Indføring

Sådan ser fem religioner på homoseksualitet

Inden for de fem store religioner er der forskellige holdninger til homoseksualitet. - Foto: MARIO ANZUONI Denmark

Forskellige holdninger til homoseksualitet skaber splid mellem liberale og konservative troende verden over. Læs her de fem store religioners holdning til homoseksualitet

(Denne artikel er sidst redigeret den 13/9 2017).

Problemstillingen om homoseksuelles ret til at blive kirkeligt viet er aktuel i trossamfund verden over, hvor forskellige holdninger til homoseksualitet skaber splid mellem liberale og konservative troende. Men hvordan ser man egentlig på homoseksualitet indenfor de fem store verdensreligioner?

Jødedom og kristendom
Som udgangspunkt er der store ligheder mellem tre af verdensreligionernes indstilling til homoseksualitet, nemlig islam, kristendom og jødedom - bogens folk, som det hedder med et udtryk fra islam. I helligskrifterne i disse tre religioner har seksualitet hjemme i ægteskabet mellem mand og kvinde. Ægteskabet er indstiftet af Gud som en del af Guds skabelsesordning, og dets fornemste formål er at producere afkom, således at menneskeslægten kan leve i generation efter generation.

I forlængelse af den tanke vil sex med andre end ens ægtefælle forstyrre gudsforholdet og den sociale orden, og det er derfor strafbelagt ifølge de religiøse tekster. Både Koranen, Toraen og Bibelen taler om stening som mulig straf for seksuelle forsyndelser, om end Jesus i Det Nye Testamente får afværget en sådan stening med ordene om, at den der er syndfri, kan kaste den første sten. Da sex altså primært defineres som reproduktion, er der naturligvis ikke plads til homoseksuelle forhold. Og disse afvises i de religiøse tekster på linje med andre udenomsægteskabelige forhold.

Et sådant skrifttro syn, hvor man følger skriftens ord til punkt og prikke, støder imidlertid sammen med de normer og familiemønstre, der gør sig gældende i nutidens samfund. Især i vestlige lande er religionerne blevet konfronteret med oplysningstidens idealer om individets status, der gradvist har ført til nye kønsroller, en friere seksualmoral og en menneskerettighedstankegang, der også tildeler seksuelle minoriteter rettigheder.

I religiøse kredse har det givet vind i sejlene til mere liberale fortolkninger, det vil sige tolkninger, der lægger vægt på, at også hellige tekster er blevet til i en bestemt kulturel sammenhæng, og at vi ikke umiddelbart kan forstå deres mening uafhængigt af den kultur, de er blevet til i.

Inden for kristendommen fordømmes homoseksualitet i den officielle linje fra den katolske kirke og inden for karismatiske frikirker som Pinsekirken, men også i skrifttro kredse af folkekirken, hos det man traditionelt kalder den kirkelige højrefløj, eksempelvis Indre Mission og Luthersk Mission. En række højrefløjsorganisationer har udarbejdet en folder med titlen "Kirken og homoseksualitet", hvor der blandt andet står:

I hele Bibelen fra 1. Mosebog til Johannes Åbenbaring kan vi se to elementer i den kærlighed/seksualitet, som Gud accepterer. Den foregår 1) i ægteskabet og 2) mellem en mand og en kvinde. Al anden seksualitet, som falder uden for denne ramme, afvises af Bibelen.

De skrifttro kristne opfatter homoseksualitet som en synd, som man er nødt til at tage afstand fra. Men de indfører en skelnen mellem det homoseksuelle menneske og de homoseksuelle handlinger. Den homoseksuelle er elsket af Gud, ligesom alle mennesker er det, uanset hvilke synder vi begår. Men den homoseksuelle handling fordømmes af Gud, og derfor er homoseksuelle ulydige mod Gud, når de har sex.

Størstedelen af folkekirken accepterer dog i dag, at homoseksuelle er en del af Guds skaberværk. Dette blev stadfæstet i 2012, da en ny vielseslov trådte i kraft, som gjorde det muligt for to af samme køn at få en kirkelig vielse.

Islam
Stort set alle retninger indenfor islam fordømmer homoseksualitet som en synd mod Gud. Se skriftmæssige begrundelser fortolket af en dansk sunni-muslim på danskmuslim.dk.

Homoseksualitet er forbudt i mange muslimske samfund. I Iran og Saudi Arabien kan det endda straffes med døden, om end domstolene som regel nøjes med pisk og fængselsstraf. Der findes selvfølgelig også liberale muslimer, for eksempel i den amerikanske organisation Al-Fatiha, der kæmper for LGBT-rettigheder for muslimer og for at komme fordomme om islam til livs i det homoseksuelle miljø.

