Mere end otte ud af 10 mennesker på jorden - 84 procent af verdens syv milliarder - tilslutter sig en eller anden form for religion. De fleste kender de fem verdensreligioner kristendom, jødedom, islam, hinduisme og buddhisme. Men nye religioner kommer hele tiden til - eller genopstår.
Læs mere om religion og find inspiration og undervisningsmateriale i dette tema.
En muslimsk dreng i Thailand beder i anledning af ramadanen. To gange om året faster muslimer i en måned fra solopgang til solnedgang. Soe Zeya Tun/AP/Ritzau Scanpix
Alt indhold på religion.dk er til fri afbenyttelse. Klik her, hvis du leder efter specifikke temaer at undervise ud fra.
Tag gerne kontakt til redaktør for religion.dk Christine Lind Ditlevsen, hvis du har brug for sparring om undervisningsindhold eller synes, der mangler stof om specifikke emner. Du er også meget velkommen til at sende artikler, videoer og andet, som religion.dk må gøre brug af.
1. Verdens største religioner
Religion er et gammelt begreb, der handler om at binde sig til en religiøs praksis. Det er en fællesbetegnelse for alverdens trosforestillinger - oldgamle som helt nye. De fleste kender de fem verdensreligioner kristendom, jødedom, islam, hinduisme og buddhisme. Men nye religioner kommer hele tiden til - eller genopstår.
Ordet religion kommer af latin religio, der betyder "gudsfrygt, fromhed." For de gamle romere var "religio" især den praksis, som var nødvendig for at vedligeholde "pax deorum," altså freden eller pagten med guderne for at forhindre, at samfundet udviklede sig i en kaotisk retning.
Efterhånden er begrebet "religio" også endt med at betegne den fromme holdning og tænkemåde, der betinger overholdelsen af religiøse pligter. I dag er religiøsiteten vokset.
Af Kim Schou, Mads Boel Bendix og Inge Haandsbæk Jensen
Måske kender du fortællingerne om de nordiske guder Odin og Tor? Men kender du også historien om mordet på guden Balder? Bliv klogere på de store, nordiske guder her
2. Hellige skrifter
De fleste religioner har en samling religiøse tekster, som er blevet anerkendt som eksemplariske fortællinger, virkningsfulde ritualtekster og normgivende leveregler. Sådan en samling kaldes en kanon, og Bibelen, den jødiske Tora og Koranen er eksempler på dette. Overleveringen og brugen af disse er ofte varetaget af religionens præster.
Her kan du læse mere om disse kanoniske skrifter, som foruden de tre store religioners skrifter også tæller buddhisternes Tripitaka, "de tre kurve," for de tre overordnede retninger inden for buddhismen. Therevadabuddhisterne ser den som det eneste helligskrift, mens mahayana- og vajrayanabuddhisterne (og forskellige skoler inden for disse) har flere andre, som de udbygger læren med.
Der er mange forskellige tolkninger og opfattelser af, hvor og hvornår de fem verdensreligioner har deres oprindelse. Religion.dk har rådført sig med religionshistoriker ved Københavns Universitet Søren Christian Lassen, Gyldendals Leksikon og Pew Forum. Se en fuld tidslinje her
Religionsvidenskaben diskuterer jævnligt, om det er muligt at definere, hvad religion er. I praksis er de forskellige religionsdefinitioner dog slet ikke så forskellige, mener religionforsker Caroline Schaffalitzky de Muckadell
Trods årtiers fokus på sekularisering betragter de fleste vesteuropæere sig stadig som kristne, og det er ikke blot et identitets-stempel uden indhold, viser ny rapport
Kendte og fremtrædende danskere fortæller hver eneste uge om deres forhold til tro, tvivl og kristendom i Kristeligt Dagblad. Her har vi samlet 100 citater
Ahmed Akkari gik fra at være berømt og berygtet islamistisk imam, der var på alles læber under Muhammedkrisen, til i dag at leve en rolig tilværelse som dansklærer på Grønland. Søren Kierkegaards filosofi og de store vidder i Thy har hjulpet ham igennem forandringen
For skuespilleren Bodil Jørgensen er tro ikke bare tryghed, men også en forpligtelse til konstant at provokere tanken. Det gør hun med Søren Kierkegaard og Bibelen
Kvinders ret til at gifte sig med ikke-muslimske mænd er et af de mest akutte behov for den muslimske ungdom, lyder det i dagens prædiken fra imam Sherin Khankan. Den kontroversielle vielsespraksis har ført til intern splittelse i en af verdens mest liberale moskéer
