Interview

Thulesen Dahl: Kristendomsfaget lærer os, hvem vi er

Kristendomskundskab skal give eleverne en forståelse for, hvem de er, og hvor de kommer fra, siger Jens Henrik Thulesen Dahl. Foto: Sonny Munk Carlsen/Ritzau Scanpix, Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Bibelske fortællinger og kristne grundbegreber fylder langt mere end Koranen og nirvana i folkeskolens religionsundervisning. Og det er kun godt, mener Jens Henrik Thulesen Dahl fra Dansk Folkeparti, for danskerne er et kristent folk med en kristen historie

Kristendomskundskab deler vandene som ingen andre af folkeskolens fag. Kritiske røster siger, at kristendomsundervisningen er et fortidslevn, der ikke hører hjemme i en moderne, pluralistisk skole. De spørger: hvorfor skal kristendommen fylde så meget, når den blot er én religion ud af mange?

For Jens Henrik Thulesen Dahl, medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti, er det imidlertid helt naturligt, at kristendommen har særstatus i skolen. Det handler nemlig om vores fælles historie.

“Kristendommen er en vigtig del af Danmark og den danske kulturarv. En del af dannelsen i folkeskolen er at forstå hvem vi er, og hvor vi kommer fra. Her spiller dansk kristendom en stor rolle – vi er rundet af kristne værdier, det kristne menneskesyn og kristne traditioner,” forklarer han.

Der er ingen tvivl om, at kristendommen har spillet en stor rolle i folkeskolens historie. Fra skolens grundlæggelse i 1814 og helt frem til skoleloven i 1975 var det religionslærerens pligt at forkynde den evangelisk-lutherske tro for eleverne. Men selvom Jens Henrik Thulesen Dahl gerne så, at kristendomsundervisningen blev styrket, så ønsker han sig ikke tilbage til dengang, hvor forkyndelse hørte hjemme på skoleskemaet:

“Vi i DF er fortalere for, at danskerne selv tager stilling til, om de vil tro, og hvad de vil tro på. Vi danskere har en naturlig skepsis overfor autoriteter og social tvang. Vi kan godt lide at tænke selv og danne vores egne meninger. Og det er kun sundt. Derfor tror jeg, at mange danskere ville tage afstand fra en direkte forkyndelse af kristendommen.”

Kristendommen er en del af danskernes identitet
Selvom kristendomsfaget ophørte med at være forkyndende for over 40 år siden, så har den såkaldte fritagelsesparagraf overlevet. Det betyder, at forældre har ret til at fritage deres børn fra kristendomsundervisningen i tilfælde af en samvittighedskonflikt. Spørger man Jens Henrik Thulesen Dahl, giver det slet ikke mening. Han synes, at muligheden for fritagelse skal afskaffes:

“Det er heller ikke muligt at undsige sig undervisning i dansk og historie. Der er visse fag, der er så vigtige, at alle bør have kendskab til dem. Sådan forholder det sig også med kristendommen. De fleste unge danskere støder på kristendommen til konfirmationsundervisningen i 7. eller 8. klasse, men ellers er det meget begrænset, hvad de unge får at vide. Det kan vi ikke byde dem – det er jo en del af, hvem de er.”

Ifølge Jens Henrik Thulesen Dahl er kristendommen ikke bare en del af danskernes historie, den er også afgørende for, hvem vi er i dag. Og den er med til at binde os sammen som folk.

”Det afgørende for, om et land hænger sammen, er ikke en god økonomi. Det er kultur. En fælles og stærk kultur,” siger han.

Derfor er han bekymret for en fremtid, hvor kristendommen glider ud af undervisningen:

“Hvis udviklingen fortsætter, som den har gjort de sidste mange år, og vi oplever mindre og mindre kristendomsundervisning i folkeskolen, vil vi til sidst ikke vide, hvem vi er. Vi vil rende rundt som rodløse individer uden en folkelig identitet.”