"Vores Chanukah minder lidt om juleaften"

Hvert år udvælger vi en enkelt ud af de otte dage, hvor vores fejring af Chanukah er størst. I år gør vi det for eksempel den 26. december, skriver jøde og studerende Jonatan Maxild Foto: Modelfoto:

I vores familie er de jødiske traditioner integreret ind i en solid dansk ramme, skriver jøde og studerende Jonatan Maxild

Chanukah er en besynderlig fest. Den har som sådan ikke en særlig stor værdi ud fra en religiøs betragtning i modsætning til valfartsfesterne, nytår og forsoningsdagen.

Mennesket har behov for at fejre lyset
Men ud fra en menneskelig betragtning har den alligevel stor betydning. Nogle gisner om, at det skyldes konkurrencen fra den kristne jul. Der er nok en vis sandhed i dette, men man kommer ikke udenom, at mennesket har et medfødt behov for at fejre lyset allegorisk, men også umiddelbart når vintermørket trænger sig på.

Derfor har lysfesten, der er højtidens kælenavn, en varig popularitet blandt verdens jøder, religiøse som sekulære. Og det gælder selvsagt også for min familie.

Chanukah varer otte dage. Her mindes vi det makkabæiske oprørs sejr over grækerne og i forbindelse dermed genindvielsen af det jødiske tempel i Jerusalem.

At festen varer i otte dage skyldes det mirakel, at den flamme, som altid skal være tændt i det jødiske tempel, formåede at lyse i otte dage, til der kom nye olieforsyninger; selvom den forhåndenværende sjat olie kun burde have rakt til én enkelt dag.

I min familie er jeg vokset op med, at man fejrer Chanukah alle disse otte dage. Dette gøres ved at tænde et antal lys i hvert familiemedlems chanukahstage, som svarer til den pågældende dag i Chanukah. På den første dag tænder vi altså ét enkelt lys i hver stage, mens vi på den ottende dag tænder alle lys i stagen. I forbindelse med lystændingen synger vi så en række tilhørende salmer.

I nogle familier er fejringen af Chanukah lige stor hver af de otte dage. Her bliver der så givet Chanukahgeld eller (små) gaver til børnene hver dag. Sådan fungerer det dog ikke i min familie.

Den danske kultur har sat sit præg på vores Chanukah
Hvert år udvælger vi en enkelt ud af de otte dage, hvor vores fejring af Chanukah er størst. I år gør vi det for eksempel den 26. december. Her mødes hele familien og spiser et lækkert måltid, udveksler gaver og fra år til anden spiller vi også med Chanukah-snurretoppe, selvom dette forekom mere hyppigt, da jeg var yngre.

Nogle vil måske mene, at vi dermed fejrer en form for juleaften. Det er ikke helt galt. Som de danske jøder, vi nu er, spiser vi endda and til hovedret og undgår den traditionelle Chanukah-spise, Latkes, der er en form for kartoffelpandekager, som mildt sagt ikke er i særlig høj kurs hjemme hos os.

Men så stopper ligheden med julen også. Chanukah er og bliver en jødisk fest. I vores familie har den danske kultur dog sat sit præg på en sådan måde, at jødiske traditioner integreres ind i en solid, dansk ramme. Og det manglede da også bare. Det er jo sørme, det sandt, december.

Jonatan Cohn Maxild er jøde, statskundsskabsstuderende og panelist på religion.dk