Trods coronarestriktioner: Det jødiske nytår er en tid til optimisme

Rosh ha-shanah er en vigtig jødisk højtid og en festdag. Her er det jødiske pilgrimme, der fejrer nytåret i den ukrainske by Uman. Foto: Konstantin Chernichkin/Reuters/Ritzau Scanpix

Coronasmitten kommer til at præge fejringen af det jødiske nytår, men Arthur Buchmann, formand for den jødiske menighed Shir Hatzafon, tror alligevel på, at vi går en lysere tid i møde

Det jødiske nytår, rosh ha-shanah, indledes fredag aften med en festlig nytårsgudstjeneste og markerer startskuddet på efterårets jødiske højhelligdage. Det er både en fejring af verdens skabelse, og en bodstid, hvor man søger om tilgivelse hos de mennesker, man har behandlet forkert i årets løb.

I den jødiske reformmenighed Shir Hatzafon, som har base i København, markeres rosh ha-shanah med to lange gudstjenester, og der plejer at være stor deltagelse. Men i år lægger coronasmitten begrænsninger på fejringen af det jødiske nytår.

“Vi kan kun have 50 personer til gudstjenesterne, så vi har været nødt til at bede folk tilmelde sig på forhånd. Det sidste, vi ønsker, er at sende folk væk, men måske bliver vi tvunget til det,” siger Arthur Buchmann, der er formand for Shir Hatzafon.

Selve gudstjenesterne kommer også til at se helt anderledes ud, forklarer han. Hver anden stol er spærret, det samme er hver anden række, og desuden skal alle deltagere bære mundbind under gudstjenesten. Men den tungeste begrænsning bliver, at man ikke må synge:

“Vores navn, Shir Hatzafon, betyder Nordens Sang på hebraisk, og vores menighed synger mere end de fleste andre. Så vi er vant til meget sang, men nu må vi holde os til at nynne under vores mundbind. Vi afprøvede det til sidste gudstjeneste, og det fungerede nogenlunde, men forandringen ligger i selve stemningen.”

Og det er netop stemningen, der er under pres af de mange restriktioner. Derfor er det også vigtigt, at menigheden har den rigtige indstilling, mener Arthur Buchmann.

“Målet er at få det til at føles rigtigt på et fysisk, musikalsk og spirituelt plan - ligesom til enhver anden gudstjeneste. Og det kræver, at folk medbringer en bestemt attitude og en forståelse til gudstjenesten,” forklarer han.

En tid til optimisme
Men hvordan finder man den positive indstilling frem i en tid, hvor smitten griber om sig, og restriktionerne bliver flere og flere? Ifølge Arthur Buchmann handler det om at være glad for det, man har:

“Vi er tilknyttet Liberal Judaism i Storbritannien, og alle deres gudstjenester er virtuelle - der er overhovedet ingen aktivitet i synagogen. Så vi er faktisk heldige, at vi kan have fysiske gudstjenester i Danmark.”

Så du er stadig optimist?

“Nytåret er en tid til optimisme. Vi vil fremhæve den positive vinkel på, hvordan situationen er, og hvordan situationen vil udvikle sig i fremtiden. Og vi vil fremhæve, hvordan folk stadig kan have et berigende jødisk liv, som er det samme på mange måder - men også anderledes på mange måder,” siger han og tilføjer med et grin:

“Jeg tror, at du hører dele af den formandstale, som jeg ikke har fået skrevet endnu.”