Klassiker

Sådan faster man i verdens største religioner

En indisk sadhu - hellig mand - som tilbeder Shiva. Shiva-tilbederne er kendte for at faste. Denne sadhu er karakteristisk indsmurt i aske fra brændte lig. Foto: Wikimediacommons

Fastende mennesker viser, at de hengiver sig til det guddommelige eller åndelige ved at ignorere kroppens fysiske behov for mad og drikke. Læs eksempler her

At faste er forbundet med at afholde sig fra at spise og drikke i en kortere eller længere perioder. Denne praksis er en vigtig ingrediens i mange religioner, blandt andet jødedom, kristendom, islam og hinduisme.

Hvorfor faster man?
Der kan være mange forskellige, individuelle og traditionelle forklaringer på faste. Generelt viser den fastende dog, at han eller hun hengiver sig til det guddommelige eller åndelige ved at ignorere kroppens fysiske behov for mad og drikke.

Den rituelle faste kan enten være noget, som den religiøse gør alene eller noget, som en religiøs gruppe mennesker gør på et bestemt tidspunkt. Fasteperioden er ofte bestemt af religionens kalender, står som noget usædvanligt og opfattes som hellig.

Vigtigst af alt minder fasten de religiøse om det religiøse fællesskab, altså hvem de er og hvad de tror på.

Splittelse om den kristne faste
Den protestantiske og romersk-katolske kristendom har forskellige syn på faste. Dette gør sig eksempelvis gældende ved fastelavn, som betyder aftenen før fasten og markerer begyndelsen på en 40 dages fasteperiode op til påske.

LÆS OGSÅ: Faste er en panikhandling

De færreste protestanter - deriblandt folkekirkekristne danskere - regner i dag faste for noget væsentligt, og fastelavn er derfor blevet en for-sjov-fest for børnene. Det skal blandt andet ses i lyset af, at de protestantiske lande har gennemgået en mere omfattende sekularisering og religiøs privatisering end katolske lande.

LÆS OGSÅ: Jeg kan ikke forestille mig et trosliv uden faste

I Den romersk-katolske kirke er det anderledes. Mange katolikker betragter fasten som vigtig. Den katolske kirkeret foreskriver da også, at katolikkerne kun må indtage ét stort måltid om dagen (med små måltider morgen og aften) under den 40 dages faste op til påske. Askeonsdag og langfredag kræver kirkeretten imidlertid, at katolikkerne både faster og afholder sig fra kød.

Læs også tema om kristen faste

Se videoer med kristne præster, der faster

Islams fokus på familien og de fattige

Faste er en af de fem søjler i islam. De fem søjler er islams grundprincipper, og for at være en god muslim bør man overholde fasten i den muslimske måned ramadanen. Fasten er derfor meget væsentlig i islam.

LÆS OGSÅ: Hvad er ramadan?

I ramadan-måned må muslimerne ikke spise, drikke, ryge eller dyrke sex fra solopgang til solnedgang. Syge, svagelige, handicappede, gravide og små børn er dog undtaget reglerne for faste.

Ramadan opfattes ikke som nogen trist måned, men som en måned med glæde, traditioner og læsning i Koranen i selskab med familie og venner. De muslimske familier spiser typisk et stort måltid inden solen står op og efter solnedgang. Måneden slutter med den stor fest id al-fitr eller Eid, hvor man taget fint tøj på, går i moskeen, spiser god mad, giver gaver til hinanden og almisser til de fattige. I nogle muslimske lande kan ramadan minder meget om december i eksempelvis Danmark.

Skæbnenatten falder også i ramadanmåned. Skæbnenatten betragtes som den helligste nat i hele ramadan-måneden og regnes for den nat, hvor Koranen blev åbenbaret til profeten Mohammed, som på åbenbaringstidspunkt også befandt sig i fastetilstand.
Danske muslimer betoner ofte, at Ramadan er en åndelig og refleksiv pause i en stresset og materialistisk verden. Mange muslimer ser også fasten som en tilkendegivelse af solidaritet med verdens fattige og sultne.

Tilgivelse og sorg i jødernes faste
Jødedommens fasteperioder er beskrevet i Torahen, som nogenlunde svarer til Det Gamle Testamente i kristendommen. Nogle af de vigtige fasteperioder er Yom Kippuer og Tisha beAv.

Yom Kippur kaldes også den Den Store Forsningsdag og er en tidages periode, hvor jøderne opfordres til at være selvransagende og søge tilgivelse hos Gud og andre mennesker.

LÆS OGSÅ: Faster jøder?

En del jøder faster også på helligdagen Tisha beAv, som er den niende dag i den jødiske måned Av. Helligdagen er til minde om de to templers ødelæggelser i både 586 f.v.t. og 70 e.v.t. Dagen er derfor præget af sorg.

I synagogen foregår der en sørgehøjtideligheden, og der fremføres sørge- og klagesange.

Faste for den falliske Shiva
Hinduismen rummer flere forskellige religiøse traditioner, således også for hvornår og hvordan man skal faste.

For ortodokse hinduer er tirsdag og fredag ugens hellige dage og derfor henregnet til faste og besøg i templet. På disse dage må man højst spise ikke-krydret, vegetarisk mad to gange.

Den Store Shiva-nat er af de mange hinduistiske fester, hvor faste indgår. Festen finder sted omkring februar, hvor tilbederne af Shiva tilbringer natten i et temple for denne ødelæggelsens og frugtbarhedens gud. Disse tilbederne skal komme igennem natten uden søvn og under faste, mens de dyrker Shivas kultbillede i form af en fallisk genstand, kaldet linga.

Der findes mange andre fasteperioder blandt hinduer, nogle op til ti dage. Fastens strenghed er meget forskellig afhængigt af sted og tradition. Det er dog generelt, at kvinderne i en hindu-familie faster på hele familiens vegne. Dertil tilbringer mange hellige mænd og kvinder – sadhuer – meget af deres tid i faste, for at opnå en forening med det guddommelige og derved guddommelig oplysning.