Hvordan er kvindesynet i verdens fem store religioner?

Ifølge islam skal manden udøve sin autoritet med kærlighed og respektere sin hustru. Foto: Christophe Ena/AP/Ritzau Scanpix

Den danske udlændingedebat har sat gang i en heftig debat om kvindesynet i Danmark og i andre lande. Men hvordan har de store verdensreligioner traditionelt set på kvinders rettigheder? I anledning af kvindernes internationale kampdag kan du blive klogere her

Hovedbeklædning og tildækning blandt muslimske kvinder i Danmark har de seneste år sat gang i en voldsom debat om kønsligestilling og kvinderettigheder. Flere politikere beskylder islam for at støtte op om et undertrykkende kvindesyn, men hvad siger islam og de andre store religioner egentlig om kvinders rettigheder og rolle i samfundet?

Bliv klogere på kvindesynet i jødedom, kristendom, islam, buddhisme og hinduisme her.

Jødedom

Traditionelt set blev kvinden, som i mange andre patriarkalske samfund på gammeltestamentlig tid, betragtet som mandens ejendom. Først var hun faderens ejendom og senere sin mands - eller sine sønners, hvis hun blev enke. Hun arbejdede i huset, manden arbejdede ude. Kvinden kunne heller ikke arve - det kunne kun mænd efter deres fædre. Kvindens fornemmeste opgave var at være en god hustru og mor, og hun fik derfor sjældent en uddannelse.

Jødedommen værdsætter dog de to køn lige meget, da begge er skabt i Guds billede, men de har hver deres forpligtelser over for Gud og familien.

Netop familien er vigtig i Tanakhs (den bog, som kristne kalder Det Gamle Testamente, red.) skildring af forholdet mellem kønnene. Sex må gerne nydes, men hovedformålet er at sikre slægtens overlevelse gennem forplantning.

De traditionelle jødiske kønsroller afspejler forholdet mellem Jahve (Gud) og folket. Det er et patriarkalsk samfund, hvor manden er overhovedet, og således står der i syndefaldsberetningen (1. Mosebog, 3), at kvinden skal begære sin mand, og at manden skal herske over kvinden.

Nogle ortodokse jøder holder stadig fast i de traditionelle og nøje afgrænsede roller for mænd og kvinder, og i Københavns synagoge sidder mænd og kvinder stadig opdelt - kvinderne sidder på balkonen, mens mændene er nede i salen.

I dag har de fleste jøder dog et noget andet forhold til kønsrollerne, og flertallet går ind for kvindens ret til at uddanne sig og arbejde ude på lige fod med manden. Moderskabet fylder stadig meget i jødedommen, da den jødiske tro kun kan videregives retteligt til et barn, hvis moderen er jødisk. Derfor spiller kvinden - eller moderen - en helt central rolle i den jødiske tro.

Kristendom

Kvindesynet i den tidlige kristendom var mere tolerant, end det omgivende samfunds syn på kvinder, hvor kvinden blev betragtet som mandens ejendom. Jesus omgikkes som bekendt kvinder, der blev betragtet som urene af samtiden, og det kvindesyn reflekteredes også i den tidlige kristendom. Med årene var det dog Paulus’ syn på kvinder, der kom til at dominere i den kristne tradition. Han mente, at kvinden skulle underordne sig manden, og han understregede, at den første kvinde Eva blev skabt efter Adam, og at hun lod sig forlede til syndefaldet (se for eksempel Efeserbrevet 5,21-24 og Første Timotheusbrev 2,13-14).

Med den europæiske Reformation i første halvdel af 1500-tallet skiftede kvindesynet i den nye, protestantiske tradition tilbage til et mere tolerant syn på kvinder. Martin Luther indså vigtigheden af, at både kvinder og mænd uddannede sig for således bedre at kunne styre husstanden. Ligestillingen havde dog også sine klare begrænsninger, og selvom mænd og kvinder var lige for Gud, blev manden stadig anset som den primære og mest forstandige skabning. Luthers lille katekismus henvender sig derfor også til manden i huset, familiens overhoved.

