Synspunkt

Teolog: Det muslimske tørklæde er et problem

Fra medier ved vi, hvor svært det kan være for en muslimsk pige at frigøre sig, og at det kan ende med voldelige konsekvenser, såsom æresdrab. Men hjælper Danmark dem ved at tillade hjemlandets tro og skikke i skoler og på hospitaler? spørger teolog Margrethe Horstmann. Foto: Privatfoto.

Den muslimske kvindelige klædedragt signalerer, at her er en person, der giver sig ind under de muslimske renhedsregler, som forvaltes af muslimske mænd, skriver teolog Margrethe Horstmann

Skal offentligt ansatte have lov til at bære religiøse symboler? Det er ikke første gang, det spørgsmål kastes ud i offentligheden, og det har fået fornyet aktualitet af, at Dansk Folkepartis udlændingeordfører Martin Henriksen har gentaget det.

Henriksen har angiveligt givet udtryk for, at målgruppen er bærere af muslimske tørklæder. Men hvis det er tilfældet, er der tale om diskrimination, og det er som bekendt i strid med enhver konvention. Derfor er det fornuftigt, at Dansk Folkeparti vil lade forbuddet gælde alle bærere af religiøse symboler.

I april skrev sygeplejerskerne Rachel Adelberg Johansen og Signe Poulsen et læserbrev i Kristeligt Dagblad. Heri gjorde de som ”gulvpersonale” opmærksomme på, at det netop er det muslimske tørklæde, der er stridspunktet.

Den muslimske kvindelige klædedragt signalerer, at her er en person, der giver sig ind under de muslimske renhedsregler, som forvaltes af muslimske mænd, og at at bærerens moralske kompas peger mere i retning af muslimske mænd end den kvindelige patient, hun skal pleje.

Forfatter og underviser Saliha Marie Fetteh har bidraget til debatten om et eventuelt forbud mod religiøse symboler i det offentlige rum. Hun vil hellere afskediges end lægge sit muslimske tørklæde, siger hun, og dermed har hun tydeliggjort sin loyalitet. Nemlig islam, således som islam forvaltes af muslimske mænd.

Der vil givetvis være mange piger, der vil forlade Netto og andre udmærkede steder for at blive hjemmegående. Og det er ikke godt for integrationen. Biskop Marianne Christiansen har udtalt, at vi ikke kan være bekendt at fratage unge muslimske piger muligheden for at varetage omsorg på sygehuse og plejehjem.

Fra medier ved vi, hvor svært det kan være for en muslimsk pige at frigøre sig, og at det kan ende med voldelige konsekvenser, såsom æresdrab.

Men hjælper Danmark dem ved at tillade hjemlandets tro og skikke i skoler og på hospitaler? Det gavner i hvert fald ikke danskerne, og det, der ikke gavner danskerne, gavner heller ikke dem, der gerne vil være danskere.
 
Med en Davidsstjerne eller et kristent kors forholder det sig anderledes end det muslimske tørklæde. I det omfang, jødiske og kristne symboler overhovedet kan ses, er der udelukkende tale om, at bærerne overgiver deres liv i patriarkernes Gud eller Jesu Kristi Faders hænder, og man vil sjældent se religiøse krav blive stillet i de kredse, for der er ingen krav, men kun tillid og håb.

Margrethe Horstmann
Cand.theol og debattør