"Undervisningen skal ikke være konfessionel"

Undervisningen skal afspejle et religiøst helhedssyn, mener medlem af Kristen-Muslimsk Kontaktgruppe Paul Verner Skærved. Foto: Arkiv

Faget skal hedde religion, så det kan finde sin plads i kultur- og religionsmødet i vor tid, skriver medlem af Kristen-Muslimsk Kontaktgruppe Paul Verner Skærved

Religion og kristendomskundskab: Det har heddet begge dele. Pudsigt nok hed det religion i min barndomstid, og det var et forkyndende fag og kirkens dåbsundervisning. Nogle gange meget forkyndende og med brod mod katolikker og baptister. Andre gange overtaget af en ugudelig lærer, der sagde til den undrende andenklasse: "Gud tror jeg ikke på."

LÆS OGSÅ: Kristne og muslimer i fælles kamp mod kristendomskundskab

Det fik eleverne til at klage til inspektøren, som beroligede de indignerede børn. Faget var på en måde i lærerens vold, men der fandtes selvfølgelig både engagerede lærere og en god og saglig undervisning i kristendom, selv om religionsnavnet stadig blev brugt af mange.

Målet er viden, forståelse og indsigt
I 1975 fik vi en ny skolelov med tilhørende læseplaner og
fagparagraffer, og faget var ikke mere forkyndende, og det var mange
glade for.

Især mange af mine studerende, som siden 1969 var blevet
undervist efter seminarieloven fra 1966, der heller ikke havde
forkyndelsen som mål.

Man kan sige, at der sker en udvikling væk fra skolen som stedet for den kirkelige dåbundervisning. Altså udviklingen hen imod et selvstændigt og uafhængigt skolefag.

Spørgsmålet er nu, om undervisningen altid foregår sådan, og det er et spørgsmål, om forældre ønsker det eller tror, at dette er tilfældet. Forventningerne til faget skal også overvejes i denne sammenhæng.

Hverken på seminarierne eller i folkeskolen er det acceptabelt, at de
studerende og eleverne føres i retning ad eller bort fra et
trosstandpunkt. Målet er at forstå det emne, man har for sig - ikke at
tage stilling for eller imod noget - hvad eleverne selvfølgelig gør alligevel.

Tro er et undervisningsemne, og målet er viden, forståelse og indsigt. Dermed er faget i overensstemmelse med folkeskolens formålsparagraf og fagparagraf.

Det gælder også begrebet den religiøse dimension. Forstår man ikke hvad det er, at mennesker også færdes i et religiøst rum eller univers har man besvær med at forstå religiøse ytringer.

I skolen skal man lære om den religiøse dimension i livet
Mangler der forståelse for, at der findes en religiøs dimension bliver det også sværere for os at forstå andre kulturer, der ikke er sekulariserede som vor kultur og hverdag, og det bliver også sværere at forstå religiøse begreber og talen om det guddommelige.

Her kan vi for eksempel tage den salmeskat, der er vores arv og ganske enestående, men som skal læses og bruges i en bestemt sammenhæng.

24 maj kunne man læse netop om den religiøse dimension i Kristeligt Dagblads lederartikel, hvor den manglende forståelse for begrebet blev karakteriseret som en blindhed, der måske er prisen for vores sekulariserede samfund. Ingen tvivl om, at krisen med Muhammed-tegningerne ikke er sidste gang, at man ikke forstår hinanden, og her var en af årsagene, hed det.

For mig er det således afgørende, at faget hedder religion og ses under det helhedssyn. Dermed kan faget også finde sin plads i kultur- og religionsmødet i vor tid.

Og det var da også noget af det, der lå bag den kronik, som den kristne-muslimske kontaktgruppe skrev i Berlingske Tidende , hvor man lagde vægt på at kalde faget religion i stedet for kristendomskundskab.

Faget er en helhed
Faget kunne i og for sig ligeså godt hedde kristendomskundskab/ religion, som linjefaget på seminariet. Årsagen ligger i fagets nuværende indhold. For nogle år siden var fagets indhold kun kristendommen med vægten på den evangelisk-lutherske kristendomsopfattelse.

Nu er de andre religioner også kommet til. Tidligere var de henvist til orienteringsfagene, men nu befinder de sig sammen med kristendomsfaget, og undervisningen er, som nævnt, ikke længere konfessionel.

Faget er således en helhed, men det er rimeligt, at kristendommen som flertallets livsopfattelse og af kulturelle og historiske grunde skal have det største timetal og den mest grundlæggende behandling.

Paul Verner Skærved er medlem af Kristen-Muslimsk Kontaktgruppe og næstformand i Folkekirkens Mellemkirkelige Råd