Transseksuelle har også brug for Gud

Mange transseksuelle kommer i konflikt med deres tro, når de vælger at skifte køn. - Foto: Foto: sxc.hu

Bibelen siger ikke noget direkte om transseksualitet. Alligevel accepterer de færreste kirker kønsskifte fuldt ud, påpeger en kristen transseksuel

Mange transseksuelle med kristen baggrund kommer ofte i konflikt med deres tro, når de vælger at skifte køn. Af egne erfaringer ved jeg, at denne indre konflikt kan opleves som en tung byrde, der slider op på ens selvaccept og fører til selvhad.

Størstedelen af de etablerede kirker og trossamfund accepterer ikke kønsskiftet fuldt ud, og på adskillige kristne fora på internettet møder transseksuelle fordømmelse fra andre troendes side. Ikke desto mindre kan man ikke se bort fra, at transseksuelle kvinder og mænd er en reelt eksisterende gruppe i vores samfund, mange af dem er født i den kristne tro og opdraget med det kristne budskab.

For at undgå konfrontationen vælger størstedelen desværre at forlade kirkens fællesskab, men der er også nogle, hvor hvem det er vigtigt at slutte fred med deres tro. Sagen er den, at transseksualitet - til forskel fra f.eks. homoseksualiteten - ikke er nævnt i Bibelen direkte.

Der er dog nogle enkelte bibelvers, der indirekte berører problemstillinger, som kan have relevans for transseksuelle. I det nedenstående vil jeg reflektere over nogle af de vers, som man normalt bruger, når man omtaler transseksualitet og Biblen.

5. Mos. 22,5: En kvinde må ikke bære mandsdragt, og en mand må ikke iføre sig kvindeklæder; thi enhver, der gør det, er Herren din Gud en vederstyggelighed.

Denne passage bliver ofte brugt af de trossamfund, som afviser transseksuelle og transvestitter. Dette er ikke nyt. Som bekendt blev den hellige Jeanne dArc beskyldt for kætteri, bl.a. fordi hun gik klædt som mand.

Men selvom verset er meget ekskluderende over for folk, der vælger at fremtræde i det modsatte køns rolle, skal man i hvert fald være opmærksom på, at det er taget ud af sin kulturelle og historiske kontekst.

Derfor kunne man til at begynde med prøve at placere verset i en kulturhistorisk sammenhæng. Forbuddet fremstår nemlig som et af punkterne i den jødiske lovgivning på Det Gamle Testamentes tid. Mange af de love, som er nævnt i dette kapitel, bliver af gode grunde ikke fulgt af troende kristne nu om dage, tilsyneladende fordi de er ubrugelige i et moderne samfund.

Således er forbuddet mod at klæde sig i det modsatte køns tøj nævnt ved siden af love som: Du må ikke så to slags sæd i din vingård (22,9), Du må ikke pløje med en okse og en æsel sammen (22,10), og Du skal sætte kvaster i de fire hjørner af din kappe, som du hylder dig i (22,12). Og man kan blive ved.

I mine øjne kan dem, der f.eks. ikke sætter kvaster i de fire hjørner af deres kappe, heller ikke tillade sig at pege fingre ad dem, som har valgt at fremtræde som det modsatte køn.

I mangel af direkte omtale af transseksualitet i Bibelen refererer man ofte til passager, der handler om eunukker i stedet. Eunukker er mænd, som blev kastreret på et tidspunkt i deres liv. Selvom eunukker stadig levede som mænd efter operationen, svarer deres situation teknisk set til de transseksuelles, der gennemgår en kønsskifteoperation. F.eks. hører de danske transseksuelle, som bliver opereret på Rigshospitalet, ind under den gældende kastrationslov. Ligeledes kan man opnå en såkaldt kemisk kastration efter en længerevarende hormonbehandling.

Eunukker bliver omtalt både i Det Gamle og i Det Nye Testamente.

5. Mos. 23,1: Ingen, der er gildet (kastreret) ved knusning eller snit, har adgang til Herrens forsamling.

Samme sted bliver både Israels fjender (23,3) og skøger og mandsskøger (23,17) ramt af den samme hårde og kontante dom: ingen adgang til Herrens forsamling! Udmeldingen er klar og tydelig, og der er ingen tvivl om dens ekskluderende ordlyd. Derfor bliver man overrasket, når man lidt senere, nemlig hos profeten Esajas, læser det modsatte.

Es. 56,4-5: Thi så siger Herren: Gildinger (eunukker), som holder mine sabbatter, vælger, hvad jeg har behag i, og holder fast ved min pagt, dem vil jeg give i mit hus, på mine mure et minde, et navn, der er bedre end sønner og døtre; jeg giver dem et evigt navn, der ikke skal slettes.

Denne passage er meget inkluderende og modsiger direkte verset fra Femte Mosebog. Det er især interessant at læse Esajas vers i lyset af, at de forekommer i Det Gamle Testamente, ved siden af versene fra Femte Mosebog.

I Apostlenes Gerninger læser vi en beretning om evangelisten Filip, som møder en etiopisk eunuk. Filip hjælper eunukken med at læse og forstå en passage fra Esajas, som tilsyneladende handler om Jesu komme, hvorefter eunukken beder evangelisten om at døbe ham. Ifølge traditionen var det denne eunuk, som bragte kristendommen til Afrika.

Denne beretning viser tydeligt, at ens fysiske tilstand med evt. modificeringer ikke er nogen hindring i at modtage dåb, blive accepteret i den kristne familie og tjene Gud - igen modsat udmeldingen i Femte Mosebog.

Matt, 19, 12: Thi der er gildinger, som er født således fra moders liv, og der er gildinger, som er gildede af mennesker; og der er gildinger som har gildet sig selv for Himmerigets skyld. Den, som kan fatte det, kan fatte det!

Jeg har altid syntes, at indholdet i dette vers er temmelig utydeligt (men det er jo ret karakteristisk for Jesu stil). Gennem tiden har man forsøgt at fortolke verset på mange forskellige måder. Nogle mener, at der er tale om livet i cølibat, andre læser det mere ordret og taler i den forbindelse om hermafroditter/tvekønnede (som er født således) og om transseksuelle (som er gildede af mennesker).

Passagen er i hvert fald meget værdifuld, da vi hører Jesus tale direkte til os. Efter min opfattelse er hovedbudskabet her, at folk i forskellige fysiske tilstande kan gøre sig fortjent til Himmeriget - dem, som kan modtage det, kan modtage det!

Selvom Bibelen er tavs om tilfælde af transseksualitet, har vi set, at der findes flere eksempler, som indirekte berører dette emne. Og selvom vi støder på negative udmeldinger i starten af Det Gamle Testamente, bliver de modsagt senere. I Det Nye Testamente hører vi derimod ingen ekskluderende erklæringer.

Derudover synes jeg ikke, man skal glemme, at troen på Gud er et mysterium - mysterium fidei, som man synger i den romerske liturgi. Den bygger på en levende og mystisk samtale med Gud og ikke udelukkende på Bibelen som en opslagsbog.

(De citerede bibelvers er fra 1948-oversættelsen af Bibelen, red.)

Helena er cand.mag. og har selv gennemgået en kønsskifteoperation. Hendes rigtige navn er redaktionen bekendt.