Oversigt: Forholdet til døden i fem religioner

Hvad mener de forskellige religioner om døden?

I oldkirken delte de kristne og jøderne samme tro på livet efter døden, at vi ved Dommedag alle skulle genopstå med vores kroppe. Genopstandelse begrundes i kristendommen med Jesus opstandelse

Jødedom:

I jødedommen har man den opfattelse, at alle døde ved tidernes ende, skal genopstå for at stå til regnskab overfor Gud. Her afgøres det hvem der skal dømmes til evig fortabelse og hvem der skal leve i Guds rige. Grundtanken er, at sjæl og legeme ikke kan adskilles og, at Gud har magt til at skabe og genskabe alt.

Den afdøde begraves hurtigst muligt efter dødsfaldet. Han vaskes og indhylles i et hvidt klæde, af et særligt begravelsesselskab, der er en del af menigheden. Liget ligges i en trækiste og er det en begravelse udenfor Israel, ligges som regel lidt jord fra Det hellige land under hovedet. Der bruges normalt ikke blomsterdekorationer. Ugen efter sørger de efterladte og der sønnerne siger kaddish (en aramæisk bøn der priser Gud), for deres forældre hver dag i et år og derefter på dødsdagen, hvor der også tændes lys.

Læs mere om jødedommen og den endelige dom efter døden

Bent Lexner fortæller hvad der sker med jøder efter døden

Mosaisk trossamfund i Norge, om døden

Læs om synd/skyld i jødedommen, Mosaisk trossamfund i Norge

Kristendom:

I oldkirken delte de kristne og jøderne samme tro på livet efter døden, at vi ved Dommedag alle skulle genopstå med vores kroppe.

Genopstandelse begrundes i kristendommen med Jesus opstandelse. Med Jesus død og hans senere opstandelse viser han os, at døden er overvundet. Vi skal ikke længere lide under døden, men genopstå som han har gjort det til evigt liv.

I Det nye testamente kan man spore ændringer i forestillingen om døden. De går i retning af en mere græsk forestilling. Det nye er tankerne om, at sjælen er udødelig og løsriver sig fra legemet ved døden (her ligner kristendommen hinduismen og buddhismen en smule). Tidligere delte man ikke dette dualistiske synspunkt, at der skulle være en deling mellem legeme og sjæl. Man troede, at mennesket var helt og ikke opsplittet i noget udødeligt (sjælen) og noget dødeligt (kroppen).

Denne nye forestilling bliver den fremherskende tro i kristendommen, og fra 1513 er det en officiel læresætning.

I dag tror mange kristne, at den afdøde allerede efter døden stiger til himmels for at leve i paradis. Mange mener altså, at det ikke er nødvendigt at vente på Dommedag for at blive frelst. Ligesom mange finder, at trosbekendelsen del om ?...kødets opstandelse? er en mærkelig tanke.

Kristne begraves øst-vest vendte, sådan at den døde ser mod vest. Dette er tilknyttet den tanke, at Kristus ved sin genkomst på Dommedag kommer med den opadgående sol for at kalde de døde op ad gravene. I dag anvendes både jordfæstelse og ligbrænding, men helt op til 1850 mente man, at dette var uforeneligt med den kristne tro.

Eksempel på hvordan kristne forholder sig til døden

Debat om døden, primært i kristendommen

Kristendom og reinkarnation i følge en læser på religion.dk

Islam:

Alt, også døden, kommer fra Allah. En muslim må derfor være rede til at møde døden, når det skal være. Det vigtigste er, at man har levet sit liv på en god og ansvarsfuld måde, at man har været en god og lydig muslim over for Allah. Når en muslim dør forlader livsånden (sjælen) kroppen. Herefter følger et ophold i graven hvor den afdøde forhøres af to engle og får en forsmag på den endelige dom.

Hvad der sker fra den individuelle død og til dommedag er omdiskuteret og mangfoldigt, men på Dommedag skal alle, både levende og døde, dømmes på deres gerninger.

Begravelser i islam følger som regel de anvisninger, der blev givet af profeten Muhammed. Man begraver liget så hurtigt som muligt, gerne samme dag. Efter en rituel afvaskning iklædes liget et hvidt klæde og bæres til moskeen eller gravpladsen. Den afdøde placeres med hovedet vendt mod Mekka. Under hele seancen, fra hjemmet til gravpladsen reciteres der fra koranen.

Aminah Tønnesen fortæller om døden i islam

Om livet efter døden, ifølge en muslimsk hjemmeside

Buddhisme:

Livet betragtes i buddhismen som lidelse. Døden er derfor en udfrielse fra lidelsen. Denne udfrielse er almindeligvis kun midlertidigt, da vi som regel bliver genfødt til et nyt liv. Det nye liv vil være præcis så godt eller dårligt, som vores handlinger i dette liv har været.

Indtil vi bliver genfødt, opholder vi os i en af de mange himler eller helveder der findes. Det endelige mål er, at blive fri af denne genfødselscirkel, at opnå Nirvana (ofte beskrevet som ingenting). Det opnås ved at indse, at alt er lidelse og derved kommet udover det, at holde fast ved livet. Da det er denne ?holden fast? der giver dårligt karma.

Døden i buddhismen i følge Tarab Tulku

Døden og buddhismen

Hinduisme:

I hinduismen er døden kun en legemlig død, da sjælen går videre for at blive genfødt senere. Det ultimative mål i hinduismen er, at blive befriet for genfødselshjulet, Samsara, for at blive forenet med Verdensaltat, Brahman. Døden er derfor en befrielse fra dette liv, og en mulig forening med Brahman. Bliver man ikke forenet med Verdensaltet, der er kraften i og over alt, opholder man sig i dødsriget, Yamans rige, mens man venter på at blive genfødt. Mens man er i dødsriget er man afhængig af nære slægtninges ofringer, da det er en sårbar tid.

Om hinduismen, blandt andet også forholdet til døden

Generelt om hinduismen og dens forhold til døden

Tværreligiøse links:

Forholdet til døden i alle fem religioner

De monoteistiske religioner og de østlige religioners forhold til forskellige centrale emner

Flere religioners forhold til døden

Forslag til mere litteratur om emnet død

Døden i det hedenske norden