Mere end otte ud af 10 mennesker på jorden - 84 procent af verdens syv milliarder - tilslutter sig en eller anden form for religion. De fleste kender de fem verdensreligioner kristendom, jødedom, islam, hinduisme og buddhisme. Men nye religioner kommer hele tiden til - eller genopstår.
Læs mere om religion og find inspiration og undervisningsmateriale i dette tema.
En muslimsk dreng i Thailand beder i anledning af ramadanen. To gange om året faster muslimer i en måned fra solopgang til solnedgang. Soe Zeya Tun/AP/Ritzau Scanpix
Alt indhold på religion.dk er til fri afbenyttelse. Klik her, hvis du leder efter specifikke temaer at undervise ud fra.
Tag gerne kontakt til redaktøren for religion.dk her, hvis du har brug for sparring om undervisningsindhold eller synes, der mangler stof om specifikke emner. Du er også meget velkommen til at sende artikler, videoer og andet, som religion.dk må gøre brug af.
Religionsvidenskaben diskuterer jævnligt, om det er muligt at definere, hvad religion er. I praksis er de forskellige religionsdefinitioner dog slet ikke så forskellige, mener religionforsker Caroline Schaffalitzky de Muckadell
Hvis du har spørgsmål om religion, kan du stille dem til vores religionspanel. De besvarer både faglige og personlige spørgsmål efter bedste evne
2. Verdens religioner
Religion er et gammelt begreb, der kommer af det latinske 'religio', som betyder 'gudsfrygt' eller 'fromhed'.
For de gamle romere var 'religio' især den praksis, som var nødvendig for at vedligeholde 'pax deorum' - altså freden eller pagten med guderne, der skulle forhindre at samfundet udviklede sig i en kaotisk retning.
Efterhånden er begrebet "religio" også endt med at betegne den fromme holdning og tænkemåde, der betinger overholdelsen af religiøse pligter.
Der findes mange forskellige religioner verden over. De fleste kender de fem verdensreligioner kristendom, jødedom, islam, hinduisme og buddhisme. Men nye religioner kommer hele tiden til, ligesom at gamle religioner genopstår.
Indføring
Af Kim Schou, Mads Boel Bendix og Inge Haandsbæk Vestergaard
Kender du The Flying Spaghetti Monster, jediisme og Falun Gong? Vi har her samlet en liste over 10 religioner, du nok ikke kendte i forvejen
3. Religiøse fremstillinger
Religioner er ikke kun tro, men i høj grad også praksis. Den religiøse praksis kommer blandt andet til udtryk i ritualer, hellige skrifter, myter, billeder og bygninger.
Disse fysiske fremstillinger er oplagte at analysere i religionsundervisningen, eftersom de kan bruges til at blive klogere på den givne religion.
Hellige skrifter
De fleste religioner har en samling religiøse tekster, som er blevet anerkendt som eksemplariske fortællinger, virkningsfulde ritualtekster og normgivende leveregler.
Sådan en samling kaldes en kanon, og Bibelen, den jødiske Tora og Koranen er eksempler på dette. Overleveringen og brugen af disse er ofte varetaget af religiøse ledere.
Her kan du læse mere om de kanoniske skrifter, som foruden de tre monoteistiske religioners skrifter også tæller buddhisternes Tripitaka, "de tre kurve," for de tre overordnede retninger inden for buddhismen.
Therevadabuddhisterne ser den som det eneste helligskrift, mens mahayana- og vajrayanabuddhisterne (og forskellige skoler inden for disse) har flere andre, som de udbygger læren med.
Ritualer
Et ritual er en handling, der gennem ord, bevægelser eller symboler enten ændrer eller bevarer en tilstand.
For mange religioner udgør overgangsritualer en stor del af religionernes praksis. De er nemlig med til at markere de livsfaser, den religiøse gennemgår fra fødsel til død.
Men et ritual kan også have til formål at bevare en tilstand som den er, for eksempel gennem daglige bønner eller ofringer.
Overgangsritualer er en stor del af religionernes praksis. De er nemlig med til at markere de livsfaser, den religiøse gennemgår fra fødsel til død. I temaet her kan du blive klogere på religiøse overgangsritualer.
Myter
Ordet 'myte' dækker i en religiøs sammenhæng over fortællinger om guder. Myter fortæller, hvordan guder gør og gjorde, og hvordan man som menneske bør leve.
