Kønsopdeling i 4 religioner

I forhold til andre lande i Mellemøsten nyder de iranske kvinder en relativ frihed, hvor kønsopdelingen ikke altid er så synlig. De fleste kvinder i Teheran kører i deres egen bil, går på arbejde eller studerer og motionerer i deres fritid. – Foto: Signe Grejsen Nissen

Kvinders rolle i islam beskrives ofte som kvinde-undertrykkende og gammeldags. Men i alle religioner af et vist omfang har teologi og myter betydning for, hvordan kvinder lever deres dagligdag

Kristendommens Gud fremstilles traditionelt som hankøn. I den bibelske kontekst forstærkes hankønnets dominans af den ene af de to myter om menneskets skabelse, hvor Gud først skaber manden og derefter kvinden som en slags medhjælp. Desuden er det jo kvinden, der lokker manden til at synde. Hendes underlegne position bekræftes ved, at hun som resultat af dette fremover skal være underordnet manden.

Myten har haft stor betydning for de kristne samfunds kønsrollemønstre. Sammen med Paulus skrifter om kvinder er myten blevet brugt til at legitimere flere århundreders maskulin dominans både i og uden for kirken. I dag, hvor ligestilling mellem kønnene spiller en stor rolle, er det gamle mønster imidlertid blevet udfordret. I løbet af 1900-tallet har dele af de kristne kirker i Europa og USA nemlig revideret deres opfattelse, selvom det ikke gælder alle; I den katolske og i den ortodokse kirke kan kvinder således ikke blive præster, og den Anglikanske kirkes 16 år gamle beslutning om at give tilladelse til ordination af kvindelige præster mødte mange protester.

I protestantiske sammenhænge, hvor de teologiske overbevisninger ikke på samme måde skelner mellem mænd og kvinder, møder ordinationen af kvindelige præster imidlertid ofte ikke store protester, selvom det bestemt ikke altid er tilfældet. - Den folkekirkelige fraktion Indre Mission accepterer f.eks. ikke kvindelige præster.

Kønsrollemønstre i jødedommen er som i kristendommen svære at definere helt enkelt. For kristendommen og jødedommen knytter an til mange af de samme myter, og derfor hviler også jødedommens teologiske kønsopfattelse på myten om Adam og Eva. På hebraisk betyder Eva imidlertid liv, og det indikerer kvindens særlige betydning i jødedommen. En lang række kvinder som Sarah, Lea, Rachel, Ruth og Esther indtager dog prominente pladser i de jødiske beretninger. Så selvom det er mænd, der dominerer, må mændenes betydning ofte forstås i forhold til den rolle, som kvinderne spiller.

Traditionelt er hjemmet kvindens domæne, og ved de mange jødiske festligheder, der foregår i hjemmet, har kvinden en central plads. Hendes rolle som hustru og mor kan derfor ofte karakteriseres som religiøst begrundet, når det typisk er kvindens opgave at sikre, at den daglige husholdning føres i overensstemmelse med spiselovenes bud.

Også i hinduismen skelnes der teologisk mellem de to køn. Kønnene har forskellige forpligtelser og rettigheder, og set fra et moderne vestligt synspunkt har den hinduistiske kvinde været underlagt manden, og hun har haft færre rettigheder. Eksempelvis skal den rettroende hindukvinde hele livet underordne sig sin mands autoritet. Det er nemlig ved at følge dette krav, at hun kan sikre sig frelse. Før i tiden kunne en enke derfor ikke blive gift igen. Hun var underlagt forventninger om evig troskab, og derfor lod nogle hindukvinder sig brænde sammen med manden på ligbålet ud fra en forestilling om, at hun på denne måde kunne rense sin egen og sin mands belastede karma væk. Disse enkebrændinger, der på sanskrit benævnes sati, er dog for længst blevet forbudt af den engelske kolonimagt.

I islam understreger mange tekster de to køns ligeværd, kvindens mange fortrin osv., men et flertal af tekster fremhæver mandens traditionelle dominans, hvilket jo også er tilfældet i kristendommen, jødedommen og hinduismen. Koranen og Profestens sædvane, sunnaen, er ikke entydig omkring forholdet mellem kønnene. Det ligger dog fast, at Allah har skabt manden og kvinden af samme stof, og derfor er de to køn lige meget værd. Allah har dog samtidig skabt manden og kvinden med hver deres egenskaber, så de tilsammen udgør en højere og mere perfekt enhed.

Som i jødedommen er kvindens centrale rolle hendes rolle som mor og hustru, og netop disse roller kan siges ofte at kompensere for kvindens deltagelse i ritualer. Sammen med de islamiske forestillinger om urenhed, som især er knyttet til fødsel og menstruation, betyder reglerne i praksis, at kvindens rituelle aktivitet i perioder er mindre end mandens.

Religioners tilsyneladende kønsopdeling og kvindeundertrykkelse er altså ofte mere komplicerede størrelser end som så. Ofte indgår kønsopdelingen i den ordning af verden, der er indeholdt i de forskellige religioners myter, og som ud fra et religiøst perspektiv er nødvendige for at verdens består.