Templet er et helle for hinduer i Danmark

Ceremoni i hindutemplet i Herning. Foto: Jesper Kristensen Denmark

Et tempel i Herning giver tamilske hinduer styrke til at indgå helhjertet i det danske samfund, mener cand.mag. i religionsvidenskab Bas Kanthavanam

I udkanten af Hernings industrikvarter finder man i en nedlagt lagerbygning herboende srilankansk-tamilske hinduers kulturelle og religiøse samlingspunkt: Sri Vithy Vinayagar Aalayam - et tempel til guden Ganesh.

En gang om året danner dette tempel rammen om en af hinduernes vigtigste religiøse højtider, den såkaldte Therr-festival.

LÆS OGSÅ: Hinduisme i Danmark

Templet synes at spille en positiv rolle i forhold tamilernes tilpasningsevne.

Kulturmøder er angstskabende

Angstdannelse er en reel risici ved de fleste kulturmøder. Der kan eksempelvis være tale om angst for det nye, idet det nye kan virke fremmed for én. Når man således kommer til et land med en anden kulturtradition end sin egen, er der ofte mange ubesvarede spørgsmål.

I et sådant kulturmøde kan udslagene variere alt efter formålet. Hvis forehavendet med kulturmødet er at møde den nye kultur uden at miste fatningen om sin egen, er det nødvendigt at eliminere enhver angst for det nye, idet denne hurtig kan være en stopklods for en konstruktiv kulturel interaktion.

LÆS OGSÅ: Ganesh rydder alle forhindringer af vejen

Frygten og angsten for det nye kan imidlertid minimeres ved at kigge indad og styrke sin basissikkerhed. Den engelske sociolog Anthony Giddens tillægger basissikkerheden enorm betydning i det senmoderne samfund. Med basissikkerheden skaber individet en form for eksistentiel sikkerhed, der kan minimere angsten for en potentiel selvdestruktion.

Giddens bruger et barns identitetsdannelse som eksempel til at forklare ovenstående. For at et barn skal kunne udvikle sin identitet optimalt, skabes de rette betingelser for barnet. Basissikkerheden for barnet skabes på et ubevidst, kognitivt plan, der fremmer barnets udviklingsmuligheder.

I voksentilværelsen viser den ontologiske sikkerhed sig i form af daglige rutiner. Disse daglige rutiner giver sikkerhed og fungerer som rettesnor for individet/gruppen i en hyperkompleks verden som den senmoderne.

Templet kan give ontologisk sikkerhed
Det er hovedsageligt frygten for assimilation, der forhindrer visse grupper i at kooperere med det nye samfund. Denne ubevidste angst for at miste sin kulturelle og etniske identitet kan derfor i sidste ende blokere for kulturel interaktion på tværs af kulturer. Og hvis målet er et konstruktivt og dialektisk kulturmøde, skal angst af denne slags elimineres.

Det er her, templet indtager en interessant rolle for de tamilske hinduer, idet det kan tænkes at fungere som de tamilske hinduers ontologiske sikkerhed, der via sit fysiske og symbolske manifestation i landskabet, legemliggør de tamilske hinduers kultur, religion og etnicitet - internt og eksternt.

Derved giver templet dem den nødvendige psykologiske sikkerhed, som de kan støtte sig op ad, når de skal participere og dermed integrere i det danske samfund.

Templet giver styrke
Eksempelvis sagde en kvinde dette, da jeg spurgte ind til hendes syn på templet: Man vil mangle et sted man kan samles om et mødested. Det ville være ærgerligt [uden tempel], fordi templet giver én styrke, [for] selv om man bor i et fremmed land, så har vi vores egen kultur og religion med os.

Kvindens tilgang til templet er både sociologisk og psykologisk. Hun ser templet som et gruppekonstituerende helle, hvor herboende tamilske hinduer kan mødes og styrke deres tamilske fællesskab.

Og så ser hun tillige templet som en ontologisk sikkerhed. Dette tilkendegiver hun tydeligt ved at karakterisere templet som noget, der giver én styrke, når man bor i et fremmed land. Her sætter hun sig selv ind i en dansk kontekst, og ser templet som en bærer og markør af hendes kultur og identitet, der skal forbedre hendes participerings- og integrationsmuligheder.

LÆS OGSÅ: De vigtigste højtider i hinduismen

Grundet den ontologiske basissikkerhed, kan hun forholde sig mere frit til sine nye omgivelser. Og hermed er der en reel mulighed for, at kulturmødet falder konstruktivt ud for hendes vedkommende.

På grund af den ontologiske sikkerhed, som templet giver hende, har hun ikke grund til at se det eksterne danske samfund som noget, der kan destruere hendes tamilske identitet. For det er som tidligere nævnt frygten for at miste sig selv, der nogle gange forhindrer os i at participere helhjertet i nye fællesskaber.

Bas Kanthavanam er cand. mag. i religionsvidenskab og gymnasielærer.