Teolog: Vi underminerer demokratiet, hvis vi sender alle muslimer ud af landet

28 procent af danskerne vil sende muslimske indvandrere ud af landet. Men en sådan handling ville underminere den enkeltes tros- og religionsfrihed og dermed det danske samfund, som bygger på disse værdier, vurderer ph.d. og teolog Jonas Adelin Jørgensen

Mediehuset og tænketanken Mandag Morgen offentliggjorde den 21. oktober en undersøgelse, som viser stor bekymring blandt mange danskere i forhold til muslimer og indvandring.

Undersøgelsen viser et dansk øjebliksbillede af et vigtigt og konfliktfyldt krydsfelt: Samfund, rettigheder, migration og religion. Migration og tilstedeværelsen af nye religion forandrer samfund og fører til konflikter og modstand. Hvordan kan vi forstå undersøgelsens resultater, og hvilke veje er der frem herfra?

Skal muslimske indvandrere forlade Danmark?

I undersøgelsen, som bygger på oplysninger fra 5.900 danske vælgere og er lavet i samarbejde med valg- og velfærdsforsker Jørgen Goul Andersen, erklærer hver fjerde sig enig i, at muslimsk indvandring til Danmark er problematisk.

Et stort mindretal på 28 procent af de adspurgte erklærer sig enige i, at muslimske indvandrere bør sendes ud af landet. Omvendt er 45 procent uenige i, at muslimer bør sendes ud af landet.

Endnu flere – hele 39 procent - er enige i synspunktet, at indvandrere, der ikke har arbejde, bør sende ud af landet. Omvendt er kun 32 procent uenige i dette synspunkt.

Samtidigt er der en klar tendens i svarene til, at ældre er mere bekymrede og hårdere i deres bedømmelse af muslimer end yngre: Hvor vælgere på 66 år og derover ligger 10 procentpoint over gennemsnittet i enighed i udsagnet, så ligger vælgere mellem 18 og 24 år omkring 18 procentpoint under gennemsnittet. Sagt med andre ord, så er der grund til at tro, at synet på muslimer vil blive mere positivt jo længere tid, der går.

Et centralt spørgsmål har i de efterfølgende diskussioner af undersøgelsen været: Hvordan skal udsagnet om, at ’muslimer bør sendes ud af landet’ fortolkes? Handler det om, at 28 procent mener, at alle muslimer skal sendes ud af landet – også den læge, den købmand, eller den rengøringskone, som de kender? Det høje antal står i kontrast til, hvordan vælgerne rent faktisk stemte ved folketingsvalget i juni, hvor Stram Kurs fik 1,8 procent af stemmerne, og derved netop ikke opnåede valg med deres mærkesag omkring et Danmark frit for muslimer.

Det tyder på, at de 28 procent ikke er enige i, at en etnisk udrensning er løsningen på spørgsmålet om muslimer i Danmark, og at en sådan løsning kun vil have tilslutning blandt en meget lille gruppe – tættere på de 1,8 procent som stemte på Stram Kurs. Denne fortolkning understøttes også af andre nylige internationale undersøgelser af danskernes syn på muslimer, hvor 81 procent var villige til at acceptere muslimer som del af deres familie (Pew Research Forum, 2018).

Underminering af religionsfrihed underminerer Danmark

Denne fortolkning betyder dog ikke, at der ingen grund er til bekymring, for der er mindst to vigtige og tankevækkende aspekter at gribe fat i her i krydsfeltet mellem samfund, rettigheder, migration og religion:

For det første er der synet på tros- og religionsfrihed blandt den store gruppe, som erklærer sig enig i, at muslimske indvandrere bør smides ud af landet. Tros- og religionsfrihed er en grundlovssikret ret, som giver den enkelte frihed til at praktisere og tro – eller ikke at tro – som han eller hun er blevet overbevist om. Denne ret er en central del af menneskerettighederne, og begrænsningerne af denne ret for en religiøs gruppe er en klar krænkelse af denne ret.

