Fem syndflods-historier fra alverdens kulturer

Det er ikke kun den kristne/jødiske kultur, der har beretninger om tilintetgørende oversvømmelser. Babylonierne, hinduisterne, nordboerne samt de gamle inkaers har deres egne versioner af kristendommens syndflod. - Foto: stock.xchng.

Beretninger om syndfloder sendt af en guddom eller guddomme for at ødelægge civilisationen er udbredt i mange kulturer og deres myter. Se fem eksempler her

Syndfloden er en navnet på den mytiske begivenhed, som er skildret i Det Gamle Testamentes fortælling om den store oversvømmelse, der udslettede menneskeheden og alle levende væsener på nær Noa, hans familie og de dyr, som han tog med sig i arken. Beretningen kan læses i 1. Mosebog 6-8.

Der findes imidlertid tilsvarende beretninger om tilintetgørende oversvømmelser i flere andre kulturer. Vi har samlet et udpluk af jødernes, de kristne, babyloniernes, hinduisternes, nordboernes samt de gamle inkaers historier.

Syndfloden i Det Gamle Testamente

Ifølge Det Gamle Testamente lod en skuffet Gud jorden oversvømme, og han udslettede alt, der havde livsånde, som en straf for at mennesket var blevet ondt.

Der var dog én person, der ikke skuffede Gud. Det var en retfærdig og retskaffen mand ved navn Noa. Derfor valgte Gud at advare Noa om den kommende syndflod, og han fortalte ham, hvad han skulle gøre for at overleve. Noa skulle bygge en ark til sig selv og sin familie, og med ombord skulle han tage én han og én hun af alle slags dyr - samt en smagsprøve på alt spiseligt.

Urdybets kilder og himlens sluser åbnede sig, og regnen faldt i fyrre dage og fyrre nætter. Der kom så meget vand, at alt på jorden blev dækket, og alt levende døde bortset fra arkens besætning.

Efter regnen stoppede, var jorden dækket af vand i 150 dage, før vandstanden begyndte at falde igen. Efter nogen tid gik arken på grund på en bjergtop- og her ventede Noa og hans følge, indtil en due en dag kom hjem med et olivenblad. I det øjeblik sagde Gud til Noa, at det var tid til at forlade arken og befolke jorden på ny.

Babylonsk skybrud

Det gamle babylonske helteepos om Gilgamesh indeholder også henvisninger til en syndflodsberetning. Gilgamesh var en blanding af menneske og guddom og konge af Uruk i Mesopotamien omkring år 2600 f.v.t.

Gilgamesh snakker med forfaderen Utnapishtim, som fortæller Gilgamesh, hvordan guden Ea i sin tid advarede ham om, at gudernes ville udslette alt liv ved en stor oversvømmelse. Men Ea instruerede også Utnapishtim i at bygge et skib, som kunne redde hans familie, venner, rigdom og kreaturer.

Dagen for oversvømmelsen kom, og regnen stod på i seks dage og syv nætter. Efter regnvejrsugen stødte skibet på grund på en bjergtop, og Utnapishtim sendte derpå først en due, så en svale og så en ravn af sted for at finde land. Først ved ravnens rundtur lykkedes det.

Efter den store oversvømmelse var overstået, angrede guderne deres handling og belønnede Utnapishtim med udødelighed.

Indisk fiskepagt

Også I den hinduistiske traditions fortælling om Manu finder vi en historie om en stor oversvømmelse. Manu var det første menneske og den første konge, og han var en ærlig og god mand.

Ifølge myten var Manu ved at vaske sig, da en lille fisk svømmede op i hænderne på ham og bønfaldt ham om at redde dens liv så ville den til gengæld redde hans liv fra en stor flod, der ville føre alle bort. Fisken ville have Manu til at beskytte den, indtil den var stor nok til at klare sig selv i havet.

Manu accepterede forslaget, og fisken fortalte så i hvilket år, oversvømmelsen ville komme, og den fortalte desuden, at Manu kunne overleve ved at bygge sig en båd.

Da oversvømmelsen kom, trak fisken Manus skib i ankertovet hen til en bjergtop. På den måde overlevede Manu, og gennem ofringer opstod der en kvinde, og ved også at ofre hende, blev jorden befolket igen.
Det fortælles, at fisken var en inkarnation af den hinduistiske gud Vishnu.

Et nordisk blodbad

I den nordiske mytologi fines der to beretninger om store oversvømmelser.

Den første findes i værket Eddaen, som fortæller om en oversvømmelse i tiden før, jorden var formet. Ymer, den første kæmpe, blev dræbt af guden Odin og Odins brødre Vile og Ve. Da Ymer faldt til jorden, flød blodet i så store mængder, at alle kæmper på nær to druknede. De to overlevende, kæmpen Bergelmer og hans kone, undslap i en båd og de to er ophavet til alle nuværende jætter.

Den anden oversvømmelse har endnu ikke fundet sted. De nordiske myter fortæller om, hvordan den endelige kamp mellem guderne og jætterne, Ragnarok, vil ende med en kæmpe oversvømmelse, der dækker hele jorden. Myten fortæller også, at jorden efter Ragnarok vil blive befolket igen, og en ny menneskealder vil begynde.

Inka-indianerne

Myter fra Inkaerne har en historie om, hvordan skaberguden Viracocha sendte flodbølger ind over jorden.

En af myterne fortæller, hvordan guden tilintetgjorde sin første skabning med en oversvømmelse. Viracocha var skuffet over inkaerne, da de var blevet til dumme kæmper, der forsøgte at overtage gudens plads.

En anden myte fortæller, hvordan Viracocha druknede folket omkring søen Titicaca. To mennesker overlevede heldigvis, og det blev deres opgave at genbefolke jorden.