Sognepræst: Historien om Kain viser os risikoen for ikke at lykkes

Asser Skude. Sognepræst ved Kapernaum

Mandag den 17. oktober 2016 er det "hjemløsedag" - den nationale markering af FNs fattigdomsdag. Asser Skude - sognepræst i Bellahøj kirke - vil for andet år i træk holde mindegudstjeneste over dem, der er gået bort i det forgangne år. Scanpix Denmark

Det er værd at have in mente, at tidligt i skabelseshistorien er livets barske realiteter bragt i spil, og måske vil det være et altid aktuelt tema, selv i et velfærdssamfund som vores danske anno 2016
Asser Skude, sognepræst ved Bellahøj Kirke

Til alle tider har det været et livsvilkår at skulle stå på egne ben. Desværre knækker nogle halsen ved mødet med livet. På de hjemløses dag den 17. oktober slår sognepræst Asser Skude et slag for udsatte og hjemløse

De fleste husker fra Skabelsesberetningen, at alting er såre godt: Gud skaber Adam, som betyder ”menneske” eller ”rød”, fordi han er taget af den røde jord. Kort tid efter kommer Eva, som betyder ”livgiver” eller ”mandinde”, fordi hun er taget af Adam (hans ene ribben, 1. Mosebog kapitel 2, vers 21).

Til at starte med er alting fryd og gammen, og Adam og Eva kan spise alt den frugt, de vil i Paradiset – de må bare ikke spise frugten af Kundskabens træ.

Som de fleste også husker, sker det sidste alligevel, og efter ”syndefaldet” sættes Adam og Eva uden for Paradiset. De må altså i én eller anden forstand leve som udsatte, er nu på egen hånd og må klare sig selv i den tid, der kommer.

Og Eva får at vide, at når hun skal føde børn, skal det ske i smerte, og Adam at han med besvær skal skaffe føden. Dog giver Gud dem tøj på kroppen, før de forlader Paradisets have.

Som de færreste måske tænker over, tager historien en tragisk drejning: De to første børn af Adam og Evas slægt bliver Kain og Abel

Kain dyrker jorden, og Abel bliver fårehyrde. Snart går det helt galt for de to: En dag ser Kain sin lillebror ofre til Gud. Abels offer går op til Gud, og Gud er glad for Abels offer. Da Kain selv vil ofre til Gud, lykkes det ikke. Gud afviser Kains offer.

Som reaktion bliver Kain så vred og rasende, at han går omkring med bøjet hoved og formørket sind, og Gud ser, at den er helt gal. Gud siger til Kain, at hvis han ikke gør det rigtige, vil det onde få magten og overtaget i hans liv.

Kain hører ikke Guds advarsel og passer ikke på, og hurtigt får jalousien overtaget. Kain lokker nu Abel i en fælde og kaster sig over sin intetanende lillebror. Kain slår sin bror, så blodet flyder.

Tilsigtet eller utilsigtet bliver Kain historiens første morder. Og hvad næsten værre er: Kain forsøger at skjule sin forbrydelse og sit ansvar for mordet (eller det uagtsomme manddrab). Men det lykkes ikke, ”Abels blod [skriger] til himlen”, og ”naar du dyrker Agerjorden, skal den ikke mere skænke dig sin Kraft; du skal flakke hjemløs om på Jorden” (Første Mosebog, kapitel 4 1931-oversættelsen).

Kain kvier sin nød til Gud, og Kain siger: ”naar du nu jager mig bort fra Agerjorden, og jeg maa skjule mig for dit Aasyn og flakke hjemløs om på Jorden, saa kan jo enhver, der møder mig, slaa mig ihjel!”

Måske lytter Gud til Kain, for i stedet for at lade Kain gå fredløs omkring på jorden, så ”tilgiver” Gud Kain ved at give ham et mærke, så ingen må slå ham ihjel - det såkaldte ”Kains-mærke”. Kain er på én og samme tid forbandet og velsignet. For det mærke er et mærke, der beskytter Kain alle hans dage. Gud siger ligefrem, at slår nogen Kain ihjel, skal det straffes syvdobbelt.

Nu skynder Kain sig væk, og han slår sig ned i området ”Nod” øst for Paradis. Der er et ordspil mellem ”Nod” og Kains skæbne, for ”Nod” kan betyde hjemløshed og omflakken.

Mit ærinde i at gengive denne beretning i denne sammenhæng er naturligvis ikke at påstå, at alle hjemløse er brodermordere.

Snarere tværtom - for de hjemløse, jeg har mødt, er oftest ofre for andres ondskab – allerede fra barns ben: Mange af de hjemløse, jeg kender, er blevet svigtet fra starten i deres liv – af dem som ellers skulle passe på dem. Der er tale om alle former for misbrug i deres familier, de kommer ud af: Vold i hjemmet, trusler, alkoholmisbrug og overgreb.

Mit ærinde med dette synspunkt er at italesætte det grundvilkår, som findes i vores samfund den dag i dag, men som allerede skabelsesberetningen bringer på banen: Det livsvilkår, mennesket hurtigt kommer til i livet: At skulle klare sig selv, tjene til føden, skaffe tøj på kroppen, ly for natten. Og hvad værre er: Forbrydelser mod hinanden: Ondskab, ønskede og uønskede konflikter både mellem familie og andre.

Det er værd at have in mente, at tidligt i skabelseshistorien er livets barske realiteter bragt i spil – og måske vil det være et altid aktuelt tema, som ikke forsvinder ud af menneskehedens vilkår – selv i et velfærdssamfund som vores danske anno 2016.

Selvom vi som nation måske er verdens lykkeligste, så er der også problemer, for ikke alle ”lykkes” med livet og deres familie og arbejde, hus og hjem, og alt for mange ender (stadig) som udsatte – på samfundets bund.

Mandag den 17. oktober er de hjemløses dag - FNs internationale fattigdomsdag - og markeres på Rådhuspladsen kl.12-16. Find mere på www.facebook.com/hjemloesedagen.

Asser Skude er sognepræst i Bellahøj-Utterslev sogn og kommentarskribent ved kristendom.dk. Læs hans blog her.