LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at læse alle artikler

Glemt adgangskode? Klik her.

Analyse

Ny værdiundersøgelse: Flertallet af danskerne tror ikke på en straffende Gud

Færre opfatter Gud som en personlig og straffende Gud, mens flere opfatter Gud som en guddommelig kraft eller ånd, viser ny værdiundersøgelse om danskernes tro. Foto: Silvio Severino / Panthermedia / Ritzau Scanpix

Flertallet af danskerne forestiller sig ikke en straffende Gud og vil hellere tro på paradis end helvede, viser en ny dansk værdiundersøgelse. Det skyldes, at mennesker i dag selvstændigt kombinerer deres tro i et samspil mellem opdragelse og erfaringer livet igennem, pointerer forskerne bag værdiundersøgelsen

Undersøgelser om religion har i mange år spurgt til kirkegang, men i løbet af 1960’erne gik det op for sociologer og teologer, at spørgsmålet om kirkegang er alt for simpelt til at dække alle aspekter af religion i Vesten. Derfor begyndte man at stille langt flere spørgsmål, for at komme rundt om begrebet ved at afdække forskellige sider af religion.

En af de store sociologiske undersøgelser, der var tidligt ude, var den Europæiske Værdiundersøgelse, som først blev gennemført i 1981 og i Danmark er blevet gentaget hvert niende år lige ind til 2017.

En af grundene til, at værdiundersøgelsen står som et væsentligt fremskridt i sociologien, er, at den har vendt værdibegrebet fra det økonomiske/materialistiske/marxistiske, der drejede sig om ejendomsret, til et bredere begreb, der omfatter mange forskellige slags værdier, som har betydning for folks handlinger.

Det skal ikke forstås sådan, at folks politiske handlinger ikke har noget med deres sociale status at gøre, men at samspillet mellem værdier og politiske handlinger ikke er simpelt bestemt af ens økonomiske situation. Analysen må søge at afdække disse sammenhænge fordomsfrit.

"Der bliver ikke mindre religion"
I analyserne af de tidlige værdiundersøgelser så man på religion ud fra en antagelse om sekularisering, altså at der med tiden blev mindre religion. Undersøgelsen viser imidlertid, at der ikke bliver mindre religion.

Der har i hele perioden siden 1981 været omkring en tredjedel af danskerne, som ikke troede på ret meget, og den gruppe er netop nogenlunde stabil. Det er derimod sammensætningen af dem, der er troende, der forandrer sig. Det ses bl.a. ved, at gudsbilledet forandrer sig, så der bliver færre, der forestiller sig Gud som en personlig gud, men flere, der forestiller sig Gud som ”en guddommelig kraft eller ånd”.

En af forskellene mellem en personlig Gud og ”en guddommelig kraft eller ånd” er, at den første straffer menneskene for dårlig adfærd og belønner dem for god adfærd. I Danmark kan vi se, at faldet i forestillingen om den personlige Gud følger et fald i, hvor mange der mener, at mennesket er syndigt.

I dansk teologi har opgøret med den dømmende og straffende gud blandt andet rod i den kritik af de teologer, der prædikede helvedesstraf og fortabelse for synderne, som teologen P.G. Lindhardt fremsatte i 1959. Lindhardts kritik af denne teologiske ”Helvedesstrategi” er noget af baggrunden for, at langt flertallet af danskerne i dag ikke forestiller sig en straffende Gud.

Ændringerne i gudsforestillingen hen imod forestillingen om ”en åndelig kraft” foregår dog i et mønster, hvor forskellige religiøse forestillinger udvikler sig i interaktion med hinanden. Her altså at mennesket frisættes fra forestillingen om en dømmende Gud. Den udvikling finder sted i store dele af den vestlige verden, så her er det altså ikke alene Lindhardts indflydelse, der bærer forklaringen.

Trosforestillinger er altså ikke noget som simpelt kan udledes af den kristne trosbekendelse eller Luthers lille katekismus. Ligesom de store teologiske tænkere, tænker mennesker selvstændigt og kombinerer deres tro i et samspil mellem opdragelse og erfaringer livet igennem.

I Værdiundersøgelsen viser det sig, at der er et samspil mellem menneskers trosforestillinger og holdninger til andre sociale værdier. Dem, der tror på mange af de kristne trosforestillinger, herunder en personlig Gud og helvede, holder på et traditionelt kønsrollemønster, men er mere åbne overfor migranter og mindre strenge overfor arbejdsløse.

Andre mere individualistiske troende er mere kritiske overfor migranter og arbejdsløse, men mere åbne, når det kommer til kønsrollemønstre. Andre klynger af troende er de spirituelle og de meget lidt troende. De mener ikke, at religion er specielt vigtigt i det hele taget, og er åbne på kønsrollerne, samt miljøinteresserede.

Disse overordnede linjer kunne forlede en til at forvente en sammenhæng mellem religiøse forestillinger og traditionelle fordelingspolitiske spørgsmål, men her er sammenhængene forsvindende.

Religionssociologer er selvfølgelig interesserede i, at undersøge om der er sådan nogle sammenhænge, eller om vi står overfor en ny samfundsstruktur, hvor mennesker ser sig selv i et helt andet lys end traditionelt set.

En af Værdiundersøgelsens vigtige pointer er, at den påviser sammenhænge mellem typer af tro og frisind og holdningen til migranter. Der er en lille gruppe af meget traditionelt troende kristne, som både er relativt negative over for homoseksualitet og positive i forhold til indvandrere, mens en lidt større gruppe traditionelt troende kristne er mere accepterende over for homoseksualitet, men negative over for indvandrere. Disse to grupper, der begge tror på en personlig Gud, er altså forskellige rent værdimæssigt.

Andre kapitler i værdiundersøgelsen, som udkom 28. maj 2019, har fundet sådanne sammenhænge i dagens samfund, og vi vil i religionsgruppen arbejde videre med, hvor der er sammenhænge og hvor der ikke er sammenhænge mellem religiøse forestillinger og andre værdier.