Interview

Unge sikhere: Turbandagen skal skabe dialog og forståelse 

På turbandagen kan man få foldet en turban af en sikh. Billedet er fra sidste års turbandag på Rådhuspladsen i København. Foto: Prabjot Kaur

Lørdag den 14. september fyldes Rådhuspladsen i København af farverige turbaner og indisk meditationsmusik. Foreningen Sikh Ungdom inviterer hele København til turbandag. De ønsker at skabe fællesskab, bryde med fordomme og udfordre sig selv. 

Det er langt fra alle danskere, der ved, hvad en sikh er. De fleste sikhere kan kendes på turbanen, og mændene kan kendes på deres lange skæg. Ofte bliver de forvekslet med muslimer eller hinduer, men hører altså til den religiøse minoritet sikhisme.

Turbandagen, som afholdes hvert år på Rådhuspladsen i København, er et initiativ startet af unge sikhere, som forsøger at placere sikhismen på det religiøse landkort i Danmark. Her kan københavnere komme, få bundet en turban og høre om, hvad sikhisme egentlig handler om.

Arrangementet bliver arrangeret af foreningen Sikh Ungdom, der regner med at kunne tiltrække dobbelt så mange deltagere i år som forrige år, hvor cirka 2000 mennesker deltog. Al planlægning og udførelse bliver drevet af unge, frivillige sikhere, der har store visioner for, hvad dagen skal bringe:

”Vi vil gerne være proaktive og vise os i det danske samfund. Forhåbentlig får vi afviklet nogle fordomme, som man ofte møder fra den almindelige dansker, der ikke bærer turban,” fortæller Gursewak Singh, som arbejder som juniorkonsulent i NNIT Consulting og er frivillig i Sikh Ungdom.

Fællesskab i forskellighed

Anmoldeep Singh, Gursewak Singhs lillebror, studerer sundhed og informatik på Københavns Universitet og arbejder frivilligt i Sikh Ungdom med undervisningsrelaterede begivenheder. Det seneste år har Sikh Ungdom holdt oplæg på gymnasier og skoler for at lære børn og unge om sikhismen. For ham er de oplysende begivenheder med til at skabe forståelse for forskelligheden blandt danskerne. Noget, han selv har oplevet.

”Sidste år på turbandagen snakkede jeg med en muslimsk herre. Han spurgte ind til filosofien og grundprincipperne i sikhismen, og han fik tårer i øjnene, fordi han kunne genkende sin egen tro i de svar, jeg gav ham. Når vi spørger ind til hinandens tro, har vi faktisk rigtig meget tilfælles til trods for, at vi ser forskellige ud,” fortæller han.

Ifølge Gursewak Singh repræsenterer hans lillebrors oplevelse i høj grad de etiske retningslinjer, man finder i sikhismen:

”Sikhismen er i alt almindelighed ikke missionerende. Det er et princip i sikhismen, at vi oplyser og værner om andres rettigheder. Det handler om at nedbryde fordomme og skabe forståelse.”

Åndelig fremgang handler nemlig om, hvad du gør, og ikke hvilken religion du tilhører, i følge Gursewak Singh:

”Det, der leder til åndelig fremgang, er en blanding af oprigtig hengivenhed og gode gerninger for andre mennesker. Dette kan alle mennesker gøre uanset tro, hvorfor det afgørende ikke er, hvilken tro du har, men snarere, om du oprigtigt følger det, du tror på".

Sikh turbanen

Lørdag den 14. september skal de unge sikhere lægge de sidste kræfter i fra tidlig morgen til aften, for at forvandle Rådhuspladsen i København til en indisk oase i den ellers lørdagstravle Indre by. Men hvorfor er det lige en turbandag, de unge bruger deres frivillige timer på? Forklaringen ligger hovedsageligt i den status, turbanen har i sikhismen.

Da sikhismen blev etableret i Punjab i 1400-tallet, var det kun konger og adelige, der måtte gå med turban. Dengang begyndte befolkningen at gå med turban som en rebelsk handling i kampen mod uretfærdighed.

Da turbanen havde status som en krone, kom den til at symbolisere hver enkelt mands herredømme over sit eget liv. I dag går mange sikhere, inklusiv de to Singh-brødre, med turban. Både for at mindes historien, men også af religiøse grunde.

”Vi er skabt til at skille os ud fra mængden, så turbanen er en konstant påmindelse om, at alle mennesker er unikke. Ved at gå med turban skiller man sig ud, i stedet for at smelte ind i mængden,” fortæller Gursewak Singh.

For lillebroren, Anmoldeep Singh, fungerer turbanen også som en påmindelse om, at han har et ansvar overfor andre mennesker.

”En turban er ligesom en uniform. Den minder os om kerneværdierne i sikhismen, og om at vi skal bidrage til samfundet,” forklarer Anmoldeep Singh.

Et samlingspunkt for sikhere

Brødrene Singh står ikke alene med planlægningen af turbandagen. Det er nemlig et samarbejde mellem mange unge frivillige kræfter, der realiserer turbandagen i år.

En af de andre frivillige er Prabjot Kaur, som læser mikrobiologi på Københavns Universitet og som står for det praktiske på dagen. Prabjot Kaur er kultursikher og går derfor ikke med turban. Hun mener dog stadig, at sikhismen har noget at tilbyde det danske samfund, og hun har været med til at planlægge turbandagen i mange år.

”Vi holder også arrangementet for at vise, hvordan sikherne bidrager til den danske mangfoldighed. Vi vil gerne vise resten af Danmark, at vi også er tilstede. I stedet for at arrangere et seriøst foredrag, gør vi det mere sjovt,” fortæller hun.

En ting, de tre unge sikhere kan være enige om, er, at dagen kommer til at styrke fællesskabet mellem unge sikhere, og er en rigtig god mulighed for vise sig frem i det københavnske byliv.

Gursewak Singh håber, at turbandagen kan give inspiration til unge mennesker med sikhbaggrund, som ikke har taget skridtet at praktisere religionen udadtil. I hans liv har det været vigtigt at overkomme sin frygt for at være anderledes.

”Jeg har været nødt til at overkomme en usikkerhed, da jeg var ung og skulle finde min egen identitet i samspil med at se anderledes ud. Jeg synes, man skal tage tyren ved hornene og ikke placere sig selv i en offertilstand. Det, synes jeg, sikhere generelt er gode til.”

Turbandagen bliver i år kombineret med Guru Nanaks 550 års fødselsdag, og vil derfor være større end tidligere år.