Vi skal gøre verden færdig

Jeg betragter beretningen om kundskabens træ og dødens indtog i verden som en mytologisk skildring af en psykologisk indsigt, skriver jødiske Lene Andersen.

VIDENSKAB: Kan skabelsestro og videnskab forenes? Kan jødedom og evolutionstænkning? Læs de seneste indlæg i debatten mellem jødiske Lene Andersen og indre missionske Carsten Korsholm Poulsen

Se links til de tidligere indlæg i debatten i højre side.

Kære Lene Andersen

Naturligvis er det meget vanskeligt for os mennesker at forestille os en verden uden død. Vi har jo aldrig prøvet det. Men Bibelen fortæller, at sådan vil det blive en gang. Personligt glæder jeg mig rigtig meget til at opleve den natur, jeg elsker, i en endnu bedre udgave, hvor det ikke længere er alles kamp mod alle.

Når Gud kan skabe hele universet, kan han også løse det problem, at verden skulle blive overfyldt, hvis der ikke var død. I mine egne små tanker leger jeg med muligheden af, at han bare lader universet og jorden udvide sig i det uendelige - men hvad kan vi små mennesker overhovedet forestille os?

De analfabetiske nomader (hvorfra ved du egentlig, at det var det, de var? Moses havde da nok f.eks. lært egyptisk skrivekunst eller hvad?). Du kan ikke forestille dig, at de havde kapacitet til at skrive den slags. Nej, men nu er Bibelen forunderlig på den måde, at Gud brugte ganske almindelige mennesker og udrustede dem ved sin Hellige Ånd - og så kan alt lade sig gøre.

Angående fund af 200.000 år gamle grave. Set fra min vinkel af virkeligheden, aner vi intet om, hvorvidt disse grave er 200.000 år. Alle dateringsmetoder bygger på følgende forudsætninger:

- Alle fysiske love har ikke ændret sig gennem mange millioner

- Der kan ikke tænkes nogen form for over-fysisk indgriben i det materielle

Begge disse forudsætninger er bare noget, man har vedtaget. Det er ikke spor bevist og er efter min mening dér, hvor troen på det ikke-verificerbare udgør evolutionslæren religiøse fundament. Så jeg tror ikke på de 200.000 år som bevismateriale for noget.

Men vigtigst af alt: Som jeg læser dig (sig endelig til, hvis jeg tager fejl), så er du langt hen ad vejen i samklang med dem, der mener, at det faktisk er mennesket, der har skabt Gud og ikke omvendt. Det med at "myten" opstod ved hjælp af menneske-tanker og ikke ved en åbenbaring fra Gud, får mig til at tænke sådan.

Hvis det forholder sig sådan, så er for mig at se det vigtigste mistet: Troen på en levende og aktiv Gud, der er suveræn og har skabt det hele og kan gribe aktivt ind til hjælp for mig her og nu - og som en gang vil skabe en fuldkommen verden, som jeg må få lov at være med på! Det var noget af dette, der kom som en enorm glæde til mig, da jeg begyndte at høre om det kristne budskab og efterhånden (skønt overbevist
evolutionist) kom til tro på Bibelens Gud.

Også jødiske rødder burde vel tilsige en absolut tro på Gud som den suveræne skaber af alt fysisk og som den, der gav sin åbenbaring til Moses?

Sensommerhilsen

Carsten Korsholm Poulsen
Undervisningskonsulent i Indre Mission

Kære Carsten Poulsen

Jeg kom faktisk selv til at tænke på det med de analfabetiske nomader. De kunne formentlig, som du siger, noget egyptisk skriveri, eller hvad der er endnu mere sandsynligt, dersom skabelsesmyten stammer fra Abraham eller i hvert fald fra tiden inden slaveriet i Egypten: babylonisk kileskrift. Ikke desto mindre opfatter jeg stadig beretningen om kundskabens træ og dødens indtog i verden som en mytologisk skildring af en psykologisk indsigt, som vi faktisk skal helt op i nærheden af Freud, før der atter er nogen, der behandler indgående. At beretningen handler om selvbevidsthed bliver yderligere bekræftet af, at det var ved samme lejlighed, menneskene opdagede, at de var nøgne. Det er helt bogstaveligt en skildring af opdagerens opdagelse af opdageren selv.

Hvis du underkender, at naturens fysiske love har været uændrede i "millioner af år", og at de forbliver uforanderlige, så kan jeg godt se, at vi har et skisma her. For det er netop naturvidenskabens forudsætning, og piller vi ved den, så kan naturvidenskaben faktisk ikke sige noget om noget som helst.

Men det kan religionen heller ikke. For så kunne jeg lige så godt argumentere for, at en dæmon havde ændret Biblens tekst i forgårs, og at det, som du tror er skabelsesberetningen, i virkeligheden er fabrikeret for at narre os.

Hvad vil du helst: En verden hvor vi kan regne med vores iagttagelser, eller en verden hvor vores sanser udelukkende opererer i en nøje tilrettelagt og løbende manipuleret illusion?

Jeg er mest tryg i den første.

Der er i øvrigt en fundamental forskel mellem den kristne og den jødiske forståelse af menneskets rolle i skabelsen, og det er nok i virkeligheden meget dét, som afspejler sig i vores dialog her. Hvor kristendommen opfatter verden som skabt én gang for alle og tolker forholdet Skaber-skabning som et Far-barn forhold, hvor barnet ikke er særligt stort, så tolker jødedommen verden som en proces, Gud har sat i gang, og menneskene er Guds sparringspartnere i den fortsatte proces.

Jeg vil vove at påstå, at Far-barn forholdet i jødedommen er som en forældreforhold med større børn, der stilles større krav til. Vores opgave som Guds børn er at kunne stå på egne ben ud fra den opdragelse, vi har fået (i det jødiske tilfælde er det Toraen, der er er opdragelsens konkrete manifestation, i kristendommen må det vel så være Jesus, i islam Koranen) samt at hjælpe til med at gøre verden færdig, fredelig og perfekt. Det er vores opgave.

Skabelsesberetningen handler tillige om, at når man først er flyttet hjemmefra og har forladt paradiset, hvor tøjet bliver vasket og maden sat på bordet, uden at man behøver at røre en finger, så er det umuligt at flytte tilbage igen. Har man én gang været ude at klare sig selv, så dur det ikke at flytte hjem igen til far og mor. Også godt set af fortidens kileskriftskrivende nomader.

Men forudsætningen for at vi kan udføre vores del af den opgave, vi skal løse i fællesskab med Gud, nemlig at gøre verden færdig, det er, at vi kan bruge de evner, som Gud har givet os, herunder vores iagttagelsesevner, intelligens og fornuft. En af udfordringerne ligger så i at bevare ydmygheden i processen.

Med venlig hilsen

Lene Andersen
Jødisk forfatter og foredragsholder