjem, som da han tog af sted. Det er vel ansvaret for dette, jeg som borger i en militær aktiv nation må tage del i.

At pålægge Benjamin skyld og fordømme hans handlinger, det er ikke at være mit etiske ansvar bevidst. Derimod at forlange og kæmpe form, at Benjamin er ordentligt klædt på og menneskeligt dannet inden han tager af sted, det er vel den civile borgers etiske ansvar. Ligesom det må siges at være vores etiske ansvar at forlange, at Benjamin får den hjælp, opbakning og støtte til at komme videre, når han vender hjem som et andet menneske.

Christina Busk er cand.theol, ejer og stifter af kursus- og konsulentvirksomheden Etikos.