Meryem har i sinde at trodse "burkaforbuddet"

Meryem har valgt at fortsætte med at bære niqab, selvom det fra onsdag den 1. august bliver ulovligt på grund af tildækningsforbuddet. Foto: Privatfoto

Når hun skal ud ad døren, husker 20-årige Meryem altid sin niqab. Med tildækningsforbuddet, i folkemunde kendt som ”burkaforbuddet,” som træder i kraft i dag, bryder Meryem loven. Men hun vil beholde niqabben på for at kæmpe for religionsfrihed

En 20-årig kvinde går langs strøget i Århus og høster mange blikke på sin vej. Hun er på vej hjem efter første dag på suppleringskursus i matematik A på Navitas. Hendes navn er Meryem, og hendes ansigt er dækket af en niqab.

Som hun går der, er Meryem klar over, at mange stirrer på hendes beklædning, men hun mærker ikke de stirrende blikke mere, fortæller hun. Dem har hun lært at ignorere.

Meryem valgte som 17-årig at bære niqab til hverdag, og hun vil fra den 1. august af begå en kriminel handling, der udløser en bøde på 1000 kroner. I oktober 2017 foreslog regeringen et tildækningsforbud, som blev vedtaget i maj i år med 74 stemmer i Folketinget. Og onsdag træder tildækningsforbuddet så i kraft.

Nyheden om lovvedtagelsen fik Meryem i samarbejde med flere kvinder til at stifte organisationen Kvinder I Dialog. Deres mission er at give kvinder med niqab en større stemme i den politiske debat og at give folk indsigt i, hvorfor nogle kvinder vælger at dække deres ansigt.

For Meryem er det ikke selve sløret, men niqabens religiøse indhold, der har betydning. Hun sammenligner den med det danske flag:

”Dannebrog er også bare et stykke stof, men det vækker stadig mange følelser hos mennesker.”

Når Meryem dækker sit ansigt, er det en form for tilbedelse, der styrker hendes tro på islam. For at være tættere på Gud, og for at hun tydeligt kan genkende sig selv som muslim, forklarer hun:

”Niqabben er befriende for mig på den måde, at mit udseende bliver sekundært og mine tanker, holdninger og intellekt bliver primært.”

Men kan valget om at gå i den kontroversielle niqab ikke netop få folk til at bedømme hende ud fra sit udseende?

”I de tilfælde, hvor folk har fordomme om en kvinde med niqab, bliver man dømt på sit udseende. Men de fordomme kan kun nedbrydes gennem dialog, ikke ved at tvinge niqabben af mig. Når man lærer en kvinde i niqab at kende, bliver hendes udseende, som er ukendt, mindre betydningsfuldt, og personligheden kommer i fokus.”

Det er ikke første gang, at Meryems beslutning om at bære niqab volder hende problemer. Til at starte med oplevede hun en del modstand, især fra hendes forældre, som er fra Tyrkiet. Det er ikke normalt at bære niqab i tyrkisk kultur, og de var særligt bekymrede for, at hun skulle opleve modstand fra danskerne.

Da Meryem for halvt år siden skulle giftes med sin mand, stillede hun et krav om, at de ikke skulle have konflikter om hendes niqab. Meryems mand har den holdning, at niqaben er hendes eget valg, men han er, ligesom forældrene, også bange for, at hun vil blive opfattet som undertrykt og han som en undertrykker, når de går rundt sammen i gaderne.

Inden hun blev student fra Det Frie Gymnasium, havde Meryem gået på et andet gymnasium, der smed hende ud, fordi hun nægtede at tage sin niqab af. Men hun agter at holde fast i sin beslutning:

”Jeg lever efter en tommelfingerregel, der hedder, at når alt ser umuligt ud, må man aldrig miste håbet på Gud.”

Tildækningsforbuddet er urimeligt og med til at legitimere had og diskrimination mod muslimer, mener Meryem:

“I den danske grundlov står der, at der er religionsfrihed, og at det gælder for alle. Hvis man siger det, bør man også gå ind for alle religioner i landet og ikke begrænse én minoritet.”

Hun tror, at det er en politisk beslutning, man om nogle år vil fortryde:

”Jeg er ret sikker på, at man om 20 år vil kigge tilbage og indse, at det var en fejl. Så kan det være, at der bliver skabt et hashtag med ordlyden #AldrigIgen,” siger hun med henvisning til hashtagget #MeToo, der samler kvinders kamp mod seksuelle overgreb verden over.

Når Meryem til september skal læse molekylær medicin, bliver det iført niqab til trods for, at den på det tidspunkt er ulovlig. Hun understreger, at den største form for bestræbelse i islam er at modarbejde uretfærdighed. Og derfor fortsætter hun sammen med resten af Kvinder I Dialog sin aktivistiske kamp. De har forberedt sig op til forbuddet træder i kraft ved at holde møder om deres rettigheder og loven, og især om hvad de skal stille op, hvis de bliver stoppet af politiet. I dag har organisationen arrangeret demonstrationer i Aarhus og København.

Personligt har Meryem ikke forholdt sig særlig meget til, at hun kan risikere at få bøder, der vokser, hvis politiet stopper hende flere gange:

”Jeg vil gerne prøve at komme uden om loven ved at gøre brug af de anerkendelsesværdige formål,” forklarer hun og nævner forbuddets undtagelser, hvorved der kan dispenseres fra kravet om at gå utildækket. Man kan få dispensation, hvis man er på vej til en udklædningsfest, en demonstration eller hvis man fryser.

Men hun indrømmer, at det er hårdt, at hun nu skal til at bekymre sig om, om hun møder en betjent, hver gang hun forlader hjemmet:

”Nogle gange tænker jeg, at det kunne være rart at flytte et sted hen, hvor jeg kan være mig selv og dyrke min tro i fred og ro. Men jeg har heller ikke lyst til at smide håndklædet i ringen.”

På facebooksiden Niqabi Nuancer blogger Meryem hver fredag om sin hverdag med niqab. Hun har af sikkerhedsmæssige årsager valgt kun at stå frem med sit fornavn.Meryems fulde navn er redaktionen bekendt