- Vorherre er glad for verden

Et gennemgående træk i Bibelens skabelsesberetninger er glæden over skaberværket. - Foto: Foto: sxc.hu

Darwin og kristen tro går fint i spænd. Bibelens skabelsesberetninger skal først og fremmest fortælle os, at verden er god, skriver tidligere biskop Jan Lindhardt

Det er mærkeligt, at debatten om religion overfor naturvidenskab kan blive ved med at ophidse sindene. Hvis vi ser historisk på videnskabens udvikling, så har den gennemgået mange stadier undervejs.

Ét er af de første er formentligt, hvad vi kan læse i skabelsesberetningerne i 1. Mosebog. Det ligner lidt en moderne opfattelse, for så vidt som rækkefølgen af de skabte ting er næsten rigtig. Men tidsforbruget er jo helt forkert efter moderne opfattelse. 6 dage i stedet for 15 milliarder år. Og går man ned i detaljer, herunder skabelsen af mennesket i anden skabelsesberetning, ligner det ikke meget det, som videnskabsmændene tror på i dag.

Skabelsesberetningerne er et forsøg på at drive videnskab ud fra den tids forudsætninger. Men her kan man naturligvis ikke blive stående. Den, der forlover sig med videnskaben, bliver hurtigt enke, siger man jo. Det gælder jo også i dag: Læser man en lærebog i fysik, er den formentligt forældet om 10 år og dermed vildledende. Studiet af det menneskelige legeme kan stadig bringe store nyheder frem. I andre videnskaber gælder det samme, og måske kan det gå endnu hurtigere.

Hvad skal vi så med 1. Mosebog kapitel 1 og 2? Vi skal glæde os over, at vi dér møder en skaberglad Gud, der er helt forelsket i sine skabninger, ikke mindst mennesket. "Gud så, at det var godt", står der, når han er færdig med en dags arbejde.

Det er jo det, vi kan bruge beretningerne til at minde os om: Verden er grundlæggende en god verden, fordi Vorherre er glad for den. Lad os glæde os over det og være taknemmelige for Guds uskrømtede fornøjelse ved os mennesker og den verden, vi færdes i.

Jan Lindhardt er tidligere biskop i Roskilde Stift