Hvad googler danskerne om religion og tro?

Danskerne søger efter mangt og meget om religion på nettet, både om hinduisme, buddhisme, kristendom og islam. Foto: Danish Siddiqui/Reuters/Ritzau Scanpix, Jorge Silva/Reuters/Ritzau Scanpix, Amir Cohen/Reuters/Ritzau Scanpix, Rayn L/Pexels, Kamil Szumotalski/Unsplash

Religion.dk og kristendom.dk har undersøgt, hvad danskerne googler om religion og tro. Vi besvarer de mest stillede spørgsmål - se oversigten her

Religion.dk og kristendom.dk er dykket ned i, hvad danskerne egentlig søger efter på Google, der handler om religion og tro.

Her er 27 af de mest stillede spørgsmål i vilkårlig rækkefølge:

Hvordan foregår dåb, bryllup og begravelse hos Jehovas Vidner?

Jehovas Vidner har over 8 millioner medlemmer på verdensplan og omkring 14.500 medlemmer herhjemme. De har deres egen oversættelse af Bibelen og deres egne religiøse praksisser. Hvordan markerer Jehovas Vidner de overgangsritualer, der strukturerer mange menneskers liv, nemlig dåb, bryllup og begravelse?

Læs mere om Jehovas Vidners overgangsritualer her.

Hvem er den kristne messias?

Messias omtales både i Det Gamle og Det Nye Testamente og spiller en vigtig rolle for både jøder og kristne – men hvem eller hvad, Messias er, er der ikke enighed om.

Læs artiklen om den kristne messias her.

Hvorfor har man kristendomskundskab i folkeskolen?

Siden folkeskolens grundlæggelse for over 200 år siden har kristendomsfaget skiftet form, indhold og navn mange gange. Også i dag er faget genstand for stor debat: Hvorfor skal det hedde ”kristendomskundskab”, når man også lærer om andre religioner? Og hvorfor skal børn overhovedet lære om kristendom i et moderne samfund?

- Se en tidslinje over debatten om folkeskolens kristendomsfag her.

- Læs mere om den lovparagraf, der kan fritage elever fra folkeskolens religionsfag, her.

- Læs et interview med ph.d. og adjunkt ved Professionshøjskolen Absalon Karna Kjeldsen, der er fortaler for et bredere religionsfag end kristendomskundskab, her.

- Læs et interview med politiker Jens Henrik Thulesen Dahl, der er fortaler for at bevare faget kristendomskundskab, her.

Hvilken kirke hører man til, og hvordan skifter man?

Hvordan man skifter sogn er et spørgsmål, der kan blive aktuelt, hvis man ikke føler sig hjemme i sognets kirke. Denne artikel ser på de begrundelser, der kan være for at skifte sogn, og hvordan man rent praktisk kan gøre det.

Læs artiklen om, hvordan man skifter sogn, her.

Hvor mange kirker er der i Danmark?

Hvor mange kirker er der i Danmark? Hvad er en kirke i det hele taget? For at besvare det første spørgsmål, må man gøre sig nogle antagelse om det andet. For en kirke kan være flere ting.

Læs artiklen om hvor mange kirker, der er i Danmark, her.

Hvilken flod blev Jesus døbt i?

Jesus blev ifølge Bibelens fortællinger døbt i Jordanfloden af Johannes Døberen. I dag har floden stadig stor betydning for kristne verden over.

Læs mere om den flod, Jesus blev døbt i, her.

Hvordan vender en kirke?

Lidt over halvdelen af Danmarks kirker vender mod øst, men hvorfor? Traditionen med østlig orientering går helt tilbage til de første kirkebyggerier og har historisk været toneangivende for kirkekonstruktionen. Med kirkernes østlige orientering udtrykkes nemlig vigtige dele af den kristne grundfortælling.

Læs mere om kirkernes retning her.

Er folkekirken en statskirke?

I folkemunde lyder det ofte, at vi i Danmark har en folkekirke, ikke en statskirke. Men er det egentlig rigtigt? Ifølge religionsforsker Marie Vejrup Nielsen udelukker det ene ikke nødvendigvis det andet.

