Indføring

Sådan forholder religionerne sig til køn

Repræsentanter fra islam, kristendom, jødedom, hinduisme og buddhisme fortæller om udviklingen af synet på køn indenfor de forskellige religioner. Foto: Tim Mossholder/Unsplash

Er kønnene lige, og kan man tale om forskellige roller i forhold til køn? Optager kønsspørgsmål en stor plads i religionerne, eller er det egentlig underordnet, hvilket køn, man er?

Der er mange forskellige holdninger til spørgsmål om køn, og ser man på historien, er der sket en løbende udvikling for, hvad de forskellige køn må og bør. Også religionerne har forskellige syn på køn, og religion.dk har derfor spurgt en række trossamfund om, hvordan de forholder sig til dette.

Jødedom: Synet på køn udvikler sig i takt med resten af samfundet
Jair Melchior, overrabbiner, Det Jødiske Samfund i Danmark

“Der er stor forskel på, hvordan teksterne udlægger køn, og hvilke normer, der eksisterer i dag, ligesom der er forskelle afhængigt af, hvor ortodokst et miljø er, men der sker en løbende udvikling.

Vi har kønsopdelte synagoger, og mænd og kvinder har forskellige forpligtelser, blandt andet i forbindelse med helligdage og bøn. Kvinder er ikke forpligtet til at bede morgen, middag og aften, ligesom mænd er for eksempel. De må gerne, men de er ikke forpligtet til det.

For 40 år siden begyndte de mest liberale dele af jødedommen at acceptere kvindelige rabbinere, og i dag accepterer man også kvindelige rabbinere inden for liberale ortodokse miljøer.

I størstedelen af jødiske hjem sker der de samme ændringer som i samfundet generelt. Der er ikke en bestemt rollefordeling, ligesom der heller ikke er forskel på, hvad man lærer drenge og piger. Men i ultraortodokse miljøer får drengene kun undervisning i jødedom og religion, mens pigerne får en mere generel viden.

Den mystiske tankegang i jødedommen, kabbala, som taler om fremtidens frelse - den messianske tid - beskriver, at det er en tid, hvor kvinde og mand skifter roller. At det vil være en kvindeligt domineret verden. Der er flere som siger, at det ser ud til, at vi begynder at gå i den retning.”

Katolicisme: Kønnene er forskellige, men alle er ligeværdige
Jan Hansen, official i Den kirkelige Domstol og andenpræst ved Sankt Ansgars Domkirke

“Vi kan læse i Bibelen, at Gud har skabt mennesket som mand og kvinde, og det er ikke sådan, at nogen er mere værd end andre alene baseret på deres køn. Men naturen er indrettet sådan; at Gud skabte mennesket som mand og kvinde, og det mener vi ikke, man kan begynde at ændre på.

I katolicismen har man en mere traditionel opfattelse af kønsroller. Selvfølgelig ikke på sådan en måde at kvinder skal gå hjemme nødvendigvis, men kvinder har en lidt mere moderlig, omsorgsfuld rolle, hvor mændene tillægges mere klassiske maskuline værdier.

En familie konstitueres af en far, en mor og børn, men det er en fælles opgave for både en far og en mor at tage sig af ansvaret med at opdrage en familie. I ægteskabet skal man dele de forpligtelser, der er, så vidt muligt.

Det er kun mænd der kan være eksempelvis præster. Det er en tradition, der bygger på, at Jesus kun valgte mænd til at have roller som præster og biskopper, men det betyder ikke, at kvinder er mindre værd.

I Danmark kan katolikkers subjektive opfattelser også være farvet af den mere sekulære tilgang til køn, men det betyder ikke, at kirkens formelle lære har ændret sig. Det er måske en udfordring, vi har som kirke.”

Hinduisme: Vi er primært sjæle, ikke vores kroppe og køn
Leif Asmark Jensen, medlem af Hare Krishna

“I hinduismen er det en sekundær betragtning, om vi er mænd eller kvinder. Vi er alle evige sjæle af natur - ikke krop - så at være mand eller kvinde er ikke vores virkelige identitet. Man kan være mand i dette liv og kvinde i et senere liv, så fokuseringen på køn er en form for illusion. Men vi har en mande- eller en kvindekrop i dette liv, hvilket vi må forholde os til.

Der findes biologisk set mænd og kvinder og ikke andet. Ideen om andre køn findes kun i vores hoveder. Mænd og kvinder i denne verden er også en slags illusion, men der er dog et biologisk grundlag for det og en klar mening med det.

Mænd og kvinder er ikke ens, men har forskellige roller og funktioner. Traditionelt er manden den, der beskytter og varetager, mens kvinden er den mere kærlige og moderlige. Det er mere naturligt, at mænd leder udadtil i offentligheden, mens kvinderne leder indadtil i familien. Kvinderne skal egentlig beskyttes hele livet for at blomstre - først af faren, så af manden, så af voksne sønner.