Hvad er en myte? En myte i religiøs sammenhæng er fortællinger om guder. Myter fortæller, hvordan guder gør og gjorde, og hvordan man som menneske bør leve. Få en indføring i begrebet 'myte' her
I religionernes farverigeste fortællinger står der en såkaldt trickster bag løjerne. Religion.dk er gået på opdagelse i alverdens myter og genfortæller her tre af de mest pudsige
Indsigt
Orhan Dogru, forfatter til bogen "Newroz som myte og litteratur"
Det persiske og kurdiske nytår, Newroz, falder altid den 21. marts ved forårsjævndøgn. Ved fejringen af det nye år fortæller man en gammel myte om en retfærdig smed, Kawa, og en uretfærdig konge, Dahhak. Her kan du læse myten genfortalt af Orhan Dogru
Der er mange forskellige tolkninger og opfattelser af, hvor og hvornår de fem verdensreligioner har deres oprindelse. Religion.dk har rådført sig med religionshistoriker ved Københavns Universitet Søren Christian Lassen, Gyldendals Leksikon og Pew Forum. Se en fuld tidslinje her
På den ene side er buddhismen universel. Den buddhistiske vej er for alle og ikke kun for udvalgte kaster, klasser eller folkefærd. På den anden side er buddhismen ligesom alle andre religioner farvet af de kulturer, den har slået sig ned i
Grundlæggeren af islam, Muhammed, blev født i Mekka, Saudi-Arabien og fik efter sigende store åbenbaringer, som har fået vidtrækkende betydning for verdens muslimer, som i dag reciterer fra Koranen, hvori åbenbaringerne er nedskrevet. Læs mere her
Af jødedom, kristendom og islam er jødedommen den ældste religion i verden, og den har sine rødder i de gammeltestamentlige fortællinger om Abraham og den pagt, han indgik med Gud om, at netop de skulle kaldes Guds udvalgte folk. Læs om jødernes historie her
Meget i hinduismen trækker på vedisk tradition. Den vediske periode ligger langt tilbage i Indiens historie, og det er også først efter denne periode, at man i forskningen omtaler indisk religion som hinduisme. Læs om traditionen her
5. Religion i dag
Det religiøse landskab påvirkes af samfundsudviklingen. Globaliseringen, individualiseringen og nye teknologier er blot nogle af de fænomener, der har påvirket religiøsiteten.
Religionens rolle i samfundet har længe været debatteret. I det 20. århundrede mente mange, at religionen var ved at forsvinde.
I dag kan man imidlertid se mange nye former for religiøsitet opstå. Dermed er teorien om, at religion helt vil forsvinde fra samfundet, efterhånden afkræftet.
Horoskoper, krystaller, hamsahænder og orakelkort har fundet vej til de digitale medier, senest med en dansk astrologipodcast og på instagram, hvor influencers med en stærk tilknytning til det spirituelle har tusindvis af følgere
I den politiske debat er begrebet sekularisering genstand for en stigende interesse. Men hvad betyder det egentlig? Ph.d. og lektor Brian Arly Jacobsen præsenterer her to almindelige, men modsætningsfyldte forståelser
Hvorfor er mange danskerne optaget af at dyrke yoga? Er den store interesse for yoga et tegn på, at religion ikke er forsvundet, men at den kun har ændret karakter? Læs lektor emeritus Lars Ahlin vurdering af, hvorfor yoga er blevet mere og mere populært de sidste tyve år
New age er en diffus betegnelse uden en generelt anerkendt definition. Der findes dog nogle fællestræk og grundlæggende kendetegn ved det vestlige fænomen. Læs her om new age-bevægelsens tilblivelse, praksisser og trosforestillinger
Kendte og fremtrædende danskere fortæller hver eneste uge om deres forhold til tro, tvivl og kristendom i Kristeligt Dagblad. Her har vi samlet 100 citater
Ens personlige tro kan være formet af religion, filosofi, livserfaring og meget mere. I serien 'seks skarpe om tro' fortæller kendte danskere om deres tro.
I en artikelserie sætter religion.dk fokus på den personlige tro hos nogle af de mest markante muslimske stemmer i den offentlige debat. Mød dem her, hvor alle interviews er samlet
Hvad enten man beskæftiger sig med moderne politisk historie, middelalderhistorie eller Jesu liv og levned, tager ens arbejde udgangspunkt i såkaldt kildemateriale. Men hvordan behandler man kilderne, og hvad kan man udlede af dem? Kildekritikken giver nogle af svarene
Hvad er videnskab? Svaret har ændret sig mange gange i tidens løb. Her er et overblik over de vigtigste strømninger i videnskabsteori – fra Aristoteles til Karl Popper og Thomas Kuhn
Videnskabsteori er gennemtænkte kriterier for, hvad god videnskab er, men kriterierne er forskellige fra vidensfelt til vidensfelt. I dette interview gør Lars Albinus, dr.theol og lektor i religionsvidenskab på Aarhus Universitet, os klogere på kriterierne for redelig religionsvidenskab
Hermeneutik beskriver læren om fortolkning, men er ikke en metode i sig selv. Her kan du læse om, hvad hermeneutik er for en størrelse samt se et konkret eksempel på, hvordan man kan bruge fagspecifikke metoder til at arbejde hermeneutisk.
