Indføring

Håbets betydning i forskellige religioner

Håb kan være som et lys i mørket – et trygt tilflugtssted, når livet gør ondt. Men hvor findes håbet henne? De fem verdensreligioner giver hver deres bud. Foto: Zac Cain/Unsplash

Den Danske Ordbog definerer håb som optimisme, fortrøstning og tiltro med hensyn til fremtiden, men i de fem store verdensreligioner har håbets betydning flere nuancer

Mennesker har brug for håb. Fortrøstning til fortidens lidelser og forhåbning for fremtidens bekymringer. Håb danner grundlag for hvilken retning, man bevæger sig i, og hvor man søger tryghed, når livet gør ondt. Mange mennesker fæstner deres håb til religion, og de fem verdensreligioner har også hver deres bud på, hvor håbet skal findes.

Så hvilken skikkelse indtager håbet i de forskellige religioner?

Kristendom: Synden fører til død, men Jesus er opstået
I kristendom er håbet Jesus. Mennesket er syndigt, men ved Guds nåde, som blev demonstreret gennem Jesus stedfortrædende død, bliver mennesket frelst fra dommen og modtager håbet om himlen. Troen på Jesu død og opstandelse forsoner Gud og mennesker. Håbet i troen betyder ikke blot løftet om det evige liv, men også tilgivelse for ens synder i det jordiske liv. Soningen for ens synder betyder, at mennesker kan leve et liv, som ikke længere er underlagt syndens magt, men som er sat fri ved Jesu offer.

Islam: Verden er fordærvet, men paradiset venter
Muslimer knytter deres håb til at Koranens ord viser vejen til Paradis. Verden er fordærvet og på den yderste dag vil Allah fælde dom over menneskene, men det er muligt for de rettroende at blive tildelt Paradisets lyksaligheder. Mennesker kan bevæge sig mod Paradis ved at leve et liv i overensstemmelse med de fem søjler. Håbet om Paradis giver opmuntring og udholdenhed til at leve i underkastelse og lydighed mod Allah, for derigennem kan mennesket opnå frelse.

Jødedom: Israel undertrykkes, men Messias er på vej
I jødedommen er håbet centreret omkring ideen om en kommende Messias som skal genoprette Israel. Jøder benægter, modsat kristne, at Jesus var den ventede Messias, og derfor venter jøderne stadig på deres frelser. Denne frelser-figur bliver i Det Gamle Testamente beskrevet som “den salvede”, hvilket mange jøder tolker som en kommende konge, som skal trone i Israel, besejre landets fjender og befrie det jødiske folk fra deres undertrykkelse.

Samtidig er håbet om Messias også forbundet med de messianske tider, som er en kommende verdensorden kendetegnet af fred og retfærdighed.

Buddhisme: Alting er lidelse, men begæret kan udslukkes
Buddhisme har en anderledes tilgang til begrebet håb. Længslen efter et fremtidigt paradis, er i sig selv en forkert indstilling, da håbet ikke handler om opfyldelsen af ens længsler, men derimod om frigørelsen fra ens længsler. Målet i buddhisme er at opnå nirvana, en tilstand af oplysning, hvor man når en bevidsthed om, at alting er lidelse og forgængeligt.

Når man opnår oplysning og ikke længere begærer materielle og sanselige ting, sættes mennesket fri fra genfødslernes kredsløb, samsara. Begæret udslukkes og mennesket kan slippe sine længsler og tilknytning til den sanselige verden.

Hinduisme: Alting er karma, men sjælen kan frigøres
I hinduisme knytter håbet sig ej heller til et paradis eller en frelser, men derimod til karma. Alle handlinger har konsekvenser og summen af ens karma bestemmer ens næste genfødsel.

Skæbnen er derfor i menneskets egne hænder og livstilstanden kan forberedes ved at producere god karma, ved blandt andet at gøre gode gerninger og komme med ofringer til guderne. Dog er karma ikke målet men blot vejen til at blive genforenet med verdensaltet, Brahman. Denne tilstand kaldes moksha, og med tilstrækkelig god karma kan sjælen frigøres fra genfødslernes cyklus og genforenes med det guddommelige.

Kilder:
https://www.youtube.com/watch?v=jbeFQtaybB8
https://www.youtube.com/watch?v=m6dCxo7t_aE
https://videnskab.dk/kultur-samfund/karma-kender-ingen-graenser