Debat

Muslim: "Kære præster og politikere, underminér ikke næstekærligheden"

Det er vigtigt at fastslå og hævde, at næstekærligheden ikke er forbeholdt en vis religiøs gruppe, skriver Mohamad Alnabhan Foto: Erik Kempf

Vi har flere gange set, at nationalkonservative præster og politikere underminerer næstekærligheden ved at omdanne den til en politisk ideologi, der hviler på egoisme og individualisme, mener muslim Mohamad Alnabhan

Kære præster og politikere
Næstekærlighed er et stærkt grundelement i den kristne tro, som det befales alle kristne at tage til sig. Et stort antal kristne definerer begrebet næstekærlighed sådan, at man skal udvise den allerdybeste form for kærlighed overfor andre mennesker uanset hvilken religion, de tilhører, og hvilken etnisk baggrund de er født med. Men der er tillige en anden gruppe kristne, der slet ikke accepterer den form for næstekærlighed og afviser den kategorisk.

Vi har visse præster og politikere, der omdanner næstekærlighed til et begreb, der passer ind i deres politiske platform. De får næstekærlighed til at handle om nationalisme i den begrænsede verden, de lever i, men har de ret?

Teksten, som jo står i Bibelen i Det Gamle Testamente, er klar og tydelig: “Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind og af hele din styrke. Dernæst kommer: ›Du skal elske din næste som dig selv.”

Næstekærlighed er ikke et begrænset fænomen
Der er også bibelhistorien om en jøde, der lå halvdød på jorden, og som ikke blev reddet af præsten og den tempeltjener, der kom forbi ham, men derimod af en samaritaner. Jesus meddelte, at samaritaneren var næste for ham, der var halvdød. Det er en historie, der klart kan hjælpe os med at forstå ordet næste.

Det er vigtigt at fastslå og hævde, at næstekærligheden ikke er forbeholdt en vis religiøs gruppe, idet samaritaneren, der viste den halvdøde jøde barmhjertighed, tilhørte en religiøs gruppe, der ikke havde værdifulde relationer til jøder, og jøderne gjorde det samme. De viste dyb foragt for hinanden, men i den situation, hvor jøden var i nød, greb samaritaneren ind for at redde et liv. Derfor er næstekærligheden i den grad uafhængig af religiøse relationer.

Næstekærligheden skal vises til alle og ikke bare til kristnes nærrelationer, men derimod også til fjenden, som vi kan se, hvis vi kaster et blik på Lukasevangeliet kapitel 6: “Velsign dem, der forbander jer, bed for dem, der mishandler jer. Slår nogen dig på den ene kind, så vend også den anden til.”

Det er tydeligt, at ydmyghed og kærlighed til alle er grundstenen i den kristne tro, og derfor vil næstekærlighed ikke være adskilt fra de andre elementer i kristendommen og altså ikke kun være forbeholdt visse mennesker.

Næstekærlighed er ikke politik
Efter min mening er det en fuldstændig underminering af næstekærligheden, hvis man omdanner næstekærlighed til en politisk ideologi, der hviler på individualisme og egoisme. Det har man set i flere omgange, hvor nationalkonservative præster og politikere med ord, handlinger og signaler afviser, at visse mennesker skal have det særlig rart i Danmark, blot fordi de har en baggrund, der geografisk ligger langt væk fra Danmark. De afviser at kalde disse mennesker for deres næste.

Men hvis vi nu anser egoisme og nationalisme som værende uanvendelige eller uacceptable elementer i vores opfattelse af, hvad mennesket er; hvis vi allesammen begynder at tænke på de nødlidende mennesker; hvis alle mennesker begynder at elske hinanden; hvis alle mennesker ikke ønsker andre mennesker ondt og hvis alle tænker på alle, så vil vi ikke opleve noget svigt mod nogen, og vi vil komme bort fra den situation, hvor næstekærligheden bliver omdannet til politisk egoisme.

Jeg er ikke kristen, jeg er muslim, men jeg vil aldrig acceptere, at man forfalsker en sandhed på grund af politiske motiver. Med ovenstående ord vil jeg sige, at næstekærlighed ikke er et begrænset fænomen.

Mohamad Alnabhan er muslim og debattør.