Fra barn til voksen i verdens religioner

I kristendom, jødedom og hinduisme markerer man overgangen fra barn til voksen, men sådan er det ikke i alle religioner. I eksempelvis buddhisme og islam er der ingen overgangsritualer. Kristendommen har siden 1736 markeret barn-voksen-overgangen via konfirmationen. Konfirmationen her er fra Hellerup kirke. Ukendt årstal. Foto: Ritzau Scanpix/Walther Månsson

For mange danskere er det konfirmationen i kirken, der markerer overgangen fra barn til voksen. Jødedom og hinduisme har lignende overgangsritualer, mens der ikke er samme tradition inden for islam og buddhisme

Til alle tider og på alle steder har mennesker delt livet op i forskellige faser. En idé om en barndomsfase og en voksenfase finder man således i de fleste samfund. Imellem faserne er der imidlertid perioder med usikkerhed, hvor en person befinder sig i et mellemstadie og dermed uden for to livsfaser.

I mange samfund er de religiøse ritualer med til at mindske denne usikkerhed ved at etablere tydelige overgange fra barn til voksen. Disse ritualer kalder antropologer og religionsforskere for "overgangsriter" eller "initiationsriter."

Hvad er en overgangsrite?

Overgangsriter betyder, at nogen går fra én tilstand eller status til en anden, og at dette markeres med fastlagte, religiøse handlinger. Disse ritualer er derfor noget, der både involverer den person, der går fra en livsfase til en anden og det religiøse fællesskab. Efter ritualet må man nemlig se med andre øjne på den person, der har fået en ny status i fællesskabet.

Den lutherske reformation afskaffede konfirmationen

Konfirmation betyder "at bekræfte" og kommer af det latinske confirmare. Konfirmationen foregår i kirken under en gudstjeneste, hvor konfirmanden bliver bekræftet i sin dåb.

I den romersk-katolske kirke er konfirmationen eller firmelsen et af de syv sakramenter. Ifølge den katolske tradition får konfirmanden Helligånden meddelt og dermed del i "Guds folks præstedømme".

Den lutherske reformation førte imidlertid til afskaffelse af konfirmationen i den danske kirke. I 1736 det vil sige 200 år efter Reformationen i Danmark - blev konfirmationen imidlertid genindført i folkekirken.

Bar mitzvah og bat mitzvah gør forskel på drenge og piger

I jødedommen markerer man overgangen fra barn til voksen, når en pige bliver 12 og en dreng 13 år, altså når puberteten indtræffer.

Drengen bliver en bar mitzvah, som betyder søn af budet. På denne dag skal han anvende bedesjal og bederemme og læse op af Toraen ved en sabbatgudstjeneste i synagogen.

Mens en dreng bliver til en bar mitzvah, bliver en pige til en bat mitzvah, som betyder datter af budet. I jødedommen har kvinder traditionelt ikke de samme rituelle pligter som mænd, og den unge kvinde har ingen forpligtigelser i synagogen, der skal markere overgangen fra barn til voksen.

I Danmark og andre lande afholder man imidlertid bat chail, hvor de unge kvinder kommer i synagogen og bekræfter deres jødiske tilhørsforhold.

Overgangsriten markerer ikke kun forandringen fra barn til voksen, men også at den unge mand og kvinde bliver fuldgyldige medlemmer af det jødiske fællesskab.

Inspireret af de kristnes konfirmation afholder man mange steder en fest for familie og venner, hvor den unge mand eller kvinde får gaver.

Upanayana i hinudismen

Hinduisme er en fællesbetegnelse for et væld af forskellige traditioner i Indien. Derfor er det også forskelligt om og i så fald hvordan man markerer overgangen fra barn til voksen blandt hinduer. I den nyere brahminske tradition kalder man imidlertid den rituelle markering af overgangen fra barn til voksen for upanayana.

Upanayana bliver afholdet, når barnet - som typisk er en dreng fra de højere kaster - er mellem 8 og 12 år. Fra gammel tid markerer ritualet, at barnet gik i lære hos en brahmin (præst). Når drengen havde lært om den religiøse tradition og ritualer, blev han betragtet som dvija, som betyder to gange født. Betegnelsen dækker altså over den biologiske fødsel og en religiøs eller åndelig fødsel. På samme måde som i kristendom og jødedom ledsages voksenfasen altså af en fornyet placering i det religiøse fællesskab.

Ingen "konfirmation" i religionerne islam og buddhisme

Islam og buddhisme har ikke noget fast ritual i forbindelse med pubertetsalderen. Et vigtigt element af den religiøse opvækst er imidlertid, at det unge menneske skal lære om den religiøse tradition. Denne opdragende funktion varetager både islam og buddhisme.

I islam finder man Koran-undervisning for alle aldersklasser. I theravada-buddhismen har unge mænd mulighed for at blive novice i en begrænset periode, for derefter at forlade klosterlivet igen.

Deltagelse i den religiøse uddannelse gør således barnet eller det unge menneske til et fuldgyldigt medlem af det religiøse fællesskab på samme måde som de egentlige overgangsriter.