I løbet af den europæiske idéhistorie har der været forskellige teorier om, hvordan man bedst bedriver videnskab. Denne artikel giver en kort indføring til nogle måder at forstå videnskab på, som stadig har betydning for videnskab i dag
9. Guides
Guide
Af Ingrid Ank, Lea Braüner Larsen og Elizabeth Knox-Seith
Kirken, den er et gammelt hus, lyder en salmetekst. Kirkerummet er fyldt med symboler og historie. Hvad gemmer der sig bag ord som knæfald, kor og alter? Bliv klogere på, hvad du ser, når du træder ind i kirkens rum
Hvordan ser en katolsk kirke ud? Hvad er et relikvie? Og hvorfor opbevarer man nadverbrødet i en beholder? Indretningen i Sankt Ansgars Kirke fortæller en historie om den katolske trospraksis. Gå på opdagelse i kirkerummet i denne visuelle guide
Sikhernes hellige tempel kaldes Gurdwara, men hvordan ser der ud inde i et sikh-tempel? Og hvilken funktion har templet for sikher? Der er to Gurdwara'er i Danmark og i denne visuelle guide kan du komme med indenfor i én af dem
Hvordan ser der ud inde i en synagoge? Og hvorfor bruger man en pegepind til at bladre i Toraen? I denne visuelle rundvisning i synagogen på Krystalgade i København kan du blive klogere på, hvilken rolle synagogen spiller for jøder
De romerske guder besad alle menneskelige karaktertræk. Én var aggressiv, en anden jaloux og en tredje forførende. Tag quizzen og find ud af, hvilken romersk gud du minder mest om.
Er du en ægte bibelkender eller igang med at udforske historierne fra bøgernes bog? Prøv den store bibelquiz og se, om du kan nå i mål - for svarer du forkert, må du starte forfra
Har du et temperament ligesom Thor? Er du vis som Odin? Eller lusket som Loke? Tag testen og find ud af, hvilken nordisk gud eller gudinde du deler flest personlighedstræk med
Der findes mange forskellige vejrguder, der alle har det tilfælles, at de kontrollerer vejret. De er dog beskrevet med vidt forskellige karaktertræk i myterne. Tag testen her og find ud af, hvilken af vejrguderne du minder mest om.
Da det kom frem, at sangen “Ramadan i København” ville komme med i højskolesangbogen, kom der gang i debatten omkring islams rolle i Danmark. Religion.dk har hørt en række højskoleforstandere til, hvilke tanker, der er om sangen, på højskolerne
Den tidligere chefredaktør for Ekstra Bladet har i en årrække gjort sig bemærket ved offentligt at skabe positiv opmærksomhed omkring den muslimske fastemåned ramadan. Hvad er hans begrundelse, og hvorfor falder støtten på et tørt sted? Læs interviewet her.
I år begynder den muslimske fastemåned den 12. april. Hvordan, hvornår og hvorfor kom islam og dermed højtiden ramadanen til Danmark? Det er et komplekst og spændende spørgsmål, som vi her dykker ned i.
I Saint John Coltrane Church i San Francisco er den afdøde jazzlegende John Coltrane blevet ophøjet til helgen. De troende mener, at Helligånden bruger hans saxofon som kanal, og at dens lyd er hellig. Derfor kalder de ham også John the Sound Baptist - oversat med Johannes Lyddøberen
På trods af det angreb, som skete ved sidste års online ramadanmiddag, hvor deltagerne blev udsat for videoer af børn, der blev misbrugt, holder Özlem Cekic og foreningen Brobyggerne endnu en gang ramadanmiddag. For hende er der ikke et alternativ til den samtale mellem forskellige mennesker, som ramadanmiddagene muliggør
I det 21. århundrede befinder den officielle katolske kirke sig i en kønsideologisk skærsild, hvor mere end 700 års eksistensgrundlag udfordrer postmodernistiske strømninger som feminisme og queer teori. Hvor stammer katolicismens grundlæggende idéer angående homoseksualitet og kvindesyn fra? Og hvordan kan Pave Frans’ nylige udtalelser angående homoseksuelles rettighed til at stifte familie både skabe håb og frustration i en splittet katolsk kirke?
Josef Stalin (1878–1953) var diktator og leder af Sovjetunionen i 30 år og berygtet for sin brutalitet. Omkring ham opstod en personkult, som dyrkede ham til nærmest guddommelig status. Men hvordan iscenesætter man en person som guddommelig, og hvilken interesse havde Stalin i det?
Serie: Religion for øje
Laura Kildegaard Rasmussen, bachelor i religionsvidenskab
Flygtningenævnet kan med deres høje krav til en korrekt tro komme til at undlade at anerkende religion, som faktisk ér religion, i asylsager med konversion til kristendommen. Det kan have alvorlige konsekvenser for asylansøgere
Serie: Religion for øje
Sonja Morell Lundorff, bachelor i religionsvidenskab
Hvad har klimakrisen og kristendommen med hinanden at gøre? Spørger man de præster, der er en del af den tværkirkelige gruppe Grøn Kirke, er svaret alt. For dem giver det slet ikke mening at tale om jordens klima uden at tale om skaberen af det hele
Tro og viden, religion og fornuft ses i dag som to adskilte områder. Engang var tro og viden om denne verdens indretning én og samme ting. Videnskaben gik sine egne veje i et opgør med kirken. Kirken og dens opfattelse af natur og samfund måtte vige for videnskab og filosofi. Denne artikel følger udviklingen mellem de to afgørende faktorer i den europæiske kulturhistorie.