Underminering af demokratiske værdier og respekten for den enkeltes tros- og religionsfrihed er en underminering af vores danske samfunds normative aspekter. Det må og skal tages alvorligt, når en så stor gruppe ikke føler sig overbevist om disse værdier. Den bedste måde at realisere demokratiske værdier er at udvide kredsen af personer, som er overbevist om menneskerettighedsprincipperne.

Når en så stor gruppe er betænkelige ved islam, tyder det på en kulturelt-religiøs konflikt som følge af migration. I denne sammenhæng forekommer det mig, at islam er en kortform for loyalitet mod andre traditionelle værdier end dem, som vores sekulære, liberale samfund bygger på. Der er en normativ distance mellem islam og det danske samfund, som gruppen af betænkelige fremhæver, og som jeg ser som grunden til de betænkeliges enighed i udsagnet: ’Muslimer bør sendes ud af landet’.

Løsningen på denne loyalitetskonflikt – mellem islam og det danske samfund – er ikke at fratage muslimer tros- og religionsfrihed. Tværtimod er løsningen at sikre respekten for den enkeltes frihed, ret til ligebehandling, og ikke-diskrimination. Det er disse værdier, som er det danske samfunds normative aspekter, og som islam som fjendebillede udfordrer.

Er synet på ligeværd undermineret?

For det andet er der spørgsmålet om velfærd og migration. Hele 39 procent er enige i synspunktet, at indvandrere, der ikke har arbejde, bør sendes ud af landet. Der er her tale om en økonomisk konflikt om fordeling af velfærdssamfundets goder som følge af migration. Migranter med få færdigheder i forhold til det danske arbejdsmarked øger uligheden i samfundet og lægger pres på løn og velfærdsydelser. Det centrale spørgsmål er her: Hvem har ret til ydelser, og hvem har ikke?

Langtidseffekten på løn og velfærd som følge af migration er meget vigtige emner, som kræver politisk vision og samfundsmæssig villighed til at gentænke fundamentale værdier. Uden en sådan klar politisk og samfundsmæssig gennemtænkning undermineres synet på den enkeltes værdighed. Den store enighed i udsagnet tyder nemlig på et menneskesyn, hvor det kun er den enkeltes økonomiske værdi for fællesskabet, som afgør om vedkommende kan være en del af vores danske samfund.

Migration og tilstedeværelsen af andre religioner forandrer det danske samfund. Undersøgelsen påminder os om, at det ikke er tilstrækkeligt at forstå denne forandring som en berigelse af samfundet; i sig selv er tilstedeværelsen af andre etniske grupper og religioner nemlig ofte grund til konflikt.

Den store bekymrede gruppe viser, at der også er en udbredt følelse af tab i disse samfundsmæssige forandringer. Men konflikter – kulturelt-religiøse eller økonomiske – og den deraf følgende følelse af tab er ikke tegn på en mislykket situation. De lette løsninger, som ’muslimer bør sendes ud af landet’, eller ’indvandrere uden arbejde bør sendes ud af landet’, bryder med grundlæggende menneskerettigheder og værdier i det danske samfund, og er derfor netop ikke løsninger på konflikter og følelsen af tab.

Løsningerne skal tværtimod søges i de værdier, som vores eget frie og åbne samfund bygger på: Alles anerkendelse af ligebehandling, religionsfrihed, talefrihed, ikke-diskrimination og den enkeltes værdighed.

Udbredelsen af disse værdier blandt alle i det danske samfund – både de bekymrede ’gamle’ danskere og de migranter som står i de kulturelt-religiøse og økonomiske konflikter – vil være en sand berigelse af vores danske samfund i en tid med store forandringer som følge af migration og nye kulturelle og religiøse traditioner.

Jonas Adelin Jørgensen er cand.theol., ph.d., og akademisk medarbejder i Folkekirkens Mellemkirkelige Råd. Han skriver religionsanalysen ved religion.dk.