Mere end otte ud af 10 mennesker på jorden - 84 procent af verdens syv milliarder - tilslutter sig en eller anden form for religion. De fleste kender de fem verdensreligioner kristendom, jødedom, islam, hinduisme og buddhisme. Men nye religioner kommer hele tiden til - eller genopstår.
Læs mere om religion og find inspiration og undervisningsmateriale i dette tema.
En muslimsk dreng i Thailand beder i anledning af ramadanen. To gange om året faster muslimer i en måned fra solopgang til solnedgang. Soe Zeya Tun/AP/Ritzau Scanpix
Alt indhold på religion.dk er til fri afbenyttelse. Klik her, hvis du leder efter specifikke temaer at undervise ud fra.
Tag gerne kontakt til redaktør for religion.dk Christine Lind Ditlevsen, hvis du har brug for sparring om undervisningsindhold eller synes, der mangler stof om specifikke emner. Du er også meget velkommen til at sende artikler, videoer og andet, som religion.dk må gøre brug af.
1. Verdens største religioner
Religion er et gammelt begreb, der handler om at binde sig til en religiøs praksis. Det er en fællesbetegnelse for alverdens trosforestillinger - oldgamle som helt nye. De fleste kender de fem verdensreligioner kristendom, jødedom, islam, hinduisme og buddhisme. Men nye religioner kommer hele tiden til - eller genopstår.
Ordet religion kommer af latin religio, der betyder "gudsfrygt, fromhed." For de gamle romere var "religio" især den praksis, som var nødvendig for at vedligeholde "pax deorum," altså freden eller pagten med guderne for at forhindre, at samfundet udviklede sig i en kaotisk retning.
Efterhånden er begrebet "religio" også endt med at betegne den fromme holdning og tænkemåde, der betinger overholdelsen af religiøse pligter. I dag er religiøsiteten vokset.
Indføring
Af Kim Schou, Mads Boel Bendix og Inge Haandsbæk Jensen
Måske kender du fortællingerne om de nordiske guder Odin og Tor? Men kender du også historien om mordet på guden Balder? Bliv klogere på de store, nordiske guder her
2. Hellige skrifter
De fleste religioner har en samling religiøse tekster, som er blevet anerkendt som eksemplariske fortællinger, virkningsfulde ritualtekster og normgivende leveregler. Sådan en samling kaldes en kanon, og Bibelen, den jødiske Tora og Koranen er eksempler på dette. Overleveringen og brugen af disse er ofte varetaget af religionens præster.
Her kan du læse mere om disse kanoniske skrifter, som foruden de tre store religioners skrifter også tæller buddhisternes Tripitaka, "de tre kurve," for de tre overordnede retninger inden for buddhismen. Therevadabuddhisterne ser den som det eneste helligskrift, mens mahayana- og vajrayanabuddhisterne (og forskellige skoler inden for disse) har flere andre, som de udbygger læren med.
Der er mange forskellige tolkninger og opfattelser af, hvor og hvornår de fem verdensreligioner har deres oprindelse. Religion.dk har rådført sig med religionshistoriker ved Københavns Universitet Søren Christian Lassen, Gyldendals Leksikon og Pew Forum. Se en fuld tidslinje her
Religionsvidenskaben diskuterer jævnligt, om det er muligt at definere, hvad religion er. I praksis er de forskellige religionsdefinitioner dog slet ikke så forskellige, mener religionforsker Caroline Schaffalitzky de Muckadell
Trods årtiers fokus på sekularisering betragter de fleste vesteuropæere sig stadig som kristne, og det er ikke blot et identitets-stempel uden indhold, viser ny rapport
Kendte og fremtrædende danskere fortæller hver eneste uge om deres forhold til tro, tvivl og kristendom i Kristeligt Dagblad. Her har vi samlet 100 citater
Ahmed Akkari gik fra at være berømt og berygtet islamistisk imam, der var på alles læber under Muhammedkrisen, til i dag at leve en rolig tilværelse som dansklærer på Grønland. Søren Kierkegaards filosofi og de store vidder i Thy har hjulpet ham igennem forandringen
For skuespilleren Bodil Jørgensen er tro ikke bare tryghed, men også en forpligtelse til konstant at provokere tanken. Det gør hun med Søren Kierkegaard og Bibelen
