Mere end otte ud af 10 mennesker på jorden - 84 procent af verdens syv milliarder - tilslutter sig en eller anden form for religion. De fleste kender de fem verdensreligioner kristendom, jødedom, islam, hinduisme og buddhisme. Men nye religioner kommer hele tiden til - eller genopstår.
Læs mere om religion og find inspiration og undervisningsmateriale i dette tema.
En muslimsk dreng i Thailand beder i anledning af ramadanen. To gange om året faster muslimer i en måned fra solopgang til solnedgang. Soe Zeya Tun/AP/Ritzau Scanpix
Alt indhold på religion.dk er til fri afbenyttelse. Klik her, hvis du leder efter specifikke temaer at undervise ud fra.
Tag gerne kontakt til redaktøren for religion.dk her, hvis du har brug for sparring om undervisningsindhold eller synes, der mangler stof om specifikke emner. Du er også meget velkommen til at sende artikler, videoer og andet, som religion.dk må gøre brug af.
Religionsvidenskaben diskuterer jævnligt, om det er muligt at definere, hvad religion er. I praksis er de forskellige religionsdefinitioner dog slet ikke så forskellige, mener religionforsker Caroline Schaffalitzky de Muckadell
Hvis du har spørgsmål om religion, kan du stille dem til vores religionspanel. De besvarer både faglige og personlige spørgsmål efter bedste evne
2. Verdens religioner
Religion er et gammelt begreb, der kommer af det latinske 'religio', som betyder 'gudsfrygt' eller 'fromhed'.
For de gamle romere var 'religio' især den praksis, som var nødvendig for at vedligeholde 'pax deorum' - altså freden eller pagten med guderne, der skulle forhindre at samfundet udviklede sig i en kaotisk retning.
Efterhånden er begrebet "religio" også endt med at betegne den fromme holdning og tænkemåde, der betinger overholdelsen af religiøse pligter.
Der findes mange forskellige religioner verden over. De fleste kender de fem verdensreligioner kristendom, jødedom, islam, hinduisme og buddhisme. Men nye religioner kommer hele tiden til, ligesom at gamle religioner genopstår.
Indføring
Af Kim Schou, Mads Boel Bendix og Inge Haandsbæk Vestergaard
Kender du The Flying Spaghetti Monster, jediisme og Falun Gong? Vi har her samlet en liste over 10 religioner, du nok ikke kendte i forvejen
3. Religiøse fremstillinger
Religioner er ikke kun tro, men i høj grad også praksis. Den religiøse praksis kommer blandt andet til udtryk i ritualer, hellige skrifter, myter, billeder og bygninger.
Disse fysiske fremstillinger er oplagte at analysere i religionsundervisningen, eftersom de kan bruges til at blive klogere på den givne religion.
Hellige skrifter
De fleste religioner har en samling religiøse tekster, som er blevet anerkendt som eksemplariske fortællinger, virkningsfulde ritualtekster og normgivende leveregler.
Sådan en samling kaldes en kanon, og Bibelen, den jødiske Tora og Koranen er eksempler på dette. Overleveringen og brugen af disse er ofte varetaget af religiøse ledere.
Her kan du læse mere om de kanoniske skrifter, som foruden de tre monoteistiske religioners skrifter også tæller buddhisternes Tripitaka, "de tre kurve," for de tre overordnede retninger inden for buddhismen.
Therevadabuddhisterne ser den som det eneste helligskrift, mens mahayana- og vajrayanabuddhisterne (og forskellige skoler inden for disse) har flere andre, som de udbygger læren med.
Ritualer
Et ritual er en handling, der gennem ord, bevægelser eller symboler enten ændrer eller bevarer en tilstand.
For mange religioner udgør overgangsritualer en stor del af religionernes praksis. De er nemlig med til at markere de livsfaser, den religiøse gennemgår fra fødsel til død.
Men et ritual kan også have til formål at bevare en tilstand som den er, for eksempel gennem daglige bønner eller ofringer.
