Debat:

Sherin Khankan: Sharia er foreneligt med europæiske samfund

Sharia er dynamisk og kan forenes med et europæisk demokratisk samfund, mener formand for Kritiske Muslimer, Sherin Khankan. Foto: Anders Rye Skjoldjensen/ritzau

Sharia er demokratisk og kan godt sameksistere med dansk lovgivning. Det gør den faktisk allerede, mener den muslimske religionssociolog Sherin Khankan. Læs eller genlæs indlægget fra 2011 i anledning af udgivelsen af en ny bog om sharia i Danmark

Sharia er en central del af den islamiske praksis, altså et udtryk for islams ydre rammer, der giver muslimer vejledning i at tjene Gud og medmennesket. Det vil sige, at det er en slags borgerskabsetik med fokus på maslaha: fællesskabets bedste.

Det er vigtigt at skelne mellem sharia og fiqh. Sharia er Guds vejledning, som er åbenbaret i Koranen, og fiqh er et produkt af menneskets udledning af Guds vejledning, de praktiske islamiske anvisninger.

Fiqh er således et redskab til at forstå sharia i praksis. Det er nødvendigt med en dynamisk tilgang til begreberne sharia (Guds vejledning) og fiqh (islamisk retslære), så disse kan give tilfredsstillende svar på en verden i forandring.

Troen på Koranen som Guds ord udelukker ikke fornuft, kritik eller ny erkendelse. Mange muslimske retslærde hævder, at det store flertal af Koranens vers og traditionerne om Profeten er dynamiske i den forstand, at de skal underkastes fortolkning (idjtihad). Koranen opfordrer til fortolkning/ idjtihad og anerkender endvidere fortolkningspluralisme som noget positivt.

Nogle muslimer definerer islam som en lovreligion og drømmer om en islamisk stat med sharia som lovgivning, mens andre muslimer definerer islam som en vejledning.

Sidstnævnte vil hævde, at Koranen ikke i sig selv kan betragtes som et altomfattende lovkompleks eller en lovreligion, men sammen med Profetens sædvane angiver Koranen snarere fundamentet for nogle universelle retningslinjer af etisk, spirituel og politisk karakter, som kan præge samfundene i en moderne verden.

Jeg mener i lighed med nogle muslimske retslærde og filosoffer, herunder islamologen Tariq Ramadan, at de islamiske retsprincipper er dynamiske i den forstand, at de ikke angiver vejen til et fastlagt og uforanderligt retssystem eller styreform.

I stedet giver Gud fundamentale principper, som er orienteret mod en vejledning om et givent styres generelle karaktertræk, hvorefter det er op til menneskets intellekt og forståelse for betydningen af fællesskabets bedste (maslaha) at vælge den type og form for styre, som passer til den tid og den virkelighed, man lever i.

De muslimer, som vægter Koranens fleksibilitet i forhold til fortolkning, vil således ofte mene, at samfundsmodellen i islam er dynamisk og kan manifestere sig på forskellige måder.

Hvad enten man betragter sharia som en moralsk vejledning eller lovgivning, er det afgørende i enhver kontekst, hvilke konklusioner man i praksis drager af sin overbevisning eller tro.

Sharia har fået et dårligt ry mange steder i verden blandt andetpå grund af pseudoislamiske staters misbrug af religion i politikkens navn.
Men man kan ikke konkludere fra disse staters misbrug af sharialovgivning til, at sådan må det være med sharialovgivning generelt i enhver tid i et hvert samfund, blandt andetfordi sharia tolkes og udlægges forskelligt.

Shariabegrebet bliver ofte problematiseret i en dansk sammenhæng af nogle politikere såvel som af nogle meningsdannere. Danske muslimer bliver ofte bedt om at afsværge sharia som vejledning såvel som lov, hvis de ønsker at være en del af det danske fællesskab.

Dette har medført, at muslimer, der anskuer islam fra en holistisk vinkel, hvor sharia handler om tro og politik (sociale, økonomiske, politiske anliggender) er blevet mistænkeliggjort og marginaliseret.

I min bog "Islam og forsoning- en offentlig sag," argumenterer jeg for, at det er muligt at være troende sekularist. Begrebet sekularisering defineres forskelligt og betyder ikke nødvendigvis a-religiøsitet.

Sekularisering kendetegner en modstand mod enhver form for dogmatik og tvang samt en modstand mod at give religion politisk magt. Men dette betyder ikke, at religiøse værdier skal elimineres fra det offentlige rum eller den offentlige debat.

Religiøse argumenter kan indgå på lige fod med andre argumenter, så længe de ikke tildeles særstatus eller forrang i den politiske proces. Ideen om, at muslimer kun kan integreres succesfuldt i Europa, hvis islam afpolitiseres og defineres som en privatsag er en misforståelse.

Tro er for mange muslimer en privat såvel som offentlig sag, og religionens samspil med politik i form af dialog -og ikke diktat -kan sagtens forenes med verdslighed.

Flere muslimer definerer i stigende grad deres tro som en offentlig sag gennem mangfoldige former for islamisk aktivisme, og denne livsopfattelse vinder Danmark meget ved at åbne sig op overfor og rumme.

Danske muslimer kan nemt tage afstand fra den specifikke sharia-lovgivning, som praktiseres i nutidige stater som Sudan, Iran, Nigeria og Saudi Arabien. Dette burde være nok for alle shariaforskrækkede politikere og pseudoislameksperter.

Men der er intet formål i at tvinge danske muslimer til at fordømme shariabegrebet generelt. I stedet bør man respektere, at sharia som et teologisk såvel som politisk begreb for mange muslimer er en spirituel vejledning om politisk, social og økonomisk lighed.

Det er ligeledes muligt at skabe grobund for, at sharia på visse punkter kan sameksistere med dansk lovgivning. Dette foregår allerede i praksis i Danmark, når unge danske muslimer betaler almisse (zakat), laver bøn eller gifter sig.

Den islamiske vielse hos en imam foretages ofte sideløbende med den borgerlige vielse på Rådhuset. Selvfølgelig er det den borgerlige vielse, der tæller officielt, men på et spirituelt plan er det den islamiske vielse, der baner vejen for Guds velsignelse, hvilket er afgørende for den aktive praktiserende muslim.

"Gud har tilladt handel men forbudt rente.
Gud vil tilintetgøre rente og mangfoldiggøre almisserne."
(Koranen 2:275-276)

Islamic banking er et andet eksempel på sharialovens uproblematiske samspil med europæisk lovgivning. Islamic banking bliver praktiseret i nogle muslimske lande herunder Malaysia, De Forenede Arabiske Emirater, Saudi Arabien, Pakistan, Bangladesh og nu også i England og Danmark.

Nogle danske politikere tager således fejl, når de hævder, at sharia ikke er dynamisk eller demokratisk samt at den ikke kan sameksistere med dansk lovgivning. Det gør den som nævnt allerede.

Sherin Khankan
Religionssociolog, forfatter, panelist på religion.dk og talskvinde for Kritiske Muslimer