I 1947 blev det muligt for kvinder at varetage præsteembedet i Danmark. Kvinders status i kirken er stadig til debat i dag, og få danske præster anerkender endnu ikke kvindelige præster - og det til trods for, at over halvdelen af alle danske præster er kvinder.

Den protestantiske kirkes holdning til kvinder varierer meget, da der ikke findes ét overordnet organ, der kan udtale sig om hele kirkens holdning. Når det er sagt, er den danske folkekirkes kvindesyn i dag ganske liberalt.

Islam

Ligesom i jødedommen betragtes kvinder og mænd i islam som ligeværdige for Gud. Allah har skabt dem af samme stof, men med hver deres styrker og svagheder. Kvinden er traditionelt set skabt til det huslige og familiemæssige, mens manden arbejder ude og skaffer mad på bordet. Tanken er, at kønnenes opgaver er lige væsentlige, og at de supplerer hinanden både følelsesmæssigt og fysisk på bedste vis.

Indbyrdes står manden dog over kvinden ifølge Koranen. I et meget omstridt og forskelligt fortolket koranvers står der, at manden skal udøve sin autoritet med kærlighed og respektere sin hustru (Koranen 4,34).

Hvis man læser verset bogstaveligt, står der, at mænd som sidste udvej må slå deres koner, men i Danmark er det de færreste muslimer, der vil stå på mål for en sådan tolkning, fortæller Thomas Hoffmann, professor i teologi med speciale i islam ved Københavns Universitet. Set med nutidens øjne virker det ikke særligt kvindefrigørende, men på profeten Muhammeds tid, var det klart formildende vendinger.

Mænd og kvinder har de samme religiøse forpligtelser (blandt andet med hensyn til faste og bedetider), men kvindens rolle som mor og hustru kan til tider tilsidesætte de religiøse krav. Således er en gravid, menstruerende eller ammende kvinde ikke forpligtet på for eksempel at faste.

Som i kristendommen findes der også i islam forsøg på at forbedre kvindernes roller i forhold til religionens samtid. Mange steder i verden finder man i dag kvindelige imamer, omend de er færre end deres kristne kolleger. Kvindelige imamer er et fænomen, der er genstand for diskussion blandt muslimske lærde, for Koranen siger nemlig ikke direkte noget om, hvorvidt kvinder kan fungere som imamer. I sådanne tilfælde vender mange muslimer sig mod haditherne, som er beskrivelser af profeten Muhammeds liv og levned.

”Ordet imam betyder ’det, der er forbilledligt’, og det kan kvinder også sagtens være,” fortæller Thomas Hoffmann og fortsætter:

”Jomfru Maria, som optræder i Koranen, er faktisk et forbillede for muslimske kvinder og kan derfor ses som en imam. Den jødiske stamfader Abraham kaldes også imam.”

Kvindelige imamer kan dog som udgangspunkt kun lede bønnen for en forsamling af kvinder. ”Nogle muslimske lærde ville endda argumentere for, at en from og vis kvinde ligeledes kunne agere imam for en gruppe ufromme, ubegavede mænd,” forklarer han.

Islams kvindesyn er et populært debatemne i Danmark og mange andre vestlige lande, og det bliver ofte genstand for heftig politisk debat. Kvinders roller og rettigheder varierer dog enormt meget de muslimske lande imellem. I Saudi Arabien må kvinder eksempelvis ikke færdes alene i det offentlige rum, mens kvinder i Indonesien kan fungere som dommere.

Overordnet set gælder det dog, at kvinder har færre rettigheder i muslimske lande end i kristne, vestlige lande. Nogle mener, at dette skyldes religionen, mens andre mener, at forklaringen skal findes i kulturelle forskelle.

Buddhisme

I Vesten klandres buddhismen sjældent for forskelsbehandling mellem kønnene, men i de asiatiske lande er trosretningen både historisk og i dag blevet beskyldt for at være patriarkalsk og diskriminerende. Traditionelt set har manden da også domineret. De buddhistiske skrifter foreskriver den rette opførsel for alle medlemmer af en familie med formålet om at skabe lykke og harmoni - og her gælder de historiske, konservative kønsroller.

