Hvordan navngiver man børn i verdens religioner?

Hvad skal barnet hedde? I mange religioner har navngivningen af et nyfødt barn stor betydning. Navngivningen indgår derfor ofte i et overgangsritual, hvor barnet indvies i det religiøse fællesskab. Her kan du læse om navngivning i verdens religioner

Det er en stor begivenhed, når et barn kommer til verden. Inden for verdens religioner markeres dette ofte ved et overgangsritual, hvor barnet tildeles sit navn og indvies i det religiøse fællesskab. Få overblik over religiøse navngivningsritualer her:

Hinduisme

Der er en masse ritualer forbundet med en fødsel inden for hinduismen. Før, under og efter fødslen udføres en række samskara-ritualer. Samskara er en fælles betegnelse for de ritualer, der markerer de forskellige livsfaser. Det varierer fra tradition til tradition, hvor mange samskara-ritualer, man udfører.

En fødsel betragtes som noget urent inden for hinduismen. Først når barnet har fået sit navn ved et navngivningsritual, er fødslens urenhed ophævet. Derfor skal der ikke gå lang tid fra selve fødslen til barnets navngivning finder sted.

På den 10. eller 12. dag efter fødslen udføres en navngivnings-samskara. Her er det essentielt, at både mor, barn og hele huset vaskes rent for den urenhed, som fødslen har medført. Når urenheden er ophævet tildeles barnet sit navn.

Barnet får både et offentligt og et hemmeligt navn, som kun forældrene kender. Navngivningen udgør inkorporationsfasen i fødselsritualet, hvilket betyder, at barnet ved at få tildelt sit navn overgår til at blive en del af samfundet.

Islam

Den islamiske navngivningsceremoni hedder aqiqa og sker typisk syv dage efter fødslen. Umiddelbart efter barnet er født, hviskes en bøn ind i barnets ører for at beskytte det. Det er nemlig almindeligt at opfatte barnets første skrig som et udtryk for, at Satan har rørt ved barnet.

Ved navngivningsfesten tildeles barnet sit navn af enten faderen til barnet eller menighedens leder. Under aqiqa-ceremonien ofres et eller to dyr efter de islamiske slagteregler og mens offerdyrene spises, udtaler man en række bønner og lovprisninger.

Jødedom

Der er ikke noget særligt fødselsritual, der skal invie det nyfødte barn i den jødiske menighed. Barnet er nemlig allerede jøde ved fødslen, hvis det fødes af en jødisk mor. Navngivningen foregår således på hospitalet og forældrene kan senere lade barnet indskrive i de jødiske protokoller.

Til gengæld er der traditioner forbundet med offentliggørelsen af barnets navn. Ofte sker dette første gang forældrene og den nyfødte besøger synagogen efter fødslen. Her vil de blive mødt af sang, og i nogle kredse plantes der et træ.

Hvis barnet er en pige, vil der ved denne lejlighed være Torah-læsning i synagogen under offentliggørelsen af pigens navn. Er barnet en dreng, skal denne omskæres omkring otte dage efter fødslen. Under omskærelsesceremonien får drengen tildelt sit navn.

Omskærelsen symboliserer pagten mellem jøderne og Gud og er desuden med til at markerede drengens jødiske identitet. Omskærelsen foregår i hjemmet og ofte inviteres familie og venner til at overvære ritualet og deltage i en efterfølgende fest.

Buddhisme

Overgangsritualer tillægges ikke stor værdi inden for buddhismen. Det skyldes, at overgangsritualer markerer en biologisk eller social udvikling og derfor bekræfter livets kredsløb. Inden for buddhismen søger man nemlig at undslippe den lidelse, der er forbundet med at leve i denne verden.

De eneste to overgangsritualer, man vægter højt i buddhismen, er derfor ritualer forbudnet med ordination og død. Ved en ordination tildeles man et buddhistisk navn og klæder sig i munke- eller nonnedragter for at markere, at man overgår til en ny tilstand i Buddhas fodspor.

Ordinationen er en stor dag for hele familien, fordi man her markerer en overgang til en ny tilværelse som nonne eller munk. Gennem overgangsritualet tager man tilflugt i buddhismens tre skatte; buddha, dharma og sangha.

Kristendom

Inden for kristendommen kan barnet få tildelt sit navn i forbindelse med dåben. Dåben er et af de to sakramenter, protestanter og katolikker deler. Selvom der kan være forskel på, hvordan dåbsritualet udføres af katolikker og protestanter, betragtes dåben som gyldig af begge trosretninger.

En kristen dåb foregår i kirken ved at præsten enten øser vand på barnets hoved tre gange eller dypper barnet i vand tre gange, imens præsten spørger "hvad er barnets navn?" for herefter at udtale barnets navn og døbe det i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn.

Ved en katolsk dåb vil barnet enten få hældt vand over hovedet tre gange eller blive dyppet helt ned under vandet tre gange. Ved en protestantisk dåb vil barnet kun få hældt vand over hovedet og ikke blive dyppet helt ned under vandet.

Vandet skal symbolisere renselse og genfødsel og dåbsritualet udgør således et overgangsritual, hvor barnet genfødes til at blive Guds barn og således en del af det kristne fællesskab. Barnet bærer desuden en hvid kjole, der skal understrege barnets genfødsel.

Indenfor katolicismen vil dåbsbarnet ligeledes blive salvet med olie og herved få del i Jesu værdighed som konge, præst og profet. Til sidst tændes et lys som symbol på Jesus som verdens lys.

Denne artikel blev først udgivet 11. februar 2020.