Blandede ægteskaber

I stuen med de blåmalede vægge er stemningen let og munter. Som et nyforelsket par driller de kærligt hinanden - Mathilda og Mohammed Salifu. Her i huset er religion tilsyneladende ingen hindring for kærligheden.

Flertallet af befolkningen i den nordlige og fattige del af Ghana er muslimer, men her bor også en hel del kristne. Og det sker ikke sjældent, at de gifter sig på tværs af religion, uden at den ene konverterer.

Kristne og muslimer i Ghana
- Min far har fire koner, og den ene er kristen, siger Mohammed.

- Så det var okay med mine forældre, at jeg giftede mig med en katolik. Det vigtigste for mine forældre var, at jeg elskede Mathilda og at det var gengældt, tilføjer han.

Alligevel undlod hans forældre dog ikke den dag for over 20 år siden at spørge, om Mathilda ville acceptere at blive muslim, da han fortalte sine forældre om sin kærlighed til Mathilda: "Måske en dag," lød Mohammeds svar.

Den dag er dog næppe lige om hjørnet. Og det har Mohammeds forældre forlængst accepteret:

- For de elsker hende, siger Mohammed med et bredt smil.

I dag er det kun hans mor, som lever. På væggen over den store lænestol i den tæt møblerede stue hænger et indrammet sort-hvidt portræt af hans far Salifu Awe med årstallene 1905-2004. Hans far døde som 99-årig.

Praktiske løsninger
Det er lørdag, og de har begge fri fra arbejde. Han fra sit job som vagtchef i den offentlige transportsektor, Mathilda fra undervisningen på byens internationale skole.

I ens blå plastik-klip-klappere og afslappet tøj tager de i mod os i det firlængede hus, de deler med en lang række andre familier. I den fælles gård blafrer vasketøjet i den tørre varme. På cementen står små ildsteder til madlavning og kulørte plastikbaljer til opvasken.

Under billedet af Mohammeds far hænger et religiøst motiv fra Mekka med teksten: "I Allahs navn, den nådige, den barmhjertige".

Ved siden af hænger endnu et indrammet foto i farver. "Home sweet home" står der over billedet af en amerikansk drøm om en hvid villa placeret midt i en stor grøn have, der står i stærk kontrast til den tørre støvede jord udenfor parrets hus: "Åh Gud, må din kærlighed og guddommelige nåde skinne på dette hjem for altid", lyder teksten her.

Muhammed har ikke tænkt over, at det skulle være en speciel kristen tekst. Men Mathilda er ikke i tvivl.

Konversion
Selvom de to trosretninger har levet fredsommeligt side om side i deres ægteskab i 20 år, så drømmer de begge om, at den anden en dag "overgiver" sig:

- Måske vil du en dag blive muslim, hvis jeg beder længe nok, smiler Mohammed, mens Mathilda giver tilbage af samme skuffe:

- Jamen, jeg beder til, at du må blive kristen!

Hun forklarer, hvorfor hun ikke selv vil konvertere:

- Jeg er 100 procent kristen. Og min far har altid sagt, at enhver frit skal vælge sin egen religion, men når man vælger en tro, skal man også være parat til at følge reglerne, siger hun, som har det bedst med de kristne leveregler.

En af dem, hun følger, er den kristne faste - 40 dage fra fastelavn til påske. Den er ved at være slut, da vi besøger parret. Mathilda er altid parat til at bakke sin mand op i de muslimske leveregler, der gælder for ham. Når det er tid til en af de fem daglige bønner, minder hun ham om det, og når det er Mohammeds tur til at faste under Ramadanen, står hun op før solnedgang og laver mad, så han kan spise, før fasten indtræder.

Ikke den store forskel
Mathilda og Mohammed giftede sig ved et traditionelt bryllup uden hverken præster eller imamer. De mener ikke, at der er den store forskel på islam og kristendom:

- Vi beder alle til en gud. Vi gør det bare på forskellige måder. Jeg beder, og hun går i kirke, siger Mohammed.

I deres hus er alle naboerne muslimer. Mathilda har et fint forhold til alle kvinderne:

- Vi gør alting sammen, og vi hjælper alle hinanden uden at skele til vores tro, siger hun.

- Mændene er problemet, siger Mohammed.

- For når de muslimske mænd kommer på besøg, er det kun for at hilse på ham og "se, hvad der sker i huset." Fordi jeg ikke er muslim, sætter de sig ikke ned, forklarer Mathilda med en opgivende hovedrysten.
Muhammed-tegningerne

Som resten af verden kender også Mathilda og Mohammed til de danske karikatur-tegninger af profeten Muhammed, som for nylig fik store dele af den muslimske verden i oprør. Og de er ikke begejstrede:

- Jeg blev ked af at se mine kristne brødre afbilde profeten som voldelig, siger Mathilda.

- For det er jo ikke profeten, som befaler mennesker at myrde hinanden. Ligesom Kristus heller ikke befaler folk at myrde. Det er verdenen, der får mennesker til at slå ihjel, siger hun.

- Det var ikke rigtigt at provokere os på den måde, fastslår Mohammed.

- Men efter bønnen i moskeen fik vi at vide, at vi skulle forholde os fredeligt. Og jeg har nu hørt, at tegningerne er blevet undskyldt, så det er i orden. Vi er alle bare mennesker, siger han.

- Ja, vi er født til at fejle, tilføjer Mathilda.

Mohammed har sin egen forklaring på, hvorfor der i Ghana ikke var demonstrationer eller voldsomme reaktioner mod tegningerne, sådan som tilfældet var mange andre steder i verden:

- Ghanesere er fredelige, for vi har empati og tolerance. Vi holder af andre mennesker, og vi elsker fremmede!

Hanne Selnæs er journalist og informationskonsulent for u-landsorganisationen Ibis i Vestafrika./Kristeligt Dagblad/