Kvinders ret til at gifte sig med ikke-muslimske mænd er et af de mest akutte behov for den muslimske ungdom, lyder det i dagens prædiken fra imam Sherin Khankan. Den kontroversielle vielsespraksis har ført til intern splittelse i en af verdens mest liberale moskéer
Modeekspert og asatroende Jim Lyngvild har fået en stor tatovering på siden af hovedet. For ham er den en hyldest til den nordiske mytologis øverste gud og samtidig et skridt ud i det ukendte
Mange kristne ender med at leve et dobbeltliv i gymnasiet, siger 23-årige Rasmus Jonstrup Hansen. Selv savnede han en vejledning i, hvordan han skulle forholde sig til sin tro, da han begyndte i 1. g
Klæder skaber folk, og ligeså mange forskellige trosretninger, der findes i verden, ligeså mange forskellige klædedragter er der. Men har du styr på, hvilken beklædning der hører til hvilken religion? Tag quizzen og find ud af det
Jøderne har været en del af det danske samfund siden 1600-tallet. Men hvor godt kender du egentlig til den jødiske historie i Danmark? Find ud af det her
Er du en ægte bibelkender eller igang med at udforske historierne fra bøgernes bog? Prøv den store bibelquiz og se, om du kan nå i mål - for svarer du forkert, må du starte forfra
"Foruroligende påtrængende" var ordene, der blev brugt til at beskrive antisemitisme, som var aftenens emne til Louisiana Live den 10. december. Tidligere overrabbiner Bent Melchior og studievært og historiker Adam Holm tog publikum med ind i deres overvejelser og tanker om nutidens antisemitisme i Danmark
Imens majoriteten af danskerne tæller ned til juleaften med julekalender og adventskrans, tæller asatroende ned til vintersolhverv med en ventestage med seks lys. Skikken er inspireret af den kristne adventstradition, mener lektor
Indføring
Af Peter K. Westergaard, lektor, Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, Det humanistiske Fakultet, Københavns Universitet
Filosoffen Ludwig Wittgenstein havde jævnligt samtaler om religion med sine studerende. Særligt én ved navn Maurice O’C. Drury har sat sig sine spor. Lektor Peter K. Westergaard giver et indblik i Wittgenstein og Drurys samtaler om sjælens mørke, Gud og åndelighed
Anne Lundahl Mauritsen er ph.d. på Aarhus Universitet, hvor hun forsker i det at være ikke-religiøs. ”Vi kan ikke bare altid sige sekularisering, punktum. Der er noget andet og mere på spil,” mener hun. Religion.dk har stillet hende fem spørgsmål om hendes arbejde
Er guden vred? Eller er guden krigerisk, velsignende eller glad? I hinduismen fortæller et indviklet system af symboler de troende om deres guder. Guderne har mange personlighedstræk, og det er symbolerne der fortæller, hvordan manifestationen af guden er
Yilmaz Secilmis er indehaver af den første tyrkiske halalslagter i Danmark. Han har overtaget slagteren Ali Baba fra sin far af samme navn, der i sin tid var en af de første til at tilbyde muslimer i Danmark halalslagtet kød
Vandaliseringen af de mere end 80 jødiske gravsten, der er blevet overmalet eller væltet, er en manifestation af en desværre voksende intolerant tendens overfor jøder i store dele af det moderne Europa og ikke kun i Danmark. Det burde få alarmklokkerne til at ringe hos mange.
Kristendommen er ved at uddø, der hvor den opstod, skriver redaktionschef Klaus Wivel, der sammen med præsterne Poul Joachim Stender og Katrine Winkel Holm har en paneldrøftelse på støttedagen for forfulgte kristne på lørdag. Her fortæller de om deres syn på forfulgte kristne
I en ny bog hævder den norske historiker Øystein Morten, at den religiøse dimension overses, når historikere behandler religionsskiftet fra den nordiske religion til kristendommen. ”Om Harald Blåtand var religiøs er svært at sige noget konkret om,” mener Adam Bak, museumsinspektør ved Kongernes Jelling
Hærværkets sammenfald med Krystalnatten påvirkede mig mere end selve handlingen. Det var altså ikke bare drengestreger, men tilsyneladende en planlagt aktion knyttet til en dag, som i al sin grusomhed viste det nazistiske regime, skriver tidligere overrabbiner Bent Lexner