Sådan ser de fem største religioner på døden
Døden er et grundvilkår i livet, men hvad sker der efter døden ifølge verdens fem store religioner? Dyk ned her og bliv klogere
Døden ifølge jødedommen
I jødedommen har man den opfattelse, at alle døde ved tidernes ende skal genopstå for at stå til regnskab overfor Gud. Her afgøres det, hvem der skal dømmes til evig fortabelse, og hvem der skal leve i Guds rige. Grundtanken er, at sjæl og legeme ikke kan adskilles, og at Gud har magt til at skabe og genskabe alt.
Den afdøde begraves hurtigst muligt efter dødsfaldet. Han vaskes og indhylles den afdøde i et hvidt klæde, af et særligt begravelsesselskab, der er en del af menigheden. Liget lægges i en trækiste, og er det en begravelse uden for Israel, lægges som regel lidt jord fra Det hellige land under hovedet. Der bruges normalt ikke blomsterdekorationer. Ugen efter sørger de efterladte, og deres sønnerne siger kaddish (en aramæisk bøn der priser Gud) for deres forældre hver dag i et år og derefter på dødsdagen, hvor der også tændes lys.
Bent Lexner fortæller, hvad der sker med jøder efter døden
Mosaisk trossamfund i Norge, om døden
Læs om synd og skyld i jødedommen, Mosaisk trossamfund i Norge
Døden ifølge kristendommen
I oldkirken delte de kristne og jøderne samme tro på livet efter døden, at vi ved dommedag alle skulle genopstå med vores kroppe.
Genopstandelse begrundes i kristendommen med Jesus opstandelse. Med Jesus død og hans senere opstandelse viser han os, at døden er overvundet. Vi skal ikke længere lide under døden, men genopstå som han har gjort det til evigt liv.
I Det nye testamente kan man spore ændringer i forestillingen om døden. De går i retning af en mere græsk forestilling. Det nye er tankerne om, at sjælen er udødelig og løsriver sig fra legemet ved døden, hvilket har lidt tilfælles med hinduismen og buddhismen.. Tidligere delte man ikke dette dualistiske synspunkt, at der skulle være en deling mellem legeme og sjæl. Man troede, at mennesket var helt og ikke opsplittet i noget udødeligt (sjælen) og noget dødeligt (kroppen).
Den afdøde stiger til himmels
At sjælen er udødelig bliver den fremherskende tro i kristendommen, og fra 1513 er det en officiel læresætning.
I dag tror mange kristne, at den afdøde allerede efter døden stiger til himmels for at leve i paradis. Mange mener altså, at det ikke er nødvendigt at vente på Dommedag for at blive frelst. Ligesom mange finder, at trosbekendelsens del om "kødets opstandelse" er en mærkelig tanke.
Kristne begraves øst-vest vendte, sådan at den døde ser mod vest. Dette er tilknyttet den tanke, at Kristus ved sin genkomst på Dommedag kommer med den opadgående sol for at kalde de døde op ad gravene. I dag anvendes både jordfæstelse og ligbrænding, men helt op til 1850 mente man, at dette var uforeneligt med den kristne tro.
Hvad siger Bibelen om liv og død?
Det kristne syn på reinkarnation
Døden ifølge islam
Alt, også døden, kommer fra Allah. En muslim må derfor være rede til at møde døden, når det skal være. Det vigtigste er, at man har levet sit liv på en god og ansvarsfuld måde, at man har været en god og lydig muslim over for Allah. Når en muslim dør, forlader livsånden (sjælen) kroppen. Herefter følger et ophold i graven, hvor den afdøde forhøres af to engle og får en forsmag på den endelige dom.
Hvad der sker fra den individuelle død og til dommedag er omdiskuteret og mangfoldigt, men på Dommedag skal alle, både levende og døde, dømmes på deres gerninger.
Begravelser i islam følger som regel de anvisninger, der blev givet af profeten Muhammed. Man begraver liget så hurtigt som muligt, gerne samme dag. Efter en rituel afvaskning iklædes liget et hvidt klæde og bæres til moskeen eller gravpladsen. Den afdøde placeres med hovedet vendt mod Mekka. Under hele seancen, fra hjemmet til gravpladsen, reciteres der fra koranen.
Imam Kassem Rachid fortæller om døden i islam
Om livet efter døden, ifølge en muslimsk hjemmeside
Døden ifølge buddhismen
Livet betragtes i buddhismen som lidelse. Døden er derfor en udfrielse fra lidelsen. Denne udfrielse er almindeligvis kun midlertidigt, da vi som regel bliver genfødt til et nyt liv. Det nye liv vil være præcis så godt eller dårligt, som vores handlinger i dette liv har været.
Indtil vi bliver genfødt, opholder vi os i en af de mange himler eller helveder, der findes. Det endelige mål er at blive fri af denne genfødselscirkel, at opnå Nirvana (ofte beskrevet som ingenting). Det opnås ved at indse, at alt er lidelse og derved komme udover at holde fast ved livet. Da det er denne holden fast, der giver dårligt karma.
Døden i buddhismen ifølge Tarab Tulku
Døden ifølge hinduismen
I hinduismen er døden kun en legemlig død, da sjælen går videre for at blive genfødt senere. Det ultimative mål i hinduismen er at blive befriet for genfødselshjulet, Samsara, for at blive forenet med Verdensaltat, Brahman. Døden er derfor en befrielse fra dette liv og en mulig forening med Brahman. Bliver man ikke forenet med Verdensaltet, der er kraften i og over alt, opholder man sig i dødsriget, Yamans rige, mens man venter på at blive genfødt. Mens man er i dødsriget, er man afhængig af nære slægtninges ofringer, da det er en sårbar tid.
Afdøde mindes i forskellige kulturer
Allehelgensdag, som falder den 1. november i den danske folkekirke, er en mindedag i kristne kulturer, hvor man hylder alle kristne martyrer og helgener. Det er tradition i dag, at man også hylder andre døde på allehelgensdag ved at tænde levende lys på kirkegårde og at læse navne på sognebørn op, der er døde i løbet af året, til gudstjeneste.
I Mexico er De Dødes Dag en af de vigtigste helligdage, som falder to dage i november, hvor afdøde bliver hyldet. Traditionen bliver også fejret i andre mellemamerikanske lande og i USA. Ifølge mexicansk kultur vender afdøde tilbage for en stund til de levendes verden på De Dødes Dag.
Derfor laver man altre med blandt andet afdødes yndlingsmad, billeder, stearinlys, offergaver, blomster og røgelse. Venner og bekendte inviteres til at komme og bede for afdøde, hvortil de kan tage for sig af de lækre retter, ligesom man også besøger afdødes grave.
Derudover markeres De Dødes Dag også med optog med sang og dans, hvor mange mennesker klæder sig ud ofte inspireret af skeletter. Der følger også traditionelle måltider til De Dødes Dag som de dødes brød, der er et sødt brød, og kranier lavet af sukker eller chokolade, der pyntes med en masse farver.
Om ritualer i hinduismen, blandt andet også forholdet til døden
Hinduismens syn på reinkarnation
Tværreligiøse links:
Sådan mindes man de døde verden rundt
De dødes dag er en livsbekræftende fest
Analyse: "At se døde kan være udtryk for traumer"
Sådan opleves livet efter døden: De syv mest almindelige beretninger