Vil det muslimske flertal godtage Khankans sharia-syn?

Sherin Khankan får brug for sin røde blyant, hvis hun skal overstrege alt det i den gængse shariaforståelse blandt herboende muslimer, som forekommer danskere umoralsk og urimeligt, skriver teolog Ricardt Riis

Kan det muslimske lovkompleks, sharia, inkorporeres i de europæiske samfund? Det spørgsmål besvarer Sherin Khankan med et rungende ja i et indlæg på religion.dk.

Først er der nu det at indvende imod hendes artikel, at hun uden videre går ud fra, at man kan fortolke videre på det muslimske lovkompleks.

Nyfortolkning er ikke tilladt
Faktisk har man igennem mange århundreder inden for islam regnet med, at fornyet fortolkning, den såkaldte idjtihad, var forbudt. Denne stærke holdning er vel blevet opblødt, blandt andet efter wahhabismens opkomst i Arabien, men problemløs er altså den ret frie fortolkning, hun synes at gå ind for, ikke.

Og man kan godt have sine tvivl om, hvorvidt den sharia, hun forestiller sig, og som vel nok kan forenes med europæisk tankegang, vil blive accepteret af det store flertal af muslimer.

Khankan bør først og fremmest henvende dig til muslimerne
Dette fører frem til min anden indvending. For af artiklen synes det at fremgå, at Khankan henvender sig til os danskere: vi formanes til ikke at være så bange for sharia; vi får at vide, at den ikke er så slem endda. Men når man ser, hvordan muslimer gebærder sig i dette samfund, får man lyst til at bede Khankan i stedet henvende sig til sine medmuslimer og fortælle dem alt det, hun siger til os.

Hvis hun for alvor ønsker, at vi danskere skal acceptere vore muslimske medborgere og ikke være bange for deres sharia, så forekommer det mig da, at det bedste ville være at formane dem til at overholde den form for sharia, hun går ind for, i stedet for at formane os til stadigvæk at forholde os tålmodigt og imødekommende over for alle de mærkelige ting, muslimerne foretager sig ud fra en sharia-forståelse, der øjensynlig er helt anderledes end hendes.

Ægteskab ifølge sharia
Kan kvinden opnå skilsmisse efter sharia på samme måde som efter dansk lov? Nej, det kan hun ikke, og det giver anledning til megen strid og mange ulykkelige skæbner. Må en muslimsk kvinde gifte sig med en dansk mand? Ja, men kun, hvis han konverterer til islam. Det har vi danskere hidtil nogenlunde tålmodigt fundet os i, men hvorfor egentlig det? Men det er måske én af de gammeldags sharia-bestemmelser, Khankan vil ophæve?

Kan man elske sine børn, hvis man adlyder sharia?
Hun får i det hele taget god brug for sin røde blyant, hvis hun skal overstrege alt det i den gængse shariaforståelse blandt herboende muslimer, som forekommer danskere umoralsk og urimeligt. Er det for eksempel rimeligt, at forældre fuldstændig slår hånden af deres datter, hvis hun vil gifte sig med én, hun er forelsket i, og ikke med den, hendes forældre har udset til hende?

Tja, det siger jo sharia, vil man sige, og det er i sig selv højst besynderligt, at en lov, der påstås at være fra Gud, vil kræve den naturlige kærlighed mellem forældre og børn ophævet. Men hvad siger Khankans sharia? Vil hun med sin sharia formane muslimske forældre til at gøre det eneste naturlige: elske deres børn i tykt og tyndt?

Hvorfor er det kun pigerne, der skal være kyske?
Det kan da godt siges at være udmærket og fromt, når muslimske piger med deres tørklæder signalerer, at de er fromme muslimske piger, der ikke går ind for sex før ægteskabet.

Men hvis de således skal iføres et usynligt kyskhedsbælte, var det så ikke en idé at iføre de unge muslimske mænd et tilsvarende kyskhedsbælte, som måske skulle være mere legemligt for at have nogen virkning?

Jeg aner ikke, hvordan det skulle udformes, og gider heller ikke spekulere på det. Men det forekommer mig at være en besynderlighed af de helt store, når muslimske drenge i princippet kan have danske elskerinder i hobetal, mens muslimske piger ofte bures inde i deres hjem.

Var det ikke en idé for én, der vil modernisere sharia, at se lidt mere lige på de to køn? Der kan sikkert nok findes et par koransteder eller tre (selv om der jo også er en del, der peger i den anden retning.)

Dette er blot et par steder, hvor sharia godt kunne trænge til en afpudsning.

Jeg har taget denne problemstilling op i nogle blogindlæg, blandt andet Sharia i dansk ret og Gid det var så vel.

Ricardt Riis er teolog og panelist på religion.dk