Analyse

Buddhismen er domineret af betydningsfulde mænd - og én central kvindeskikkelse

Kvindeskikkelsen Tara beskytter mod sygdom, død og ulykker. Foto: Iris/Ritzau Scanpix

Buddhismen får ofte skyld for at være mandsdomineret. Men det er den kvindelige bodhisattva Tara, som bliver dyrket allermest blandt tibetanske buddhister. Om en måned fejrer tibetanerne nytår, hvor Tara vil blive hyldet med gaver i håbet om et godt år og et langt liv, forklarer ph.d. Jesper Østergaard

Den tibetansk-buddhistiske forsamling af buddhaer, bodhisattvaer og guder er en mandsdomineret samling. Men der er en bemærkelsesværdig undtagelse, nemlig kvindeskikkelsen Tara. I templerne vil der altid være mindst flere statuer af Tara, og i hjemmene er hun en fast del af husaltre eller udsmykning.

Tara har flere betydninger: fra ”stjerne” over ”hende, der frelser,” til ”alle buddhaers moder”, og hun betragtes som en bodhisattva. Det betyder, at hun har sit sind rettet mod oplysning, og dermed vil blive en buddha i fremtiden.

Det siges, at hun i en tidligere tidsalder levede som en prinsesse ved navn Yeshe Dawa, hvor hun dyrkede den tids buddha og hans lære. Nogle munke foreslog hende, at hun skulle lade sig genføde som mand, for så ville hun kunne nå længere på vejen mod oplysning. Hun svarede, at det ikke betød noget, om man er mand eller kvinde, men fordi der er så mange mandlige bodhisattvaer, så tog hun det løfte, at hun altid ville lade sig genføde som kvinde indtil sin oplysning.

Tara udgør en kvindelig parallel til mandlige buddhaer og bodhisattvaer, og følger man hende, som man følger dem, så vil det gå en godt, både på vejen mod oplysning og i dagligdagen. En af grundene til hendes udbredelse er netop, at hun kan multitaske og være virksom på flere niveauer. Samtidig betragtes hun som mere nærværende end mange andre bodhisattvaer. Som en kærlig, tilstedeværende moder er hendes opmærksomhed rettet imod dem, der har brug for hendes hjælp.

En spirituel guide
For religiøse specialister som søger videre på vejen til oplysning, kan Tara hjælpe dem som en guide, der allerede er nået langt og er tæt ved målet. Ved at recitere hendes mantra ”om tare tuttare ture soha” er hun til stede i ritualet. Når Tara er til stede i ritualet, så er hendes medfølelse og spirituelle sind også til stede. Det er medfølelse og et spirituelt sind, der kan hjælpe deltagerne videre.

Den nærværende beskytter
Tara beskytter mod sygdom, død og ulykker, ligesom det også siges, at hun kan sikre en økonomisk velfærd, når blot det ikke beror på et begær efter stor rigdom. Det er populært at ofre til Tara i templerne ved at lægge penge eller blomster foran statuer af hende. I Danmark har vi netop fejret nytår, og fra den 5. februar og nogle dage frem fejrer tibetanerne deres nytår. Så vil der blive givet gaver til Tara med håbet og ønsket om et godt år og et langt liv.

Det gode år og et langt liv er et ønske om et liv, der leves fuldt ud. For mange tibetanske buddhister betyder det også et liv, hvor både medfølelse og sindet vokser. Tara skaber både rammerne og fylder indhold i dette gode liv.

En feministisk bodhisattva?
Nogle tibetanske buddhister, heriblandt Dalai Lama, har peget på Tara og dyrkelse af hende som et feministisk træk i buddhismen.

Jeg tror imidlertid, at hendes store udbredelse i tibetansk buddhisme, som den dyrkes i Østen, og hendes stigende popularitet i buddhismen i Vesten, skyldes noget helt andet. Hun kan ikke noget andet end de mandlige bodhisattva’er, men hun kan noget mere. Hun favner simpelthen bredere og betragtes som en nærværende og kærlig bodhisattva, der kan hjælpe i mange af livets gøremål.

Som rygtet siger, så er kvinder bare bedre til at multitaske – også blandt de kommende buddha’er.

Jesper Østergaard er ph.d. i religionsvidenskab om tibetansk buddhisme og adjunkt ved Aarhus HF & VUC. Han skriver analysen ved religion.dk.