Overgangsritualer er en stor del af religionernes praksis. De er nemlig med til at markere de livsfaser, den religiøse gennemgår fra fødsel til død. I temaet her kan du blive klogere på religiøse overgangsritualer.
Myter
Ordet 'myte' dækker i en religiøs sammenhæng over fortællinger om guder. Myter fortæller, hvordan guder gør og gjorde, og hvordan man som menneske bør leve.
Hvad er en myte? En myte i religiøs sammenhæng er fortællinger om guder. Myter fortæller, hvordan guder gør og gjorde, og hvordan man som menneske bør leve. Få en indføring i begrebet 'myte' her
I religionernes farverigeste fortællinger står der en såkaldt trickster bag løjerne. Religion.dk er gået på opdagelse i alverdens myter og genfortæller her tre af de mest pudsige
Indsigt
Orhan Dogru, forfatter til bogen "Newroz som myte og litteratur"
Det persiske og kurdiske nytår, Newroz, falder altid den 21. marts ved forårsjævndøgn. Ved fejringen af det nye år fortæller man en gammel myte om en retfærdig smed, Kawa, og en uretfærdig konge, Dahhak. Her kan du læse myten genfortalt af Orhan Dogru
Der er mange forskellige tolkninger og opfattelser af, hvor og hvornår de fem verdensreligioner har deres oprindelse. Religion.dk har rådført sig med religionshistoriker ved Københavns Universitet Søren Christian Lassen, Gyldendals Leksikon og Pew Forum. Se en fuld tidslinje her
På den ene side er buddhismen universel. Den buddhistiske vej er for alle og ikke kun for udvalgte kaster, klasser eller folkefærd. På den anden side er buddhismen ligesom alle andre religioner farvet af de kulturer, den har slået sig ned i
Grundlæggeren af islam, Muhammed, blev født i Mekka, Saudi-Arabien og fik efter sigende store åbenbaringer, som har fået vidtrækkende betydning for verdens muslimer, som i dag reciterer fra Koranen, hvori åbenbaringerne er nedskrevet. Læs mere her
Af jødedom, kristendom og islam er jødedommen den ældste religion i verden, og den har sine rødder i de gammeltestamentlige fortællinger om Abraham og den pagt, han indgik med Gud om, at netop de skulle kaldes Guds udvalgte folk. Læs om jødernes historie her
Meget i hinduismen trækker på vedisk tradition. Den vediske periode ligger langt tilbage i Indiens historie, og det er også først efter denne periode, at man i forskningen omtaler indisk religion som hinduisme. Læs om traditionen her
5. Religion i dag
Det religiøse landskab påvirkes af samfundsudviklingen. Globaliseringen, individualiseringen og nye teknologier er blot nogle af de fænomener, der har påvirket religiøsiteten.
Religionens rolle i samfundet har længe været debatteret. I det 20. århundrede mente mange, at religionen var ved at forsvinde.
I dag kan man imidlertid se mange nye former for religiøsitet opstå. Dermed er teorien om, at religion helt vil forsvinde fra samfundet, efterhånden afkræftet.
