Bedre kampagner skal forebygge fætter-kusineægteskaber

Indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder (V) tror ikke på et forbud mod fætter-kusineægteskaber. Til gengæld vil han intensivere oplysningsindsatsen. Foto: .

Sundhedsministeren vil intensivere indsatsen for at oplyse indvandrere om risikoen ved fætter-kusine- ægteskaber. Over- læge betegner den politiske prioritering af problemet som ude af proportioner

De fleste børn i fætter-kusineægteskaber er sunde og raske, selvom de statistisk set har dobbelt så høj risiko for medfødte sygdomme og handicap som andre. Men hvis deres forældre kommer fra slægter, som i generationer har giftet sig inden for familien, er risikoen for at få dødfødte eller misdannede børn markant højere.

Derfor er det vigtigt at styrke oplysningen om ulemperne ved fætter-kusineægteskaber. Samtidig bør samfundet overveje at registrere fætter-kusinepar i Landspatientregistret, så det bliver muligt at forske i de sundhedsmæssige konsekvenser af traditionen.

LÆS OGSÅ:Ægteskaber mellem fætre og kusiner skal undersøges

Sådan lyder konklusionen i en ny redegørelse fra Sundhedsstyrelsen, som efter påske fremlægges for medlemmerne af Folketingets Sundhedsudvalg.

Tidligere på året foreslog Arbejderpartiet i Norge et egentligt forbud mod fætter-kusineægteskaber, og den norske diskussion affødte kravet om en dansk redegørelse.

Indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder (V) tror ikke på et forbud mod fætter-kusineægteskaber. Til gengæld vil han intensivere oplysningsindsatsen:

"I Norge har de jo også taget forslaget om et forbud af bordet. Det er svært at forbyde, blandt andet fordi unge par godt kan få børn, selvom de ikke er gift. Men vi skal styrke informationen ved for eksempel at henvende os til de unge, der skal have ægtefæller til landet via familiesammenføring. Man kan forestille sig tragedien, hvis en ung bliver presset ind i et ægteskab med en fætter, hvorefter parret føder et handicappet barn. Og så er det vigtigt at understrege, at risikoen er endnu større, hvis også forældrene er indgiftede," siger Bertel Haarder, som heller ikke er afvisende over for tanken om at registrere fætter-kusineægteskaber.

Opgørelser viser, at den statistiske risiko for, at fætter-kusineægtepar får børn med handicap eller arvelige sygdomme, er mellem fem og ni procent mod mellem to og tre procent blandt ikke- beslægtede par.

"Vi må ikke bagatellisere risikoen. Hvis man selv har et handicappet barn, synes man, at fem procent er en meget høj risiko," siger Bertel Haarder.

Han mener, at emnet hidtil har været omgærdet af alt for stor berøringsangst i sundhedsvæsnet.

Socialdemokraternes sundhedsordfører, Sophie Hæstorp Andersen, efterlyser også mere målrettet oplysning:

"Sundhedsstyrelsen må lægge sig i selen for at tilrettelægge en særlig indsats, så vi får budskaberne ud til de unge og deres familier," siger hun.

Professor og overlæge Morten Sodemann fra Indvandrermedicinsk Klinik ved Odense Universitetshospital betegner til gengæld den politiske prioritering af fætter-kusineægteskaber som proportionsforvrængning:

"Der er nogle risici ved fætter-kusineægteskaber, som skal være klare. Men som ansat i sundhedsvæsnet oplever jeg, at fætter-kusineægteskaber er et af de mindste problemer, vi har at gøre med," siger Morten Sodemann.

Han henviser til, at indvandrere er voldsomt overrepræsenteret, når det gælder rejseinfektioner som tyfus, malaria samt tuberkulose, og desuden har en markant overhyppighed af sukkersyge, kroniske sygdomme og hjerte-karsygdomme.

"Dybest set mangler der generelt sundhedsmæssig information til etniske minoriteter med sprogproblemer," siger han.

Der findes ingen danske tal for omfanget af fætter-kusineægteskaber. Men en norsk rapport fra 2007 viser, at en tredjedel af pakistanerne og hver tiende med tyrkiske rødder er gift med en fætter eller kusine. Rapporten viser samtidig, at traditionen er på retur i de unge familier.

soendergaard@k.dk