På hat med troen

Den danske folkekirke udmærker sig ved at være stort set den eneste konfessionelle orientering på kloden, hvis medlemmer og præster ikke anvender hatte eller hovedbeklædninger i forbindelse med religiøse handlinger.

Anderledes forholder det sig for sikhismen. Den er bedst kendt for de mandlige sikhers brug af den fem meter lange og en meter brede turban (dashtar). For de kvindelige sikher står den ikke på turban men et sjal, der har som formål at dække kvindens hår. Her kan du læse mere om sikhernes hovedbeklædning.

Islamiske kvinders brug af slør (eller burqa, chador, veil eller hijab alt efter ens geografiske placering) synes vedvarende at være kilde til diskussionen af, om dette har sit udspring i Koranen eller blot er en kulturel overleveret tradition. Er du i tvivl om den rettelig benævnelse af muslimske kvinders hovedbeklædninger kan du her se en beskrivelse og tegninger af de forskellige variationer.

I islamiske eller rettelig osmanniske sammenhænge indtager Fez'en sin ganske særlige rolle. Et enkelt websted beretter at Fez'en angiveligt skulle være opstået i forbindelse med arabernes invasion af Marokko, hvor muslimerne i en sejrsrus havde dyppet deres ellers hvide hatte i rødt kristent blod. Ikke overraskende skulle dette makabre skue have fundet sted i byen Fez, der således ganske uforvarende kom til at ligge navn til en religiøs hovedbeklædning. Du kan læse denne vovede omgang med historien om Fez'ens oprindelse. Fezen kendes bedst fra dens konsekvente religiøse brug i Tyrkiet, da man fra de skriftlærdes side mente, at netop denne skyggeløse hat - modsat den europæiske med en sådan - ikke skyggede for udsynet for Gud ligesom dens funktionalitet i forbindelse med de fem daglige bønner var åbenlys. Ved det osmanniske riges fald gik Kemal Atatürk dog så vidt i sin sekularisering af den nye tyrkiske republik, at han direkte forbød brugen af Fez'en. En noget mere aflang variant af Fez'en ses dog fortsat anvendt af enkelte sufiordener i landet.

Som et kuriosum skal det nævnes at Fez'en på skrømt bæres af visse amerikanske frimurerlignende ordener. En særlig variation af Fez'en var at finde under 2. Verdenskrig hvor en bosnisk SS-division blev udstyret med en fez, hvorpå der var monteret det berygtede dødningehovede med korslagte knogler. Her kan du se billeder af denne totalt religiøst udvandede Fez.

Også jødedommen rummer sine hatte, eller rette den såkaldte kippa eller yarmulka. Anvendelsen af kippaen finder ikke sin begrundelse i de jødiske skrifter og betragtes som en nyere tradition indenfor jødedommen. Derimod er tildækningen af hovedet i forbindelse med bøn med et sjal (talit begrundet i de jødiske skrifter.Du kan også se en større billedsamling af den jødiske kippa (kipot).

I skyndingen skal vi ikke forglemme anvendelsen af religiøse hovedbeklædninger indenfor den ortodokse kirke. Hvor moden indenfor de øvrige konfessioner synes at orientere sig mod få velvalgte hattetyper synes østkirken i højere grad at have fundet sine egne lokale varitioner af kamilavka'en. På dette site kan du læse meget mere om den ortodokse hovedbeklæding i dens mange variationer.

Synes sortimentet af hatte indenfor den ortodokse kirke at være udsøgt i lokale variationer, står dette på ingen måde mål med det nærmest eksorbitante udvalg, man råder over indenfor den katolske kirke. Her er det ikke blot paven men også dennes kardinaler, biskopper, ærkebiskopper m.fl. begunstiget at iføre sig forskellige former for hoveddekoration. Ved at rulle helt ned i bunden af det næste link, finder du en meget udførlig gennemgang af hattemoden indenfor katolicismen. Særlige omstændigheder knytter sig til netop Pavens hat, triregnum'en (Tiaraen), der eksisterer i ikke blot én, men adskillige versioner, ligesom denne ved særlige lejligheder kan erstattes af en mere beskeden type, der uden sammenligning i øvrigt kan minde om den jødiske kippa. Du kan også læse en endnu mere udførlig gennemgang af pavehatten.

Har du ikke fået nok om hovedet og udsmykningen af dette i religiøse sammenhænge kan du bevæge dig et trin ned i den menneskelige fysiognomi og læse vores artikel om skæggets religiøse betydning.