Læs mere om folkekirken som statskirke her.

Hvilke funktioner har de ansatte i folkekirken?

Hvem gør hvad i folkekirken? Hvilke roller har menighedsrådene, præsterne, biskopperne, kirkeministeren og alle de andre, der arbejder sammen om at drive den danske folkekirke?

Læs mere om folkekirkens ansatte og deres funktioner her.

Hvordan bliver man ortodoks?

Ortodoks betyder ”den rette tro”, og den ortodokse kirke dækker over den type kristendom, der primært findes i Rusland, Grækenland og store dele af middelhavsområdet. Men hvordan bliver man ortodoks kristen?

Læs mere i artiklen her.

Hvilke former for protestantisme findes der?

Efter reformationen i 1517 opstod protestantisk kristendom, og sidenhen er denne gren på det kristne stamtræ vokset i et væld af forskellige retninger.

Denne artikel guider til de største protestantiske grupperinger.

Hvad er kristne værdier?

Mange gange bruges ’kristne værdier’ håndfast som en vending, der indeholder en konkret, fasttømret betydning. Men der kan være store forskelle på, hvad folk forstår ved det.

I denne interviewserie giver politiker Isabella Arendt, præst Henrik Højlund, generalsekretær i FrikirkeNet Mikael Wandt Laursen og præst Pia Søltoft deres bud på, hvad kristne værdier er.

Hvordan er levereglerne for Jehovas Vidner?

For Jehovas Vidner er en moralsk levevis og engagement i organisationen helt essentielt for at have en levende tro. Det handler om at følge de tidlige kristnes eksempel og være en god forkynder af det kommende gudsrige.

Læs mere om Jehovas Vidners leveregler her.

Hvordan blev islam udbredt?

Siden Muhammeds tid er det arabisk-muslimske rige både vokset og skrumpet, og med det har islam spredt sig til store dele af verden. Men hvor langt mod øst og vest har riget nået, og hvordan ser det ud i dag?

Læs mere og se tidslinjen over islams udbredelse her.

Hvornår går muslimer i moske?

Moskéen er muslimernes hellige bygning. Men hvornår og hvordan bruges moskéen egentlig?

Forfatter og debattør Aminah Tønnsen svarer i dette brevkasseindlæg.

Hvad har hinduisme og buddhisme til fælles?

Selvom hinduismen og buddhismen er forskellige på afgørende punkter, så har de to verdensreligioner også en del fællestræk - herunder fælles begreber, ritualer og symbolik.

Læs mere om lighederne mellem hinduisme og buddhisme i artiklen her.

Hvordan er sikhernes leveregler?

Sikhismen er en religion, hvor leveregler ikke er i fokus. Derimod sætter sikhismen individet fri til at reflektere over og fortolke moralske principper i hverdagen.

Læs mere om livet som sikh her.

Hvordan beder jøder?

I jødedom er der forskellige retningslinjer for, hvornår mænd og kvinder skal bede deres daglige bønner.

Læs mere om de jødiske bønner her.

Hvordan er jødernes historie i Danmark?

Hebræerne, forfædrene til det jødiske folk, var nomadiske hyrder, der levede i Nordafrika og Mesopotamien. Med undtagelse af nogle få århundreder har jødedommens kultur og tro overlevet i jødiske minoritetssamfund i såkaldt diaspora - heriblandt i Danmark.

Her er de vigtigste nedslag i den dansk-jødiske historie.

Hvilket år er det i den jødiske tidsregning?

Den 19. september 2020 kunne verdens jødiske befolkning fejre indtrædelsen i det, der i den jødiske kalender var år 5781. Men hvordan kan det være, at den jødiske kalender ikke følger den gregorianske, vi ellers kender herhjemme?

Læs mere om den jødiske tidsregning her.

Hvad kendetegner jødiske kirkegårde?

Kristne kirkegårde bærer præg af bevoksning i form af blomster og hække, og der tændes også en del lys ved gravene. En jødisk gravplads er derimod fuld af sten. Netop i stenene kan man se tegn på jødedommens opfattelse af døden og efterlivet.

