Darwin og de fem store verdensreligioner

En voksfigur af Charles Darwin fra en udstilling i Portugal. Foto: JOSE MANUEL RIBEIRO Denmark

Langt de fleste religiøse mennesker ser ingen konflikt mellem deres tro og moderne videnskab som Darwins evolutionsteori. Læs her om de fem store verdensreligioners forhold til Darwin

Det amerikanske forskningsforum for religion og samfund, The Pew Forum, har netop udgivet en statistik over, hvordan amerikanere fra forskellige religioner forholder sig til Darwins evolutionsteori.

Af denne undersøgelse fremgår det klart, at buddhister, hinduer og jøder for langt størstedelens vedkommende er enige i evolutionsteorien, hvorimod muslimer og kristne i forskellige varianter, i højere grad, afviser evolutionsteorien som forklaring på liv.

Man kan måske ikke umiddelbart overføre statistikken til danske forhold, blandt andet fordi protestantismen i Danmark har fundet et meget liberalt udtryk i eksempelvis størstedelen af den danske folkekirke. Ikke desto mindre er det tydeligt, at skeptikerne overfor Darwins teori på verdensplan især befinder sig inden for islam og forskellige protestantiske og sekteriske afarter af kristendommen.

Kristne og muslimske modstandere af Darwins evolutionsteori
Kristeligt Dagblad skriver, at modstanden mod evolutionsteorien har skabt en usædvanlig forbrødring på tværs af religioner. Grupper inden for netop kristendom og islam gør fælles sag og søger at udbrede teorien om en intelligent designer, som har skabt livet sådan som det skildres i guddommelige skrifter, ikke i Darwins evolutionsteori.

I den muslimske verden er modstanden mod Darwins evolutionsteori en ny ting.

- I Koranen fortælles der detaljeret om Adams skabelse. Der står, at Adam blev skabt ud af støv, men et andet sted står der, at liv opstår af vand. Folk må bruge deres fantasi. Man kan forestille sig en teistisk evolutionsteori at Gud skabte Adam ved hjælp af evolutionsprocesser, siger Salman Hameed, professor i videnskab og humaniora ved Hampshire College i Massachussets, USA, til Religion News Service.

Mange muslimske lærde har ment, at evolutionen således kan sættes ind i en islamisk sammenhæng, men nu fylder debatten om evolution kontra intelligent design-teorien, eller kreationismen som den også kaldes, mere og mere i den muslimske verden.

Hameed mener, at det skyldes internettets udbredelse af både sand og forkert information om evolutionsteorien. Muslimske kreationister forklarer evolutionsteorien som en slags vestlig propaganda, der sammenkobles med ateisme.

I den muslimske verden spiller religion en stor rolle i samfundet og kulturen, og hvis kreationisterne har held med at overbevise muslimer om at evolutionsteorien er et produkt af ateismen, vil de afvise den, siger Hameed.

De fleste har hørt, hvordan evangeliske kristne i flere amerikanske delstater har forsøgt at indføre undervisning i intelligent design på linie med evolutionsteorien i skolernes biologi-undervisning. Ikke desto mindre er det ikke alle protestantiske kristne, der stiller spørgsmålstegn ved evolutionsteorien.

Et af de lokale medier i den amerikanske stat Oregon, Oregon Live, rapporterer, at flere kristne trossamfund sidste uge deltog i en Evolutionsweekend for at fejre 200 året for Charles Darwins fødsel og 150 års jubilæet for udgivelsen af Arternes oprindelse.

En af de deltagende præster, Daniel E. H. Bryant, udtalte i den forbindelse:

- Vi er ikke bogstavtro. Vi tager skabelsen alvorligt, ikke bogstaveligt!

I Danmark er intelligent design-teorien indtil videre ikke særligt udbredt, men også her har den skabt alliancer på tværs af trosretninger som for eksempel højrefløjskristendom og Hare Krishna-tilhængere.

Niels Henrik Gregersen, der er professor i systematisk teologi ved Københavns Universitet, kalder intelligent design-teorien for en abstrakt fællesnævner for konservative religiøse grupper, som med pseudovidenskabelige argumenter vil liste religion ind i biologi-undervisningen.

Jøder, buddhister og hinduer tilslutter sig evolutionsteorien
Jødedommen har de samme skabelsesberetninger som islam og kristendom, så hvorfor skiller jøder sig ud fra troende fra de andre monoteistiske religioner i denne sammenhæng?

Svaret findes i det jødiske skriftsyn, der er mere åbent og fortolkende end det, der hersker inden for de konservative grene af islam og kristendom.

For cirka 2000 år siden diskuteredes tolkningen af de jødiske skrifter voldsomt af to teologiske retninger. Saddukæerne forstod loven bogstaveligt stod der for eksempel at der var dødsstraf for en bestemt synd, så skulle gerningsmanden dø.

Farisæerne derimod mente at loven var givet til mennesker, så de havde ret og pligt til at fortolke den; stod der dødsstraf skulle det blot vise, at der var tale om en særlig alvorlig synd, hvorfor straffen skulle være hård, men ikke nødvendigvis døden. Farisæernes tolkende skriftsyn vandt.

Det blev begyndelsen til en rig jødisk fortolkningstradition, der forsøger at tolke de bibelske tekster i relation til fortolkerens egen samtid, og dermed forholder sig åbent over for videnskaben. Den danske overrabbiner Bent Melchior skriver:

Hvis man søger efter videnskabelige sandheder, så skal man ikke søge i tekster, der er op til 3000 år gamle. Det verdensbillede, som mennesket havde dengang, ville ikke kunne rumme mange af de ting, som vi i mellemtiden har lært og fundet ud af.

Indenfor buddhismen er man ikke særlig optaget af skrifter og læresætninger; i en artikel på religion.dk skriver fagredaktør Jørn Borup, at buddhistiske læresætninger kun har sandhedsværdi, når de eftertænkes og afprøves af buddhister selv.

På New York Times internet-leksikon about.comskriver en buddhist, at det for ham, som for de fleste andre buddhister, ikke er svært at forene buddhismen med evolutionsteorien.

Evolutionsteorien er fuldt forståelig i relation til den buddhistiske lære om, at alt liv er forbundet og alle livsformer altid er i stadig forandring.

Dalai Lama citeres dog for at sige, at isoleret set kan Darwins Survival of the fittetst-teori have problemer med at forklare altruisme. Selvom buddhister ikke tror på en skabergud, så anerkender mange buddhister eksistensen af en slags kosmisk bevidsthed, der muliggør orden i et ellers kaotisk univers.

- Videnskaben har grænser; buddhismen omhandler det grænseløse. Jeg kan ikke se nogen konflikt, siger han.

Hinduer er enige med Darwin i at alt liv udvikler sig. Det har de hinduistiske skrifter talt om længe før Darwin selv.

Men hvor evolutionsteorien forklarer bevidstheden som noget der opstår ud af materien eller de fysiske former, så forstår hinduismen det lige omvendt: Materien opstår ud af bevidstheden, den højeste bevidsthed.

Der findes altså et guddommeligt ophav, brahman, for nogen personificeret ved guden Vishnu, der er årsag til alt liv og ikke selv foranderlig.

Darwins Survival of the fittest-teori om at den materielle verden er en kamp for overlevelse, er også i tråd med hinduistisk lære. Her har man dog et cirkulært verdenssyn, hvor verden udvider sig og trækker sig sammen i en uendelig cyklus der er altså ikke tale om at noget kan udvikles én gang for alle.

Kilder:
Politikens håndbog i verdens religioner, red. Mikael Rothstein
Jødedom. Tro og livsforståelse af Bent Melchior