Med Gud på aktiemarkedet
Nogle katolikker investerer ikke i virksomheder, der beskæftiger sig med prævention og pornografi. Og en protestantisk kapitalfond bryder sig ikke om kaffekæden Starbucks, der støtter ugifte par
Finansmarkedet genlyder for tiden af dommedagsprofetier, i en grad så det ellers ganske alvorlige og i den sammenhæng meget relevante klimaspørgsmål helt træder i baggrunden. Men hvilken religion har egentlig svaret på den finansielle krise? Amerikanske Time Magazine har undersøgt hvilke religiøse grupperinger, der har mest held med sine investeringer på finansmarkedet i disse tider.
Katolikkerne
Ikke overraskende vil katolske kapitalfonde ikke investere i virksomheder, der har at gøre med abort, prævention eller pornografi. Men derudover beskæftiger fonden Ave Maria katolske værdier sig heller ikke med virksomheder, der tilgodeser ugifte par, homoseksuelle såvel som heteroseksuelle, på linie med ægtefolk med hensyn til forsikringsordninger med mere.
De etiske principper kan ikke umiddelbart aflæses på bundlinien for Ave Maria, men en anden katolsk investeringsfond med det sigende navn Epiphany" (Åbenbaring) har i løbet af sommeren haft en usædvanlig høj vækstrate på 40 procent.
Time mener dog ikke, at det er fondens etiske retningslinier, der gør udslaget, men snarere dens princip om ikke at investere i virksomheder, hvis chefer får alt for høje lønninger, det vil sige mere end 12 millioner dollars om året! Åbenbaring-fonden søger også at undgå aktier i våbenindustrien, og den støtter virksomheder, der dyrker stamcelleforskning ved hjælp af voksne individer, frem for fostre.
Protestanter
De konservative protestantiske kapitalfonde har samme etiske kriterier for investering som de katolske. Den evangelikale Timotheus plan undgår syndige aktier og har ligefrem en økonomisk Hall of Shame, der udover virksomheder som Playboy også rummer kaffekæden Starbucks, der har støtteordninger for ugifte par.
Mere liberale protestantiske fonde tilknyttet blandt andet den presbyterianske kirke fører en socialt ansvarlig investeringspolitik, som for eksempel støtter virksomheder, der arbejder med fair trade-kaffe og hiv/aids-forebyggelse. Herved ligner de verdslige liberale investeringsfonde, der følger SRI-principper (Social Responsible Investment), noget vi også kender herhjemmefra, se for eksempel Danske Bank-koncerns SRI-politik.
Jøder
Der findes ikke særligt jødiske investeringsfonde, men Aaron Levine, professor i økonomi ved det jødiske Yeshiva universitet i New York, nævner, at det hører til en jødisk etik ikke at investere i tobak- og våbenindustrien.
Muslimer
Muslimske investeringsfonde adskiller sig fra andre ved, at det simpelthen er forbudt for dem at betale eller modtage renter. Dette har betydet, at de har undladt at investere i risikovillige investeringsbanker som for eksempel Lehman Brothers, der er krakket i den nuværende finansielle krise. Den islamiske investeringsfond Amana har da også lidt et mindre tab end resten af aktiemarkedet det sidste stykke tid.
Foruden rentebegrænsningen forsøger de muslimske investeringsfolk at undgå at investere i virksomheder, der handler med alkohol, svinekød eller tobak ting, som er forbudt ifølge islam. Læs imam Ahmed Akkaris bud på muslimske retningslinier for investering på religion.dk.
Overordnet kan man sige, at det særligt religiøse ved investeringsfondene handler mere om at bekæmpe synd end at få en høj kapitalgevinst, og fordi man er god til det første, er man ikke nødvendigvis også god til det andet.
Direktøren fra Amana-fonden siger således: Efter at man har sorteret aktier fra på baggrund af muslimske kriterier, har man stadig 50 procent af markedet tilbage at investere i. Derefter handler det om investeringsmæssig dygtighed.