Læs mere om jødiske kirkegårde her.

Hvad er ateisme?

Ateisme bliver ofte fejlagtigt opfattet som sin egen form for religion, hvor ikke-tro er det centrale element. Det er dog ikke sandt, da ateisme hverken er et trossystem eller en religion – men hvad er det så?

Læs mere om ateisme i artiklen her.

Hvilken religion havde vikingerne?

Valhalla, jætter, Thor og Odin. Det er det, de fleste af os tænker på, når samtalen falder på religion i vikingetiden. Men de nordiske guder er ikke det eneste, der havde betydning for vikingernes trosliv, fortæller inspektør på Nationalmuseet Peter Pentz.

Læs artiklen om vikingernes religiøse liv her.

Hvordan er religion et livssyn?

Religion og religiøse handlinger hører sammen – mener vi. Men religion kan også blive sekulariseret, så kun en uklar tro på Gud og måske et minimum af religiøs praksis er tilbage. Vi taler for eksempel om kulturkristendom eller ukirkelig kristendom og om kulturislam og jødedom som kultur.

Læs artiklen om religion som et livssyn her.

Hvilken gud har givet navn til ugedagen onsdag?

De fleste danskere er bekendt med nordisk mytologi. Nogle ved endda, at ugedagenes navne har forbindelse hertil. Men præcis hvordan er ugedagene og førkristen nordisk religion forbundet, og hvor stammer sammensætningen af religion og ugedage egentlig fra?

Læs mere om guderne bag de forskellige ugedage her.

Hvad er radikalisering?

Begrebet radikalisering har i de seneste år optaget mange. Især efter terrorangrebene i USA den 11. september 2001 så man en stigning i brugen af ordet både i mediedebatten og i den akademiske verden. Men hvad betyder radikalisering egentlig, og hvad vil det sige at være radikaliseret?

Læs mere om begrebet radikalisering her.

Er Bibelen stadig relevant?

Bibelen taler om Gud og om mennesket og dermed om livets dybeste spørgsmål. Vi bliver aldrig færdige med at spørge til vores liv og dets mening. Og Bibelen giver heller ikke færdige svar. Men selvom den er en gammel bog, er den stadig aktuel i dag.

Læs mere om Bibelens aktualitet her.

Foto: Rune Feldt/Ritzau Scanpix
Foto: Sonny Munk Carlsen/Ritzau Scanpix
Foto: Kåre Gade
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Foto: Morten Pape/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix
Foto: Jan Joest/Wikiart
Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix
Foto: Camilla Rønde/Ritzau Scanpix
Foto: Morten Dueholm/Midtjyske Medier/Ritzau Scanpix
Foto: Ilya Naymushin/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Lucas Cranach d.Æ./SMK, Aaron Burden/Unsplash
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix, Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix, Benjamin Uhrenholdt, Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Foto: Bax Lindhardt/SP/Ritzau Scanpix
Foto: Danish Siddiqui/Reuters/Ritzau Scanpix, Jorge Silva/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Mukesh Gupta/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Andrew Kelly/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Simon Læssøe/Ritzau Scanpix
Foto: Amir Cohen/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Jens Kalaene/DPA/Ritzau Scanpix
Ateismens udbredelse fik luft under vingerne ved hjælp af blandt andet Charles Darwins videnskabelige evolutionsteori, Friedrich Nietzsches deklaration om Guds død og Jean-Paul Satre og andre eksistentialisters fokus på identitet og individets valg. Foto: Ho/Reuters/Ritzau Scanpix, Scanpix Danmark Pressemateriale/NF/Ritzau Scanpix, Nf/Nordfoto-Nordfoto/Ritzau Scanpix
TV2's julekalender "Jul i Valhal" fra 2005 gav mange et indblik i den nordiske mytologis gudeverden. Her møder man guder som Odin og Tor som begge har lagt navne til nogle af de danske ugedage. Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Foto: Arnd Wiegmann/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Rayn L/Pexels
Foto: Bibelselskabet
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix