- Vi kan ikke spise os gode

At spise kød efter 40 dages faste, er som et se et gense et gammelt familiemedlem, mener Poul Joachim Stender. – Foto: Leif Tuxen.

Vores forpligtelser over for hinanden og verden løses ikke bare ved at spise etisk korrekt, skriver sognepræst Poul Joachim Stender

Hvordan skal dyr behandles? Bør man skære ned på kødforbruget af hensyn til klima eller verdens sultende? Eller kan der være religiøse grunde til at fastholde kødspisning? Disse spørgsmål har religion.dk stillet en række personer. Her er det sognepræst Poul Joachim Stender, der svarer

Dyrene er vore medskabninger. Derfor skal de behandles ordentlig. Men vi er også som mennesker sat til at herske over dem. De er her for tjene os, og ikke for at vi skal tjene dem.

Dyr er ikke lig mennesker. Vi lægger følelser ned i deres mimik, som de slet ikke ejer. Hunden og katten og hesten er kommet så nær på os, at vi ikke længere spiser dem. De er blevet vore venner.

I øjeblikket tager mange det langt tungere, når et dyr kommer til skade, end når man hører, at et menneske er kommet galt af sted. Vi ofrer millioner på hundemad og kattemad, men sparer på hjælpen til verdens sultende og tørstende.

Der er ingen tvivl om, at hvis de dyr vi spiser, behandles ordentlig i deres opvækst, lever vi op til en fordring om at respektere vore medskabninger. Men dyrene kommer de også til at smage os meget bedre.

Hvis man 40 dage om året, i fastetiden, ikke spiser kød, kan man skåne klimaet enormt, og de penge man sparer på bøfferne, kan passende gives til udvikling af de fattige lande. Man skal selvfølgelig ikke faste af den grund, men for at komme Gud nærmere. Men det er et smukt biprodukt af fasten.

Efter 40 dages afsavn af kød er det en stor glæde at møde det igen. Som at se familien efter at de har været ude at rejse. Jeg vil nødig undvære kamstegen eller duften af kanin i vin eller røde bøffer, der kan tygges med øjenvipperne.

Vi skal være klar over, at vi kan spise godt. Men at vi ikke kan spise os gode. Vore forpligtelser overfor hinanden og verden løses ikke bare ved at spise etisk korrekt. Det er der mange, der bilder sig ind i dag.

Jeg kan ikke forestille mig en påske uden kød. Når jeg spiser lammekød skærtorsdag, tygger jeg på påskeevangeliet. Kristus som Guds lam.

And, gås, flæskesteg er blevet kædet tæt sammen med julen. Når danskerne i dag kan huske at Jesus blev født i julen, skyldes det, at de har fået lov til også at huske med smagssansen. Ingen husker, hvorfor vi fejrer pinse. Det skyldes, at vi ikke har bundet pinsen sammen med en bestemt slags mad.

Så for mig er der ting, der kulturelt og religiøst er forbundet med kød.

Poul Joachim Stender er sognepræst i Kirke Såby