Også i Danmark finder man accept af homoseksualitet hos muslimer. Et eksempel er imam Naveed Baig, som mener, at islam sagtens kan rumme homoseksualitet.

Jødedommen er ikke som kristendom og islam opdelt i forskellige fraktioner, men der er dog opstået forskellige strømninger alt efter graden af overholdelse af de religiøse bud og forbud. Ortodokse jøder, som det danske Mosaisk Troessamfund tilhører, afviser homoseksualitet som syndigt, mens de reformerte jødiske menigheder accepterer homoseksualitet fuldt ud. De konservative menigheder rummer begge holdninger. Læs mere om synet på homoseksualitet i de forskellige grene af jødedommen på siden ThoughtCo,og se forfilmen til en interessant dokumentarfilm om en ung lesbisk jøde, der kæmper for anerkendelse på en jødisk high school i USA.

Hinduisme
Overordnet kan man sige, at seksualiteten og parforholdet spiller en mindre rolle i hinduismen og buddhismen end i kristendom, jødedom og islam. Begge religioner har askesen som ideal. Livet og herunder seksualiteten er noget man skal frigøre sig fra.

Hinduismen er ikke desto mindre tæt knyttet til hjemmet og familien og indeholder en masse renhedsforskrifter, der især er knyttet sammen med ens placering i kastesystemet. Slægten er væsentlig, og der er meget faste kønsrollemønstre. De gamle religiøse tekster omtaler da heller ikke homoseksualitet, men dog hijra, et tredje køn, der besidder en blanding af kvindelige og mandlige egenskaber, og som er fuldt accepteret i traditionel hinduisme. Mange af de hinduistiske guddomme har både kvindelige og mandlige træk, og i Kama Sutra findes flere beskrivelser af sex mellem to af samme køn.

Hinduismen er en meget rummelig religion, og synet på homoseksualitet varierer meget afhængigt af, hvor i verden retningerne findes. Hinduer i vestlige samfund har generelt større accept af homoseksualitet end i mange asiatiske samfund, hvor homoseksualitet er forbudt ved lov. Selv inden for den østlige hinduisme er den heteroseksuelle kernefamilie dog ikke idealet hele livet igennem.

Hinduismen opererer med livsstadier, og når ens søn har giftet sig og kan overtage forpligtelserne i husstanden, kommer man til det livsstadie, hvor man bør forlade familien og det øvrige samfund, rette alle sine tanker mod det guddommelige og i askese forsøge at frigøre sig fra livets kredsløb.

Læs mere om hinduisme og homoseksualitet på dette religionshistoriske leksikon.

Buddhisme
I tråd med hinduismen, som buddhismen er udsprunget af, søger buddhister at frigøre sig fra den lidelsesfulde tilværelse for at opnå frelsen, nirvana. Vejen til frelse varierer i forskellige buddhistiske traditioner. Munkelivet er idealet, men også lægfolk har mulighed for målrettet at stræbe efter den visdom, der fører til endelig frigørelse.

Det buddhistiske ideal er asketisk hele livet igennem, og seksualitet identificeres med begær, der kan afholde en fra at opnå frelsen. Som følge heraf har de fleste buddhistiske traditioner ikke en særlig holdning til homoseksualitet.

Den danske buddhist Svend Guttormsen skriver på religion.dk:

Grunden til at man bliver homoseksuel frem for heteroseksuel er karma. De vaner og tendenser, man har med sig fra tidligere liv, former ens nuværende liv. Selv oplevelser tidligere i dette liv har været bestemmende for det nuværende liv. Seksualitet er i bund og grund ens private sag og er i orden, så længe man ikke skader eller udnytter andre. I buddhistisk forstand er seksualitet ikke syndigt, men kan være forstyrrende, hvis man hele tiden kun tænker på sex.

Seksualitet skal tøjles, hvad enten den er heteroseksuelt eller homoseksuelt rettet, så den ikke forstyrrer ens sindsro. Dette indebærer ikke, at man ikke kan have sex, men blot at seksuelle forbindelser skal tilrettelægges sådan, at de ikke fylder for meget i ens liv. Derfor er utroskab for eksempel sjældent en god idé, fordi det kan få store konsekvenser for de involverede parter. Som det er tilfældet med de andre verdensreligioner tager buddhismens holdning til homoseksualitet farve efter det omkringliggende samfunds kulturelle normer. Derfor er homoseksualitet ikke accepteret i alle buddhistiske traditioner.

Anvendte ressourcer:
Religionshistoriker, mag. art., Tim Jensens religionsguide
Religion.dks tema om seksualitet i de fem store verdensreligioner Landsforeningen for Bøsser og Lesbiskes hjemmeside