Horoskoper, krystaller, hamsahænder og orakelkort har fundet vej til de digitale medier, senest med en dansk astrologipodcast og på instagram, hvor influencers med en stærk tilknytning til det spirituelle har tusindvis af følgere
I den politiske debat er begrebet sekularisering genstand for en stigende interesse. Men hvad betyder det egentlig? Ph.d. og lektor Brian Arly Jacobsen præsenterer her to almindelige, men modsætningsfyldte forståelser
Hvorfor er mange danskerne optaget af at dyrke yoga? Er den store interesse for yoga et tegn på, at religion ikke er forsvundet, men at den kun har ændret karakter? Læs lektor emeritus Lars Ahlin vurdering af, hvorfor yoga er blevet mere og mere populært de sidste tyve år
New age er en diffus betegnelse uden en generelt anerkendt definition. Der findes dog nogle fællestræk og grundlæggende kendetegn ved det vestlige fænomen. Læs her om new age-bevægelsens tilblivelse, praksisser og trosforestillinger
Kendte og fremtrædende danskere fortæller hver eneste uge om deres forhold til tro, tvivl og kristendom i Kristeligt Dagblad. Her har vi samlet 100 citater
For skuespilleren Bodil Jørgensen er tro ikke bare tryghed, men også en forpligtelse til konstant at provokere tanken. Det gør hun med Søren Kierkegaard og Bibelen
Modeekspert og asatroende Jim Lyngvild har fået en stor tatovering på siden af hovedet. For ham er den en hyldest til den nordiske mytologis øverste gud og samtidig et skridt ud i det ukendte
I en artikelserie sætter religion.dk fokus på den personlige tro hos nogle af de mest markante muslimske stemmer i den offentlige debat. Mød dem her, hvor alle interviews er samlet
Kvinders ret til at gifte sig med ikke-muslimske mænd er et af de mest akutte behov for den muslimske ungdom, lyder det i dagens prædiken fra imam Sherin Khankan. Den kontroversielle vielsespraksis har ført til intern splittelse i en af verdens mest liberale moskéer
De romerske guder besad alle menneskelige karaktertræk. Én var aggressiv, en anden jaloux og en tredje forførende. Tag quizzen og find ud af, hvilken romersk gud du minder mest om.
Er du en ægte bibelkender eller igang med at udforske historierne fra bøgernes bog? Prøv den store bibelquiz og se, om du kan nå i mål - for svarer du forkert, må du starte forfra
Har du et temperament ligesom Thor? Er du vis som Odin? Eller lusket som Loke? Tag testen og find ud af, hvilken nordisk gud eller gudinde du deler flest personlighedstræk med
Gospelmusik er fuld af følelser, fortæller Mette Risager, der er gospeldirigent i Metodistkirken i Odense. Når folk synger sammen, opnår de via gospelmusikken håb og fællesskabsfølelser
Den politiske kultur i USA er præget af en gammel, civilreligiøs tradition, hvori præsidenten spiller en vigtig rolle. Med Donald Trump synes intet imidlertid at være, som det plejer. Læs her, hvordan han iscenesætter sig selv i utraditionelle, guddommeliggørende vendinger
I anledning af udgivelsen af Bibelen 2020 sætter vi fokus på de oversættelsesproblematikker, enhver oversættelse af helligtekster indebærer. Vi har talt med Ellen Wulff, der har oversat Koranen til dansk
Naturen har altid været et vigtigt omdrejningspunkt for procesteologien. Den moderne procesteologi har, som følge af dens kernebegreber, fra begyndelsen været orienteret mod klimaet og relationen mellem naturen og mennesket
Ifølge den danske teolog K.E. Løgstrup har kristendommen forårsaget den naturopfattelse, der har muliggjort menneskeskabte klimaforandringer. Men kristendommen rummer også alternativet til denne opfattelse, mente han
For journalist Sanne Cigale er kvindekampen ikke et optog op og ned ad gader og stræder, men en stille bøn om, at kvinder vil organisere sig og sige fra overfor kønsdiskrimination. Religion.dk har mødt hende til en snak i anledning af kvindernes kampdag
På søndag den 8. marts er det Kvindernes Internationale Kampdag. I ugen op til bringer vi en artikelserie om stærke kvindeskikkelser i forskellige religioner. I dagens artikel sætter vi fokus på kvinder i nordisk mytologi
Kvindekamp og religion er mere foreneligt, end de fleste måske går og tror. I anledning af Kvindernes Internationale Kampdag den 8. marts bringer vi her en voxpop, hvor fire kvinder med forskellige religiøse baggrunde forholder sig til kvindekamp
I krydsfeltet mellem klima og tro spiller dyrene også en stor rolle. Kristendom.dk har i denne serie talt med tre af de mest fremtrædende debattører på området om deres forhold til dyr, klima og tro
