Undskyldning legitimerer religiøst pres på ytringsfriheden

Der er mere end nogensinde behov for, at uafhængige medier i Vesten står fast på, at det religiøse pres ikke må få negative konsekvenser for ytringsfriheden. Dette vigtige mål bidrager Politikens forlig bestemt ikke til, skriver chefjurist hos Cepos og talsmand for Fri Debat Jacob Mchangama (th). Foto: Jens Nørgaard Larsen

- Politiken tager fejl, når man insisterer på, at forliget ikke får konsekvenser for ytringsfriheden, skriver chefjurist hos CEPOS og talsmand for Fri Debat Jacob Mchangama

Politikens forlig, indgået med en saudiarabisk advokat på vegne af titusindvis af uidentificerede efterkommere af profeten Mohammed, påkalder sig en række kommentarer.

Naturligvis er og skal Politiken være fuldstændig fri til at bestemme sin redaktionelle linje og indgå forlig, med hvem man vil. Men Politiken tager fejl, når man insisterer på, at forliget ikke får konsekvenser for ytringsfriheden.

Ved at indgå forlig med advokat Yamani giver man vind i sejlene til den krænkelseskultur, som Muhammedkrisen var kulminationen på og som lever videre med kravene om at norske dagblade undskylder for at have bragt nye tegninger af Muhammed.

Man anerkender hermed, at muslimer som sådan er klageberettigede i forhold til ytringer, tegninger m.v., som strider mod religiøse dogmer, men ligger indenfor ytringsfrihedens grænser. Det kan ikke andet end opmuntre advokat Yamani og andre selvbestaltede repræsentanter for islam (eller andre religioner, som måtte føle sig krænkede over dette eller hint) til at forfølge samme strategi i fremtiden.

Dermed giver man ikke bare efter for det stigende og omfattende religiøse pres på ytringsfriheden. Man legitimerer det også. For selvom forliget ikke går ind på alle Yamanis oprindelige krav, så kan det ikke andet end opfattes som en indrømmelse af, at man har gjort noget forkert ved at genoptrykke Muhammed-tegningen, selvom det var som led i en helt sædvanlig og naturlig dokumentation af en særdeles relevant journalistisk historie.

Dermed udviser Politiken også manglende solidaritet med de øvrige danske dagblade, der er blevet mødt med samme krav og med de udenlandske medier, der nu må forventes at blive udsat for pression næste gang, man vælger at trykke en Muhammed-tegning eller på anden måde fornærme muslimer. Man må også forvente, at de muslimske lande i FN vil udnytte forliget til at legitimere kravene om at forbyde religionskrænkelse.

I Politikens leder hedder det, at Forliget ser fremad og udtrykker meget fornuftige synspunkter. Det kan måske være med til at mindske nogle af de spændinger, som har vist sig at være meget sejlivede. Det giver udtryk for et håb om, at Danmarks - og ikke mindst danske mediers - forhold til den muslimske verden kan forbedre.

Men det er misvisende at anskue forliget som et udtryk for forsonende dialog. Advokat Yamanis brev til Politiken og andre danske medier var reelt udformet som et ubetinget krav om en uforbeholden og offentlig undskyldning, krydret med en trussel om retslige skridt, hvis dette krav ikke blev imødekommet.

Ubetingede krav om undskyldninger for lovlige handlinger og trusler om retslige skridt forekommer ikke at være udtryk for dialog. Selvom Politiken ved forliget ikke fraskriver sig retten til i fremtiden at trykke lignende tegninger, fremstår den fælles erklæring ekstremt ensidig.

Det er alene Politiken, der undskylder og beklager. De såkaldte efterkommere af Muhammed anerkender ikke grundlæggende principper som ytringsfrihed eller redaktionel frihed og uafhængighed. Dermed er det reelt kun en uafhængig dansk avis, der er beskyttet af danske og internationale regler om ytringsfrihed, der giver køb på sine principper, mens en advokat fra et land, hvor ytringsfriheden er ikke-eksisterende, får medhold i, at fuldt lovlige ytringer er krænkende og skal medføre en offentlig undskyldning.

Man kan kun håbe, at Politiken ikke får ret i at forliget bliver en form for punktum for Muhammed-krisen. Der er mere end nogensinde behov for, at uafhængige medier i Vesten står fast på, at det religiøse pres ikke må få negative konsekvenser for ytringsfriheden. Dette vigtige mål bidrager Politikens forlig bestemt ikke til.