Måltider skaber fællesskab i religionerne

Måltidsfællesskabet har en særlig plads i religionerne. Det gælder særligt i kristendommen og jødedommen, men måltidet er også en vigtig del af hinduismen og islam. Foto: Monkey Business Images.

Måltidsfællesskabet har en særlig plads i verdensreligionerne. Det gælder særligt i kristendommen og jødedommen, men måltidet er også en vigtig del af hinduismen og islam

I flere religioner spiller måltidet en central rolle. Både maden og fællesskabet om maden har det formål at minde deltagerne om begivenheder, der er centrale for religionen. Det sker gennem det, deltagerne spiser, men i høj grad også gennem de ritualer, der er grundlægende for måltidet. Maden og ritualerne er med til at sikre, at måltidet adskiller sig fra hverdagens måltider.

Det er ifølge professor i religionsvidenskab og det gamle testamente, Hans Jørgen Lundager Jensen, ikke tilfældigt:

Religioner er et fællesskab om fortællinger og forestillinger. Og man husker forestillinger bedst, hvis de er omgivet af gode minder. Det er med til at skabe en følelsesmæssig binding, forklarer han.

Nedenfor følger en beskrivelse af måltidet i fire forskellige religioner.

Kristendommen

I kristendommen er det centrale måltid nadveren, hvor de kristne mindes Jesu død på korset, hvor han døde for mennesket. Nadveren refererer til fortællingen om Jesu sidste måltid med disciplene, der fandt sted skærtorsdag, som er dagen inden Jesu korsfæstelse. Bibelen fortæller, at Jesus tog et brød og noget vin som et symbol på sin krop og blod, hvorefter han velsignede det, inden han delte det ud til disciplene.

LÆS OGSÅ: Hvorfor skal vi spise Jesu legeme?

Da Jesus indstiftede den første nadver, skete det i forbindelse med et måltid, men i dag er nadveren oftest et ritual, hvor man mindes Jesu død og opstandelse. Oftest indtager deltagerne ikke et måltid, men blot lidt brød og vin eller saftevand. I folkekirken er det præsten, der deler brødet, som her består af en oblat, og vinen ud til kirkegængerne, mens det for eksempel i frikirker deles ud af ledere fra kirkerne sammen med præsten.

Generelt opfatter protestanter brødet og vinen som symboler på Jesu krop og blod, ligesom nadvermåltidet bekræfter det kristne fællesskab. Anderledes er det i den katolske kirke, idet katolikkerne tror, at brødet og vinen undergår en forvandling, hvilket betyder, at brødet og vinen igennem nadveren omdannes til at være Jesu krop og blod. Gennem forvandlingen får de troende således del i Jesu frelsende død, som nadveren er en gentagelse af.

LÆS OGSÅ: "Gud giver os sig selv i nadveren"

Andre mener, at det vigtigste måltid i kristendommen ikke længere er nadveren, men at det i stedet har udviklet sig til at være juleaftensmåltidet. Således peger professor i religionsvidenskab og det gamle testamente, Hans Jørgen Lundager Jensen, på, at juleaftensmåltidet er et måltid, hvor vi samles om maden og fællesskabet, mens nadveren ikke længere kan regnes for at være et måltid:

Nadveren er gået fra at være et rigtigt måltid til at være et anti-måltid. Det gør det omvendte af, hvad man forventer af et rigtigt måltid. Det er ikke hyggeligt, der er ikke nok at spise, og vi kommunikerer ikke med hinanden. Det er i høj grad et individuelt fællesskab, siger han og fortsætter:

Som juleaften har udviklet sig, minder måltidet om påsken i det gamle testamente, hvor man spiste et måltid sammen i familiens skød. Huset er lukket af for resten af verden, man spiser noget bestemt, og det er en bestemt begivenhed én gang om året. Og det er et rigtigt måltid, som er åbent for alle, mens nadveren kun er for menigheden.

Jødedom

Det centrale måltidsfællesskab i jødedommen er seder-måltidet, som er det jødiske påskemåltid. Her mindes jøderne udfrielsen fra Egypten, hvor de blev holdt som slaver. Jøderne mindes netop særligt denne begivenhed, fordi Gud sagde til Moses, at de skulle huske udfrielsen hvert år. Fortællingen om selve udfrielsen er en vigtig del af påskemåltidet, og den fortælles flere gange for at være med til at sikre, at alle kender historien. Den skal minde jøderne om, at de er blevet udfriet, og den skal opretholde den jødiske identitet.

