"Vi står ikke klar med dåbsvand og indmeldelses-blanket"

Det er vigtigt at vi - forskellene til trods - tør gå ind i forpligtende møder og samtaler med flygtninge og indvandrere, skriver flygtninge -og indvandrerpræst i Odense Kommune Jesper Hougaard Larsen Foto: Foto: John Freddy

Konversion er aldrig et mål i sig selv, skriver flygtninge- og indvandrerpræst Jesper Hougaard Larsen

Som flygtninge-indvandrerpræst og daglig leder i Folkekirkens Tværkulturelle Samarbejde i Odense dukker spørgsmålet om religionsskifte selvfølgelig op, men slet ikke i det omfang, som debatten i Kristeligt Dagblad måske kunne antyde.

Vi øver os i at se træk af Gud i det andet menneske
I det helt daglige møde med flygtninge og indvandrere med ikke-kristen baggrund er religionsskifte ikke det første tema, der er interessant. I Folkekirkens Tværkulturelle Samarbejde (FTS) arbejder vi for en folkelig og kirkelig integration på tværs af etniske, kulturelle og religiøse forskelle.

Her mødes vi kristne, muslimer, mandæere, yazidier, hinduer, buddhister, ateister og jøder på fælles grund. Det er vigtigt at vi - forskellene til trods - tør gå ind i forpligtende møder og samtaler med flygtninge og indvandrere.

Her er mission ikke primært at forstå som et kald til at gøre alle kristne, derimod er det afgørende at mødes ansigt til ansigt. I dette møde er det vigtigt, at vi tør være sammen på tværs af det, der skiller, og at vi øver os i at se træk af Gud i det andet menneske.

Når vi den første lørdag i hver måned har kirkehøjskole og international gudstjeneste i Odense Domkirke, er det primært kristne flygtninge og indvandrere, vi henvender os til. Det betyder ikke, at ikke-kristne er forment adgang. Vi oplever jævnligt, at ikke-kristne deltager, fordi de kender os fra de fælles aktiviteter og oplever, at det giver mening at deltage i de specifikt kirkelige aktiviteter.

Konversion kræver grundig overvejelse
Hvad gør vi så, når et menneske kommer og gerne vil vide mere om kristendom og måske overvejer at konvertere? Eller for at stille spørgsmålet på en anden måde: Hvad gør vi ikke? Vi farer ikke ud med åbne arme og siger:

Selvfølgelig skal du konvertere til kristendommen, det er svaret på alle dine længsler, og det vil gøre dit liv meget lettere.

For det ville være uvederhæftigt. Der er mange hensyn at tage til en person, der står i disse overvejelser:

Hvad med familien? Hvordan vil den reagere? Hvad med netværket i Danmark og i hjemlandet? Vil personen stadig kunne være en del af det? Vil vi som kirke og menighed være i stand til at inkludere konvertitter, som måske kan være nødsaget til at kappe alle bånd til baglandet?

Det er vigtigt at spille med åbne kort og ikke have skjulte dagsordner. Hvis man går ind i mødet med nydanskere for at missionere og for at omvende mennesker, så skal man sige det meget tydeligt.

Konversion er ikke et mål i sig selv
Man skal ikke lade som om vi er sammen, fordi det er hyggeligt og sjovt, for derefter at lure omvendelsen ind ad bagdøren. Hvis konversion er på tale, må vi være realistiske og gå ind i samtalen og præsentere de vanskeligheder, et religionsskifte kan være forbundet med.

I vores arbejde i Folkekirkens Tværkulturelle Samarbejde forsøger vi at spille med åbne kort ud fra et kristent menneskesyn. For os betyder det, at det aldrig er et mål i sig selv, at flygtninge og indvandrere skal konvertere.

Vi står på den anden side selvsagt til rådighed med vejledning og samtaler for dem, der på trods af vanskeligheder beslutter sig for at gøre det. Men lige så ofte hænder det, at vi beder en ikke-kristen om nøje at overveje konsekvenserne af et religionsskifte.

Alle mennesker er Guds børn
Det andet religionsskifte væk fra kristendommen og ind i en anden religiøs ramme er forbundet med lige så store udfordringer og vanskeligheder. Her møder jeg som flygtninge- og indvandrerpræst mange pårørende til etniske danskere, der enten overvejer at konvertere eller er konverteret til for eksempel islam.

Og de problemer, der kan opstå her med usikkerhed fra familie og venner viser tydeligt, hvor vanskeligt det er, når man ikke blot skifter en religiøs etikette ud med en anden, men også skal ændre et helt tankesæt, en livsstil og måske et familiemønster, som kan have konsekvenser for ens eget og de pårørendes liv.

Vi tilbyder et fællesskab på tværs af religiøse, etniske og kulturelle baggrunde - et fællesskab, hvor vi sammen tør se de udfordringer i øjnene, der er forbundet med at komme til et nyt land. I dette fællesskab har vi konvertitter muslimer såvel som kristne der er aktive, og i dagligdagen færdes de frit og uden problemer.

Den grundtvigske tanke "Menneske først kristen så" giver god mening i folkekirkens møde med flygtninge og indvandrere. Det er selvfølgelig ikke acceptabelt, at mennesker, lige meget om det drejer sig om religionsskifte til eller fra kristendommen, udsættes for trusler fra tidligere trosfæller. Det siger sig selv.

Det er afgørende for os som folkekirke at træde varsomt og vide, hvad vi har med at gøre. Og her kan vi med vores kontakter til blandt andre muslimske grupper i Odense være med til at holde hovedet koldt ved ikke først og fremmest at stå klar med dåbsvand og indmeldelsesblanket.

Vi tror, at alle mennesker er Guds børn, og da den dobbelte udgang ikke er det, der driver vores engagement, kan vi bruge vores kræfter og energi på andre vigtige ting i det forpligtende møde med flygtninge og indvandrere.

Jesper Hougaard Larsen, præst for flygtninge og indvandrere
Projektleder ved
Folkekirkens Tværkulturelle Samarbejde i Odense