Vinterklassiker

"Vintersolhverv kan også fejres af kristne"

Jesus beskrives i profetierne i Det Gamle Testamente som Retfærdighedens Sol eller Solopgangen fra det høje, som kommer til os med helbredelse under sine vinger, skriver missionspræst Ole Skjerbæk Madsen. Foto: Kristian Juul Pedersen

De grupper, som i dag følger naturens rytme i deres spirituelle praksis, gør kirken en stor tjeneste. De minder os om glemte sider af vor egen tradition, skriver missionspræst Ole Skjerbæk Madsen

Vores danske ord Jul går til bage til gammelnordisk og germansk Jol og er beslægtet med det keltisk-engelske Yule.

Jul var betegnelsen på for den hedenske vintersolhvervsfejring, men blev altså også festen for Jesu Kristi fødsel, så at Kristusmessen (engelsk Christmas) kunne fejres julenat hvor Guds Søn blev menneskenes lys i den mørkeste nat.

Kirken har glemt traditionen for at dyrke naturens rytme

Faktisk falder flere kirkelige fester sammen med de gamle hedenske fester. Desværre har vi i kirken delvist glemt naturtilknytningen af dagene og nøjes med at fejre de begivenheder i Jesu liv, som er knyttet til festerne.

De grupper, som i dag genopliver de otte sabbatter og på anden måde følger naturens rytme i deres spirituelle praksis, gør derfor kirken en stor tjeneste; de minder os om glemte sider af vor egen tradition.

I nogle nyhedenske kredse kan man opleve en vis forargelse over, at kirken tilegnede sig festerne. For eksempel skriver en Wicca-tilbeder følgende om den hedenske juleskik Yule: "Ved Yule føder Gudinden sin søn, Solbarnet, i underverdenen. På denne dag er solen nået sit laveste punkt, og fra denne dag begynder lyset og varmen langsomt at vende tilbage (...) Denne højtid er blevet gjort til den kristne jul som jo bekendt er tre dage efter. Mange mener, at kirken med vilje lagde Kristi fødsel så tæt på den wiccanske jul for bedre at få folk over til kristendommen (...) Det er interessant at se, hvordan kristendommen kopierer de gamle trosretninger."

Vintersolhverv er et værdifuldt møde mellem kristendom og naturreligion

Men fejringen af Kristi fødsel blev lagt ved vintersolhverv, før kristendommen for alvor gjorde sig gældende på de britiske øer, og allerede i evangelierne beskrives Jesus ud fra profetierne i Det Gamle Testamente som Retfærdighedens Sol eller Solopgangen fra det høje, som kommer til os med helbredelse under sine vinger.

Den kristne gudstjeneste fejredes på ugens første dag, solens dag = søndag. Da kejser Konstantin den Store (272-337) blev kristen, var det blandt andet i en erfaring af Kristus som sol invictus (= den ubesejrede sol).

Når derfor keltisk spiritualitet taler om gudinden, der føder Solbarnet, kan det ligeså godt være udtryk for en kristen påvirkning af kelterne i tydningen af festen som en kristen manipulation af den gamle religion.

Motivet for sammensmeltningen af motiver fra de otte sabbatter og fra de kristne fester var nemlig ikke kun at overtage og overtale folk til at skifte religion, men var udtryk for kirkens forståelse af det værdifulde i den religion og kultur, den mødte.

Ikke mindst den irsk-keltiske kristendom var en ægte og folkelig sammensmeltning af den keltiske og den kristne kultur og livsorientering.

Keltisk religion er humaniseret gennem kristendommen

Hvorom alting er, så må genopdagelsen af den naturrelaterede spiritualitet og den gamle religion også blive bevidst om, at det er svært at gå bagom den kristne tolkning.

Meget af det, vi i dag kalder keltisk spiritualitet også selvom det praktiseres uden kristent trosindhold eller direkte i protest mod kristendommen er en humaniseret keltisk spiritualitet.

Hvem ville i øvrigt i dag genoplive de keltiske dyreofringer og i krisetider endog menneskeofringer? Og kilden til humaniseringen af den keltiske religion ligger netop i de værdier, kristendommen føjede til den gamle religion, ved sammensmeltningen af det gode i begge traditioner, for eksempel festerne og de kristne højtider.

Det, at druider på Jesu tid ventede en frelserskikkelse ved navn Hesus og af samme væsen som den frelser, kirken præsenterede, når de første kristne på de britiske øer præsenterede evangeliet.

Taliesin, barder og druider fra midten af 500-tallet skal have sagt: "Kristusordet var fra begyndelsen vor lære, og vi har aldrig mistet hans lære."

Dette er ofte kædet sammen med forestillingen om, at Jesus før sin offentlige fremtræden har opholdt sig i Glastonbury. Dette er ikke ment som en polemik mod genoplivelsen af den gamle religion, wicca, nyhedenskab eller naturrelateret spiritualitet, blot som en afklaring.

Det vigtige for mig i sammenkædningen af de otte sabbatter og de kristne højtider er, at frelse ikke kun forstås som noget individuelt eller privat, men handler om frihed og vækst for hele skabningen: naturen, jorden og menneskene i samklang hermed.

Ole Skjerbæk Madsen er missionspræst i missionsselskabet Areopagos

Er du i København den 21, december er du velkommen til Yule i Bethlehemskirken, Åboulevard 8, København, kl. 19.