5 unikke kulturelle og religiøse nytårsfejringer

I starten af det nye år vil mange japanere bade sig i iskoldt vand. Dette, mener japanere, renser sjælen og sikrer godt helbred det kommende år. Foto: Issei Kato/Reuters/Ritzau Scanpix

Årsskiftet fejres ikke ens alle steder i verden. Sommetider fejres nytårsaften ikke engang den 31. december. Bliv klogere på andre kulturelle eller religiøse nytårsfejringer her

Den 31. december skydes det nye år ind med festfyrværkeri i store dele af verden.

De fleste lande følger i dag den gregorianske kalender, hvor året skifter den 1. januar, men mange kulturer har fastholdt fejringer, der vedrører sig andre kalendersystemer - for eksempel den persiske eller islamiske kalender.

Her er fem unikke nytårstraditioner.

1. Islamisk nytår

Den første måned i den islamiske kalender hedder muharram. Ikke mange bruger den islamiske kalender i praksis i dag, men den bruges fortsat til at markere religiøse fejringer.

Den muslimske kalender er en månekalender og er cirka 11 dage kortere end den gregorianske kalender, vi bruger i Danmark. Derfor forskydes højtiden hvert år og falder aldrig samme dag i vores kalendersystem.

Lande, hvor islam er en majoritetsreligion, vil således oftest fejre nytår den 31. december, mens det islamiske nytår af nogle praktiserende muslimer bruges på at fejre Muhammeds udvandring fra Mekka til Medina, som betød enden på muslimernes forfølgelse og etableringen af den første muslimske menighed.

Læs mere om det islamiske nytår her.

2. Jødisk nytår

Det jødiske nytår kaldes rosh hashanah og falder hvert år i enten september eller oktober.

Rosh hashanah indleder en renselsestid, hvor jøderne forsøger at råde bod på det forgangne års ugerninger.

I renselsestiden vil jøder løse konflikter og undskylde, der hvor de har trådt forkert, indtil Gud lukker livets bog på yom kippur ti dage efter.

Læs mere om det jødiske nytår, rosh hashanah, her.

3. Persisk nytår

I blandt andet Iran og Afghanistan fejres det persiske nytår nowruz. Nowruz betyder “ny dag” og fejres ved forårsjævndøgn i marts, hvor et nyt år begynder i den persiske kalender.

Nowruz er en sekulær højtid, der samler folk på tværs af religiøse overbevisninger. Nytårsfejringen har dog rødder i zarathrustrismen, en oldtidsreligion, der har sat betydeligt aftryk på den iranske kultur.

Her er alt du skal vide om det persiske nytår, nowruz.

4. Kinesisk nytår

Det kinesiske nytår fejres hvert år i januar eller februar og er den største og mest betydningsfulde højtid i Kina.

Hvert år i den kinesiske kalender er tildelt et dyretegn. Den kinesiske astrologi har en tolvårig cyklus, der refererer til hver af de tolv dyretegn. I Kina mener man, at det har en afgørende betydning for ens personlighed, hvilket år man er født i.

Læs om det kinesiske nytår her.

5. Buddhistiske nytårsfejringer

Der findes ikke én traditionel buddhistisk nytårsfejring, men i de lande, hvor mange indbyggere er buddhister, spiller religionen ofte en rolle, når året skifter.

Læs her om nogle af de buddhistiske nytårsfejringer, som for eksempel songkran i Thailand og losar i Tibet.

En malaysisk kvinde beder bøn på første dag i det nye islamiske år. Foto: Bazuki Muhammad/Reuters/Ritzau Scanpix
Ved rosh hashanah blæses der i vædderhornet, shofar. Foto: Baz Ratner/Reuters/Ritzau Scanpix
I blandt andet Iran og Afghanistan fejres det persiske nytår nowruz. Nogle dage inden nytåret fejres ildfestivalen charshanbe suri, hvor onde kræfter jages væk, inden det nye år begynder. Foto: Morteza Nikoubazl/Reuters/Ritzau Scanpix
Det kinesiske nytår falder enten i januar eller februar, og alle steder fyldes med røde lanterner, der menes at skræmme onde kræfter væk. Foto: Lim Huey Teng/Reuters/Ritzau Scanpix
I Thailand fejres den traditionelle nytårsfejring songkran i april med store vandkampe. Foto: Robertharding/Masterfile/Ritzau Scanpix