Dalai Lama ser ikke noget behov for en efterfølger

Dalai Lama, spiritual leader of the Tibetan, talks at an event of the Tibet Initiative Germany and the Tibet Association in Germany at the Laiszhalle in Hamburg, Germany, 26 August 2014. Dalai Lama ended the spiritual part of his Hamburg visit with a Buddhist initiation (blessing everyone present). Photo: CHRISTIAN CHARISIUS/dpa

8. september 2014, kl. 9:48

Ritzau

Efter næsten 500 års tradition med en Dalai Lama kan tibetanerne klare sig uden et åndeligt overhoved, når den nuværende Dalai Lama går bort, siger han selv

Når Dalai Lama selv går bort, har tibetanerne ikke længere brug for et åndeligt overhoved.

Det siger Dalai Lama selv i et interview med den tyske avis Die Welt am Sonntag.

- Vi har haft en Dalai Lama i næsten fem århundreder. Den 14. Dalai Lama er nu vældig populær. Lad os afslutte med en populær Dalai Lama, siger den 79-årige buddhistmunk.

- Dersom der dukker en svag Dalai Lama op, vil det bringe skam over Dalai Lama, pointerer han.

- Den tibetanske buddhisme er ikke afhængig af enkeltpersoner. Vi har en virkelig god organisatorisk struktur med godt uddannede munke og skriftlærde, siger Dalai Lama - eller Tenzin Gyatso, som altså er den 14. Dalai Lama i rækken.

Tenzin Gyatso blev udpeget som en genfødt 13. Dalai Lama, da han kun var to år gammel. Han blev indsat som Tibets statsoverhoved i 1950. Året efter blev området invaderet af Kina.

I 1959 flygtede Tenzin Gyatso til Indien efter et mislykket oprør mod det kinesiske styre. 30 år senere blev han tildelt Nobels fredspris.

Han tror på, at han engang vil være i stand til at vende tilbage til Tibet.

- Det er jeg sikker på. Kina kan ikke isolere sig selv. De må følge den globale trend mod et demokratisk samfund, siger han til den tyske avis.

- Lægerne siger, at jeg kan blive 100 år, men i mine drømme vil jeg først dø som 113-årig, siger han i interviewet.

Kina, som anklager Dalai Lama for at drive en skjult kampagne for Tibets uafhængighed, bruger dets stadig voksende økonomiske og politiske indflydelse til at lægge pres på regeringer verden over for at få dem til at begrænse deres kontakt med tibetanernes åndelige leder.

Sydafrika nægtede for nylig at give visum til Dalai Lama, da han ville deltage i et møde med andre vindere af Nobels fredspris i Cape Town i oktober.

I Norge udløste det en stor debat, da regeringen valgte ikke at møde Dalai Lama, da han besøgte landet i maj.

Dalai Lama

Hans Hellighed den 14. Dalai Lama, Tenzin Gyatso, er overhoved for og åndelig leder af det tibetanske folk. Han blev født i 1935 i en bondefamilie i Nordøsttibet. Som toårig blev han genkendt som reinkarnationen af den 13. Dalai Lama. Dalai Lama er en mongolsk titel, der betyder "visdommens hav". I 1950 blev han af den tibetanske regering tildelt fuld politisk magt, efter at den kinesiske invasion begyndte i 1949. I 1959 var han nødsaget til at flygte i eksil til Dharamsala i Nordindien, hvor han har boet siden. Dalai Lama har udtalt, at hans tillid til den kinesiske regering er formindsket, men at han stadig har tillid til det kinesiske folk. For sit arbejde for Tibet, for udbredelsen af global fred, interreligiøs harmoni og sin indsats for miljøet har han modtaget en lang række priser, inklusive Nobels fredspris i 1989.