Tiden går forskelligt i verdens religioner

Selvom man måske ikke tænker over det til daglig, er det mange steder religionen, der har bestemt vores tid. Læs her eksempler fra tre af verdensreligionerne

Religion kan have mange funktioner, én af dem er organisering af tid. Det er ikke tit, vi tænker over det, men organiseringen af vores tid er ikke en naturgivet størrelse. Dage, måneder og år kan organiseres på mange måder, og udvalgte dage eller perioder kan tillægges særlige kvaliteter. Et centralt element i denne organisering af tid er religionerne.

Det har ikke kun betydning for de religiøse, men for hele nationer, kulturer og samfund. Eksempelvis har religion indflydelse på hele vores tidsopfattelse og på, hvilke dage vi har fri fra arbejde.

Kristendommen og den lineære tid
Da kristendommen opstod brød den med den tidsopfattelse, der havde præget den hellenistiske verden. Den hellenistiske tidsforståelse var cirkulær, årets gang var den evige tilbagekomst af naturens og kultens gentagelser. Årene gik altså i ring, hvor et nyt år signalerede en ny begyndelse af et år, der indeholdt de samme elementer som året før.

Kristendommen byggede på den opfattelse, at Messias nu var kommet i form af Jesus, og derfor var det ved at være tidens ende og gudsrigets komme. Her sås tiden som lineær i stedet for cirkulær. Historien gik ikke længere i ring, men blev tolket som Guds plan med en begyndelse (skabelsen) og en slutning (dommedag).

Udover at kristendommen organiserer den historiske, lineære tidsforståelse, som også i dag præger den europæiske tidsopfattelse, organiserer den også det enkelte år i form af ritualer.

Et eksempel er højmessen eller gudstjenesten, der som regel fejres om søndagen samt andre helligdage. Højmessen er inspireret af den jødiske sabbat. Søndagen har sin status som hellig- og hviledag, fordi denne opfattes som skabergudens hviledag samt dagen for Jesu genopståen.

Inden for kristendommen er der variationer i tidsorganiseringen. Eksempelvis fejrer de protestantiske og katolske lande og menigheder højtider efter den gregorianske kalender, hvorimod de ortodokse og østlige menigheder fejrer efter den julianske. Dette betyder, at de fleste ortodokses højtider ofte falder på andre dage end de samme protestantiske højtider.

De tre kristne kirkeretninger benytter alle en kombination af sol- og månekalender, men forskelligt på højtiderne. Eksempelvis fastlægges julen i henhold til solåret og påsken i henhold til måneåret, det vil sige den første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn. Påsken bliver af nogle menigheder indledt med seks ugers faste.

En anden variation blandt de kristne kirker er julefesten, der af katolikker og protestanter fejres den 24.-25. december og den 6.-7. januar for ortodokse. Denne variation skyldes forskellige fastlæggelser af solhvervs-fejringen.

Islam og de fem daglige bønner
Islam organiserer det enkelte døgn i form af de fem daglige bønner. Bønnerne er fordelt på døgnet og følger solens gang: En morgenbøn, en middagsbøn, eftermiddagsbøn, solnedgangsbøn og aftenbøn. I muslimske lande kaldes der til bøn fem gange dagligt fra moskeernes minareter, men bønnen foregår oftest i hjemmet eller på jobbet.

Om fredagen finder ugens store fredagsbøn sted i moskeerne, og denne anses for en religiøs pligt for muslimske mænd.

Den islamiske kalender er baseret på måneåret. Måneåret og dermed det islamiske år er på 353-355 dage og derfor cirka 11 dage kortere end det gregorianske - dvs. protestantiske og katolske - år. Én af konsekvenserne ved måneåret er, at det ikke følger årstiderne som den gregorianske kalender gør.

Islam har ligesom kristendommen også særlige højtider, der organiserer året. En central højtid er fasten, den afholdes i den niende måned ramadan.

Fasten omtales i Koranen som én af de fem søjler, og dermed som en religiøs pligt, dog med undtagelse af eksempelvis børn og gravide kvinder.

En anden central højtid er pilgrimsfærden hajj til Mekka, der fejres tre måneder efter ramadan. Pilgrimsfærden er et mytologisk og rituelt kompleks, der blandt andet indebærer at vandre rundt om Kabaen, dyreofring, prædiken på et bestemt bjerg, hvor profeten Muhammed skulle have afholdt sin afskedsprædiken, samt stening af Satan.

Buddhismen og den cirkulære tidsopfattelse
Den buddhistiske tidsopfattelse adskiller sig markant fra den islamiske og den kristne ved at være cirkulær. Udviklinger og forandringer opfattes som cirkulære og tilbagevendende, og ikke fremadskridende og lineære. Den buddhistiske kalender er en månekalender, ligesom den islamiske.

Buddhismen har mange højtider og helligdage. Dog er mange af højtiderne lokalt bestemte efter de forskellige retninger og skoler.

Der eksisterer dog visse højtider, der nærmest er universelle buddhistiske.

Den største og universelle buddhistiske fest er Buddhas fødselsdag, Vesak festen, der som regel afholdes i 5. eller 6. måne-måned, som svarer til vores april eller maj. Festen fejrer Buddhas fødsel og oplysning. Festen foregår normalt ved, at lægfolk samles ved templerne, hvor munkene giver belæringer.

En anden stor og meget udbredt fest er åndernes fest Ullambana, der starter ved regntidens begyndelse, ofte i den 7. måne-måned, hvor munke og nonner i klostrene går i intensiv meditation. Festen foregår ved ofringer til de afdøde for at sikre dem lykkelig genfødsel og overføre god karma til dem.