"Som hindu er man ikke bundet til så mange regler"

Der er få regler for hinduer, men man skal dog helst være vegetar for at gøre skade på et minimalt antal levende væsener. Foto: Ritzau Scanpix/Iris

Der er meget få regler i hinduismen, fortæller hindu Pirapaharan Navaratnam: Som hindu skal man mere være opmærksom på sin karma og altså sørge for at gøre godt, for så kommer det gode tilbage til en selv, siger han

I kristendommen og nogle andre religioner bliver man undervist i religionen, og man får mulighed for at lære de religiøse tekster at kende og læse dem.

I hinduismen får man ikke den dybdegående viden om hinduismen, og det er sjældent, at der bliver undervist om religionen, eller at man får mulighed for at læse de hellige skrifter på det sprog, man ønsker.

Den viden, man ønsker at få om hinduismen, skal man ofte selv søge gennem forskellige kilder, og det gør det endnu mere besværligt, at der findes forskellige historier/fortolkninger, der ikke giver et klart svar på noget, man er i tvivl om vedrørende religionen.

Faktisk er religionen ikke så enkel at gå til, og man kan let blive forvirret over alle de guder, der findes, hvorfor og hvordan man udfører forskellige ritualer, hvilke dage helligdagene falder og så videre.

Hinduismen har religiøse regler

Som hindu skal man helst være vegetar, så man opnår minimal skade på andre levende væsener. Selvom man gerne vil prøve at følge det, kan man let blive fristet eller have svært ved at blive vegetar, fordi man har været vant til mad med kød.

Fredag er en helligdag i hinduismen, ligesom søndag er det hos kristne. På denne dag og på andre hinduistiske helligdage skal man være vegetar. Det kan godt begrænse en i deltagelsen i fester/arrangementer med fællesspisning (som for eksempel julefrokoster), eftersom man ikke må spise kød, æg og fisk.

Hvis helligdagene falder på en hverdag, kan det også være lidt svært at tilpasse tiden til at faste, besøge templet og så videre, fordi man har et arbejde, man skal passe, og fordi det jo kun er kristne helligdage, man automatisk får fri til i Danmark.

Men det, der er befriende ved hinduismen, er, at man ikke er bundet til så mange regler. Man må gerne besøge andre religiøse retningers kirker og spise mad, der bliver "ofret" til andres guder. Man skal ikke bede fem gange om dagen og så videre.

Som hindu skal man være opmærksom på karma, og at ens handlinger har en betydning - hvis man sår godhed, så høster man godhed - mens det modsatte gør sig gældende ved ondskab.

Religion kan splitte

Jeg har ikke oplevet alvorlige udfordringer ved det at leve som hindu, men jeg har tit mødt nogle landsmænd, der er konverteret til ny-religiøse bevægelser såsom Jehovas Vidner eller Pinsekirken, som har nedgjort hinduismen, når de kom for at fortælle om deres nye tro.

Dengang havde jeg ikke så meget viden om min egen tro og kunne faktisk ikke svare tilbage på de spørgsmål, som de stillede, eller forklare, hvordan tingene forholdt sig i hinduismen i en specifik sammenhæng.

Det kunne let ende med et lille skænderi og uvenskab med de personer, fordi man følte, at de nedgjorde ens religion og spillede bedrevidende, selvom de faktisk ikke selv har dybdegående viden om hinduismen.

Der er også nogle fra min familie, der er medlem af Jehovas Vidner-sekten, og de plejer ikke at deltage i vores højtider eller fester i templet.

De plejer for det meste også kun at omgås andre medlemmer af Jehovas Vidner, så på en måde har vi mistet den tætte kontakt til nærmeste familie i Danmark, fordi vi har forskellig tro, og fordi de mener, at vi tilbeder afguder og statuer.

Men jeg er nu glad for min tro, og jeg har den holdning, at man ikke kan påstå, at andres religioner er forkert, når man faktisk ikke har dybdegående kendskab til de andres religioner.

Pirapaharan Navaratnam er hindu og radiograf.