Kvinden skal vise kærligheden til sin mand ved blandt andet at være en god husmor. Kvindens plads har altså også i buddhismen traditionelt set været i hjemmet. På det religiøse plan er der også forskel på mænd og kvinder, men modsat de fire andre religioner har der lige fra buddhismens begyndelse været mulighed for, at også kvinder kunne få adgang til det spirituelle liv. Dog er munkene stadig statusmæssigt sat over nonnerne.

Flere gange skulle Buddha have fremhævet, at vejen til frelsen principielt stod åben for kvinder såvel som andre skabninger, så længe man fulgte Buddhas anvisninger. Dette var - og er - i modstrid med det indiske kastesystem, som det kommer til udtryk i hinduistisk tradition. Her bestemmes ens status i samfundet og muligheden for frelse af sociale ophav, etnicitet og køn.

Buddhismen gjorde op med hinduismens statiske tænkning: livsvilkår og muligheder var ikke længere bestemt af arv, men af gerning. Ens nuværende status i livet er et udslag af tidligere liv. På den måde kan det stadig betragtes som en arv, men arven er netop udtryk for den karma, man selv har optjent gennem handlinger i tidligere liv. Derfor kan man også selv ændre sin fremtid med rette handlinger og ret sindelag, uanset om man er mand eller kvinde.

Når det er sagt, så introducerer buddhismen ikke ligestilling, som vi forstår det i en moderne kontekst. Selvom alle har lige adgang til frelsen, har det aldrig været nogen hemmelighed, at mænd rangerer højere end kvinder. Kvinder har dårligere karma end mændene, derfor må de lide med deres køn ved f.eks. menstruation, graviditet og børnefødsler. Kvinden er en af hovedårsagerne til mandens begær og hans tilknytning til den lidelsesfulde verden, og blandt andet derfor er der ekstra restriktioner på forholdet til kvinder i munkenes klosterregler. Buddha tillod ganske vist realiseringen af et nonnekloster, men han skulle først overtales af sin nærmeste munk Ananda.

Hinduisme

Ligesom i alle de andre store religioner, er kvindesynet i hinduismen i høj grad betinget af den tid, man praktiserer i. Traditionelt set var hinduismen således meget konservativ og tilstod ikke kvinder mange rettigheder. I dag ser det bedre ud, men mange indiske kvinder kæmper stadig en hård kamp mod en patriarkalsk samfundsstruktur, som henter legitimitet i hinduismens hellige skrifter, Vedaerne.

Ifølge disse er der knyttet forskellig dharma til de to køn. Det vil sige, at manden og kvinden har forskellige forpligtelser overfor hinanden og familien, som de skal opfylde for at undgå at samle dårligt karma. Nogle hinduistiske traditioner mener, at kvinden kun kan opnå god karma ved at underordne sig manden, mens andre lægger vægt på kærlighed og erotik, som de forløsende faktorer.

Traditionelt har kvindens plads været i hjemmet, og hun har haft væsentligt færre rettigheder end manden. Som i de andre religioner er der også i hinduismen sket en opblødning af grænserne mellem kønnene, godt hjulpet på vej af adskillige indiske kvindebevægelser. Flere hinduistiske kvinder arbejder i dag uden for hjemmet, og mange efterlever ikke de strenge, traditionelle forskrifter. Særligt den hinduisme der findes i vesten er løsrevet fra denne konservative tradition.

Denne artikel blev oprindeligt bragt den 5. juni 2006. Den er senest gennemskrevet den 1. marts 2018.

En albansk kvinde beder, mens hun venter på Pave Frans.
Kvinde beder ved broen, der fører til Ngoc Son-templet (Jade Bjerget) i Hanoi i Vietnam Foto: Sergi Reboredo
En kvinde tænder et lys under Rakher Upobash en hindu-festival i Dhaka i Bangladesh Foto: Xinhua
En gruppe ultra-ortodokse jødiske kvinder svinger en kylling hen over hovedet på en lille pige - en del af de ritualer, der hører til højtiden yom kippur. Billedet er fra Jerusalem. Foto: Oded Balilty/AP/Ritzau Scanpix
To israelske arabiske kvinder fotograferer med deres smartphones under eid-festen i Tel Aviv, Israel. Foto: Oded Balilty/AP/Ritzau Scanpix