Tidlinje

Tidslinje: Den dansk-jødiske historie er præget af undertrykkelse – men der er dog lyspunkter

Billedet er fra mindehøjtideligheden på Gunnar Nu Hansens Plads i København den 16. februar 2015 i forbindelse med skuddrabene ved Krudttønden og foran synagogen. Foto: Simon Læssøe/Ritzau Scanpix

Hebræerne, forfædrene til det jødiske folk, var nomadiske hyrder, der levede i Nordafrika og Mesopotamien. Med undtagelse af nogle få århundreder har jødedommens kultur og tro overlevet i jødiske minoritetssamfund i såkaldt diaspora - heriblandt i Danmark. Her er de vigtigste nedslag i den dansk-jødiske historie.

Det var først ved slutningen af 1600-tallet, at de første jøder kom til Danmark. Eller rettere sagt, at de første jøder fik tilladelse til at bosætte sig i fyrstedømmerne. De kom per invitation af Kong Christian IV, der havde bemærket den handelsmæssige og økonomiske succes, som omgav mange jøder, og kongen ville gerne drage nytte af det virkelystne folk.

Mange forblev dog skeptiske over for nytilkommerne – særligt de såkaldte ashkenazim-jøder, der levede i nord- og nordøstlige Europa. Derfor var de første danske jøder af sefardisk oprindelse, det vil sige, at de var fra det sydlige Europa.

Den dansk-jødiske historie er på samme måde som den jødiske historie generelt præget af undertrykkelse og antisemitisme. Men der er dog visse lyspunkter. Danske jøder er i bredt omfang blevet accepteret af den ellers så homogene danske befolkning og har modtaget beskyttelse af myndighederne. Særligt kendt er evakueringen af de danske jøder under Anden Verdenskrig, og helt frem til i dag er der eksempler på både gode og onde gerninger gjort mod de danske semitter.