Store bededag

"Store bededag bør være en tværreligiøs fordybelsesdag"

Jeg ville ønske, at der på en sådan kontemplationsdag kunne blive en fælles bevidsthed om, at vor fordybelse er noget, som inddrager alle levende væsner i en fælles universel bevidsthed, som ikke er adskilt fra et altomfattende bevidsthedsindhold. Denne enhed er nemlig Gud, skriver zenbuddhist og forfatter Tim Pallis.

Det ville da være skønt, hvis der var en dag om året, hvor alle med en spirituel tilgang til livet brugte nogle timer til fordybelse i sin religiøsitet, skriver zenbuddhist og forfatter Tim Pallis

Store bededag er blevet til varme hveder og konfirmationsdag, men ikke længere bededag. Det er dog helt fint med den tradition at spise varme hveder sammen med familien eller andre den dag. I mange religiøse samfund overalt i verden har man en tradition for at spise en bestemt slags brød på en bededag.

Det er også fint, at kristendommen her til lands har gjort bededagen til en konfirmationsdag. Men jeg håber, at konfirmanden forstår sig selv som modtager af Guds bekræftelse og ikke er den, som bekræfter.

Dette er utroligt vigtigt at forstå spirituelt, og det er netop det, der gør store bededag til en kontemplationsdag, hvor man modtager en nådegave. Det ville være rart, hvis man kunne ændre betegnelsen ”store bededag” til ”kontemplationsdag”, der er nemlig tale om en dag, som inviterer til en særlig fælles åndelig fordybelse.

Jeg bryder mig ikke om de pietistiske ord som ”bodsdag” eller ”fastedag” eller talen om en særlig dag uden ”verdslig forfængelighed”. Selv ordet ”bededag” har noget begrænsende over sig, idet bøn i vor religiøse verden næsten kun er fuld af ord. I stedet foretrækker jeg ”kontemplationsdag”, fordi dette ord indeholder en mulighed for bøn og meditation med eller uden ord– med andre ord en fordybelse i den spiritualitet, som man er kaldet til.

På en sådan ”kontemplationsdag” kan alle spirituelle traditioner i verden være med. Og det ville da være skønt, hvis der var en dag om året, hvor man vidste, at alle i verden med en spirituel tilgang til livet brugte nogle timer til fordybelse i sin religiøsitet, hvad den så end er.

I buddhismen har man en sådan særlig kontemplationsdag i forbindelse med fejringen af Siddharta Gautama Buddha’s ”oplysningsdag” den 8. december. I virkeligheden er ordet ”oplysning” en forkert benævnelse, for der er tale om en særlig ”opvågnen”. Ordet ”buddha” har den sproglige rod ”budh”, som betyder ”at vågne” eller genvinde bevidstheden, at iagttage, at opfatte, forstå eller erkende.

Og hvad var det så, Buddha vågnede op og erkendte den dag? Det var hans egentlige natur eller identitet, som er, at hans klare vågne bevidsthed ikke er adskilt fra det nuværende bevidsthedsindhold. Buddha blev vækket, da lysstrålerne fra planeten Venus (morgenstjernen) faldt på hans nethinde og han sagde: ”Jeg skinner!”.

Jeg ville ønske, at der på en sådan kontemplationsdag kunne blive en fælles bevidsthed om, at vor fordybelse er noget, som inddrager alle levende væsner i en fælles universel bevidsthed, som ikke er adskilt fra et altomfattende bevidsthedsindhold. Denne enhed er nemlig Gud.

Jeg tror ikke, at man skal blande alle de forskellige spirituelle traditioner sammen og sige, at vi i mangfoldighedens og lighedens navn skal bede eller meditere sammen i samme rum. Det er traditionerne og religionerne alt for forskellige til.

Hver tradition for sig, men med bevidstheden om, at vi alle i fællesskab den dag fordyber os i at komme til en afklaring af livets og bevidsthedens spirituelle natur.

Tim Pallis
Zenbuddhist og forfatter