Kærlighedens begreber: En forklaring af de 5 største religioners kærlighedsforståelser

Kærlighed kan være en svær størrelse at have med at gøre. Den er på flere måder uhåndgribelig og det afstedkommer sommetider følelser, der synes umulige at beskrive med ord. Det har dog ikke afholdt mennesker fra at forsøge at udtrykke de refleksioner, der opstår, når kærlighed til Gud(er), eller mennesker imellem, vokser

De fem største religioner har alle nogle idéer og tanker om kærlighed, som måske kan hjælpe os med at komme nærmere på, hvad fænomenet indebærer.

Kristendom: Det dobbelte kærlighedsbud, agape og den betingelsesløse kærlighed
De fleste, der har stiftet bekendtskab med kristendommen, har hørt om det, der kaldes det dobbelte kærlighedsbud. Dette princip står sammenfattet i Matthæusevangeliet (kapitel 22, vers 37-40) og går ud på, at man skal elske sin Gud af hele sit sind og sin næste som sig selv. Buddet om at elske Gud kendes også fra Det Gamle Testamentes Femte Mosebog (kapitel 6, vers 5), mens buddet om at elske sin næste kendes fra Tredje Mosebog (kapitel 19, vers 18).

I kristendommen findes der også et andet kærlighedsbegreb; agape. Dette begreb skal forstås som Guds uselviske og frelsende kærlighed til mennesket. Agape mellem mennesker kendes som næstekærlighed og angiver en kærlighed, der bestræber sig på at være lig den kærlighed, Gud nærer til mennesket.

I oldkirken betegnede agape et kærlighedsmåltid med gustjenestelig karakter – oprindeligt i forbindelse med nadveren.

Frelsen blev givet til mennesket, da Jesus lod sig korfæste og således var sonoffer for menneskets synd. Det betyder, at mennesket ikke skal følge bestemte regler eller udføre specifikke opgaver for at opnå frelse. Denne betingelsesløse frelse gives af Gud på samme måde som kærligheden gives – uforbeholdent. Den kristne gud elsker mennesket ubetinget.

Jødedom: Menneskelig enhed og de jødiske love
Da buddet om at elske sin næste som dig selv står skrevet i det, man i kristendommen kender som Det Gamle Testamente, er det naturligvis også en del af jødedommen, da kristendommen er bygget herpå. Her kendes skriften som tanak.

I jødedommen betragtes alle mennesker lige, da alle mennesker har samme oprindelseshistorie; vi nedstammer fra Adam og Eva, som begge er skabt af Gud. Dermed er alle mennesker gudsskabte og en del af den samme enhed. Ved at elske mennesker, elsker man også Gud, da de er skabt af Ham. Dermed er kærlighed til Gud også næstekærlighed.

Næstekærligheden udtrykkes igennem opfyldelsen af de jødiske love, som er gudsgivne.

Islam: Fortjensttanken og zakat
I modsætning til den betingelsesløse kærlighed, der findes i kristendommen, drejer kærlighed i islam sig om fortjeneste. Gud lover sin kærlighed til dem, der følger hans regler og pligter. Dermed kan det også siges, at menneskets motivation for at føre et godt og retfærdigt liv, ligger i tanken om at gøre sig fortjent til Guds kærlighed: ”Gud den Allernådigste, vil elske dem, der tror og gør gode gerninger” (Sura 19,96). På sådan vis hænger kærlighed og retfærdighed sammen.

I islam ærer man hermed Allah, når man ærer andre mennesker, som det også fremgår i hadith-samlingen Kanz al-Ummal (nr. 25488).

Medmenneskelighed og omsorg ses også i islam gennem zakat, der er en af de fem søjler. Zakat er buddet om almisse, som påbyder, at mennesker deler deres lykke og velstand med andre.

Hinduisme: Ahimsa og dharma
I hinduismen findes der intet direkte bud om, at man skal elske sin næste. I stedet eksisterer der et princip, der kaldes ahimsa, som betegner en dyb respekt for alle levende væsner. Det er et princip, der er centreret om ikke-vold og er tæt knyttet til Mahatma Gandhi og hans religiøse og politiske virke.

Det er vigtigt i hinduismen, at man opretholder dharma, som er et udtryk for den kosmiske orden. Det er dharma, der kodificerer den moralske og sociale orden mellem mennesker og forholdet iblandt dyrene. Denne orden opretholdes ved, at man følger fælles etiske regler. De findes blandt andet i skriftet Bhagavadgitas kapitel 5, hvor guden Krishna angiver egenskaber som retsindighed, gavmildhed, ærlighed og respekt for andre væseners liv, som nogle af de centrale etiske love, man skal følge, for at kunne føre en guddommelig tilværelse. Dermed er det vigtigt at udvise kærlighed og respekt for andre, for sammen at opretholde den rette kosmiske verdensorden.

Buddhisme: Metta og karuna
I buddhismen finder man de to begreber, metta og karuna, som betyder henholdsvis kærlig omsorg og medfølelse. Disse to begreber udgør, sammen med mudita (medfølt glæde) og upekka (sindsligevægt), fire dyder, som mennesket stræber efter at opnå. Man kan opnå disse dyder ved at leve efter etiske forskrifter, igennem meditation og ved at studere den buddhistiske lære.

Det, der adskiller buddhismens kærlighedsforståelse fra de andre religioner er, at den ikke er knyttet til en guddom. Derimod er kærlighed noget, som mennesker selv skal dyrke og kultivere i livet med hinanden.

Medmenneskelighed er kernen
Som det kan læses ud fra disse fem redegørelser af religiøse kærlighedsforståelser, drejer de sig alle om forbindelsen mellem kærlighed og medmenneskelighed. Det vil sige, at man lever et kærligt liv, hvis man respekterer og hjælper sine medmennesker.