Traditionelt ville drenge i Indien fra en tidlig alder bo ved en lærer væk fra hjemmet sammen med andre drenge, mens piger altid ville blive opdraget hjemme hos deres mor. Selvom udviklingen nu går væk fra dette, er det stadig en god opdragelsesmodel, der tilgodeser de to køns forskellige psykologiske naturer.”

Buddhisme: Mentalt har alle både kvindelige og mandlige elementer
Tenzin Drolkar, tibetansk buddhistisk nonne

“I buddhismen har vi primært hun- og hankøn, men der findes skrifter, hvor kønsskifte er omtalt, så det forholder sig åbent til, at det ikke altid er helt tydeligt, hvorvidt man er kvinde eller mand.

Kultur og religion påvirker gensidigt hinanden, så den opfattelse, man har af køn i samfundet, genfinder vi i religionen. I den tibetanske kultur regnes kvinder ikke for meget, og den holdning finder man også i klosterlivet. Det afspejles også i, at kvinder kun tildeles den laveste ordination. I den vietnamesiske og kinesiske buddhisme er der derimod mere lige muligheder for mænd og kvinder. Men der er en ny bevægelse i gang, der går imod den her opdeling og seen ned på kvinder.

Rent mentalt har alle både kvindelige og mandlige elementer. Det kvindelige i os er visdom, og det maskuline er metode, forstået som udvikling af kærlighed og medfølelse. Sindet er det samme, uanset om man er mand eller kvinde, og derfor har kvinder samme mulighed for at nå oplysning som mænd har.

For lægfolk er de etiske regler ens uafhængigt af køn, men inden for klostervæsenet har munke og nonner forskellige regler udover de mere grundlæggende. En meget stor del af munkenes regler handler om seksualitet, mens en meget stor del af nonnernes regler handler om beklædningsgenstande.”

Folkekirken: For mange er køn ikke en teologisk sag
Benedicte Hammer Præstholm, studielektor på pastoralseminariet i Aarhus

"Folkekirken har ikke som flere andre kirker i Norden en officiel stillingtagen til køn og inklusion, men rummer forskellige syn.

Inden for Luthersk Mission, Indre Mission og til dels Tidehverv vil man finde kønsopfattelser, som er, hvad vi kan kalde konservative: Kønsidentitet er fast, og mænd og kvinder er født med forskellige iboende egenskaber og kvaliteter. Det gøres af nogle til et argument mod kvindelige præster. I disse dele af folkekirken værner man stærkt om traditionelle kønsroller og en traditionel familieforståelse, og man betragter queer-tænkning som en teologisk og samfundsmæssig udfordring.

Der en meget stor gruppe af præster og folkekirkemedlemmer for hvem køn ikke er en teologisk sag. I forhold til køn og seksualitet handler det her – som på så mange andre områder– om at leve på en måde, så man ikke skader andre. Man forstår altså ikke homoseksualitet eller flydende kønsidentiteter som et teologisk problem i sig selv.

Flere bibelske tekster fremhæver manden som den ledende i kirke og hjem, som familiens overhoved, og at kvinden skal være sin mand underdanig. I dag er det kun en lille del af folkekirkens præster, der har det synspunkt. Man betragter disse normer i Bibelen som tidsbundne og derfor ikke nødvendigvis gældende for nutidens syn på køn."

Islam: Grundlæggende skabte Gud både mand og kvinde ligeværdigt
Naveed Baig, imam, Ph.D. Fellow og næstformand i Islamisk-Kristent Studiecenter

"Grundlæggende har Gud skabt både mand og kvinde ligeværdigt og i den smukkeste form, og i modsætning til den kristne fortælling spiste både Adam og Eva fra træet. Det var ikke kvinden, der syndede først, men dem begge, og begge blev tilgivet i sidste ende. På den måde er den muslimske selvforståelse i forhold til køn, at manden og kvinden begge har potentialet til godt og ondt.

Det er vigtigt at adskille kultur og religion. Religiøst set er det underordnet, om du er mand eller kvinde, hvis du handler retfærdigt og er troende, ligesom det også er de samme handlinger, man skal afstå fra. Når man ser eksempler på negativ social kontrol og forskelsbehandling, så bunder det tit i kulturelle forhold, men også svage religiøse argumenter, der ikke er kontekstuelle.

Den mere traditionelle opfattelse er, at manden har haft en forsørger- og beskytterrolle, hvor kvinden har haft omsorgsrollen i hjemmet. Men i dag er det meget mere flydende og noget, man finder ud af sammen. En kvinde kan sagtens være i et forhold, hvor hun er forsørgeren. Moderskabsværdighed og -status har en central plads i islam, men dette kan sagtens forenes med andre roller, kvinder kan indtage.

I islam har man drengeomskæring, og begge køn har en blufærdighedsmoral, men den udleves lidt forskelligt. I teksterne står der, at begge køn skal sænke blikket, når de fristes. Kvinder skal bære tørklæde, og mænd skal være tildækket fra navlen og ned til knæområdet ifølge de klassiske fortolkere af islamisk teologi."