LÆS OGSÅ: Den jødiske påske handler om erindring

Måltidet er ifølge professor Jørgen Lundager Jensen meget vigtigt for jøderne:

Måltidet holder den grundlæggende fortælling i live, og den gives videre i familien, når man fortæller om udfrielsen, forklarer han.

Det jødiske påskemåltid er et familiemåltid, som foregår i hjemmet og efter en bestemt orden, der er angivet i jødernes ritualbog. Først arrangerer familien seder-fadet, som indeholder fem til seks symbolske og spiselige elementer så som usyret brød, bitre urter og en lammeknogle. Hvert element på fadet har en symbolsk betydning, som refererer til fortællingen om udfrielsen. Mens familien er samlet om seder-fadet, synger de også salmer og sange fra ritualbogen.

Når ritualerne om seder-fadet er overstået, finder man selve middagsmaden frem, som man også indtager sammen. Inden måltidet afsluttes, byder jøderne Elias, som var en profet i det gamle testamente, indenfor. Elias er et symbol på Messias, som jøderne venter på, og med denne handling vil mange jøder mene, at de byder de messianske tider indenfor. Det gøres ved rent symbolsk at åbne og lukke døren igen. Endelig sluttes måltidet af med, at jøderne siger til hinanden Næste år i Jerusalem. Det er et udtryk for jødernes længsel efter at komme til Jerusalem.

Det jødiske måltid er altså vigtigt, fordi det er med til at bevare en fælles identitet for jøderne, idet det både bygger på ritualer og på fortællingen om udfrielsen fra slaveriet i Egypten.

Hinduisme

Puja er en vigtig ceremoni inden for hinduisme. Puja, som betyder tilbedelse, handler om at tilbede guden, og som en del af tilbedelsen ofrer hinduerne mad til guden. Efter ofringen får deltagerne lidt at maden tilbage, som de så kan spise. Når deltagerne spiser det indviede mad, får de del i det guddommelige, idet de indoptager det guddommelige i sig.

LÆS OGSÅ: Ritualer i hinduismen

Maden, som ofres til guden, kan være vegetarisk eller kød. Det afhænger af, hvilken religiøs retning deltageren hører til. For eksempel findes der retninger, som ofrer en ged i templet, mens andre ofrer frugt, der repræsenterer kødofret.

Som en del af pujaen deler guruen bolcher ud til deltagerne efter ceremonien. Det er den hellige føde, prasadaen, som ifølge forsker Bjarne Wernicke Olesen fra Aarhus Universitet er en slags dessert. Når deltagerne indtager prasadaen, former de en slags fællesskab, mener Bjarne Wernicke Olesen:

Prasadaen indtages af deltagerne efter ceremonien. Ved at spise prasadaen bliver de en del af det rituelle fællesskab, siger forskeren.

Islam

Som afslutning på muslimernes fastemåned, ramadanen, afholder muslimerne en stor fest kaldet eid eller id al-fitr. Under ramadanen faster muslimerne fra daggry til solnedgang som et led i deres spirituelle udvikling, men til eid må de igen spise i dagtimerne. Alligevel er maden ikke det centrale til festen, fortæller pressesekretær for Det Islamiske Trossamfund i Danmark Mohamed Nehme:

LÆS OGSÅ: 10 vigtigste ting at vide om ramadanen

Det vigtige til festen er ånden og det sociale sammenhold. Man besøger hinanden for at forstærke familiebåndet og det sociale netværk, siger han og fortsætter:

Maden kommer i anden række. Når folk kommer på besøg, laver man forskellige retter. Det er altid bedre mad, når man får gæster, end det er til dagligt, fordi man gerne vil være gavmild overfor sine gæster.

Det er meget forskelligt, hvad muslimerne spiser, når de fejrer eid. Det skyldes, at der er muslimer over hele verden, som har forskellige traditioner.

Man tilbereder det, man har, og får det bedste ud af det. Det vigtige er familiebåndene og det sociale, forklarer Mohamed Nehme.

Udover at besøge hinanden fejrer muslimerne også eid ved at give almisse til de fattige, tage fint tøj på, gå i moskeen og give hinanden gaver.