Modeekspert og asatroende Jim Lyngvild har fået en stor tatovering på siden af hovedet. For ham er den en hyldest til den nordiske mytologis øverste gud og samtidig et skridt ud i det ukendte
Mange kristne ender med at leve et dobbeltliv i gymnasiet, siger 23-årige Rasmus Jonstrup Hansen. Selv savnede han en vejledning i, hvordan han skulle forholde sig til sin tro, da han begyndte i 1. g
Klæder skaber folk, og ligeså mange forskellige trosretninger, der findes i verden, ligeså mange forskellige klædedragter er der. Men har du styr på, hvilken beklædning der hører til hvilken religion? Tag quizzen og find ud af det
Jøderne har været en del af det danske samfund siden 1600-tallet. Men hvor godt kender du egentlig til den jødiske historie i Danmark? Find ud af det her
Er du en ægte bibelkender eller igang med at udforske historierne fra bøgernes bog? Prøv den store bibelquiz og se, om du kan nå i mål - for svarer du forkert, må du starte forfra
Mange danskere mediterer eller tror på reinkarnation, men gør det dem til buddhister? Hvad er det egentligt, der gør en buddhist til en buddhist? Den fremtrædende lama Dzongsar Jamyang Khyentse mener, at det afhænger af ens grundlæggende indstilling til livet, skriver ph.d. Jesper Østergaard
Debat
Stig F. Sørensen, lektor og cand. mag. et. art. i religion, samfundsfag, dansk, filosofi og pædagogik
En fornyet betydning af religion og religiøse opfattelser af tilværelsen har sat sit aftryk på kulturen i det danske samfund. På den ene side kan det godt være, at store dele af befolkningen ikke længere føler sig knyttet til en bestemt religion, men på den anden side har vi aldrig talt så meget om kultur og religion som vi gør i disse år. Det bør sætte sit præg på religionsundervisningen. Denne artikel er den første af tre, der beskæftiger sig med fagdidaktik i religion.
Hvorfor er det, at kristendemokraterne gang på gang falder for spærregrænsen, når 75 procent af danskerne er medlem af folkekirken? Religionssociolog og ph.d.-studerende Astrid Krabbe Trolle ser nærmere på Kristendemokraterne og kristendommens betydning i Europa
Debat
Mikael Jalving, ph.d., historiker, forfatter og debattør
Jeg plejer at undgå partier med kirkelige holdninger, eftersom disse holdninger gerne er venstreorienterede eller slet og ret handler om at omdanne Danmark til et hotel for alverdens folkeslag, skriver historiker og forfatter Mikael Jalving
Jeg tror, der ville være mindre stress, hvis flere gav sig tid til at gå i kirke, fortæller sportsdirektør Brian Holm. Vi har stillet ham seks skarpe spørgsmål om tro
Analyse
Lektor og ph.d i religionssociologi Peter B. Andersen, professor i sociologi Peter Gundelach og forsker Jakob Erkmen
Flertallet af danskerne forestiller sig ikke en straffende Gud og vil hellere tro på paradis end helvede, viser en ny dansk værdiundersøgelse. Det skyldes, at mennesker i dag selvstændigt kombinerer deres tro i et samspil mellem opdragelse og erfaringer livet igennem, pointerer forskerne bag værdiundersøgelsen
Atia Malik begyndte at faste i starten af teenageårene, fordi hun blev fascineret af sine forældre og ældre søskende, der fastede. Dengang fastede hun kun en halv dag ad gangen, og ramadanen var mest af alt en sjov måde at efterligne sine forbilleder. I dag bruger hun fasten til at fordybe sig og fokusere på at blive et mere moralsk menneske
"Jeg har stemt på politikere med både erklæret ateistisk, kristent og muslimsk ståsted. Det afgørende for mig er værdifællesskabet, og at respekten for livet i al dets mangfoldighed er i højsædet," skriver journalist og forfatter Malene Fenger-Grøndahl
Jeg mærkede ikke den store forskel, da ramadanen kom efter otte måneders graviditet. For ramadanens fokus på at blive den allerbedste version af mig selv og komme tættere på Gud har fyldt meget for mig, lige siden jeg opdagede, at jeg var gravid, skriver muslimske Adraa L. R. Ayoub
”Du tror jo ikke på Gud – hvorfor så blive konfirmeret?” lyder overskriften på et indlæg skrevet af foreningen Gudløs Ungdoms initiativtager og formandskandidat, Claes Kirkeby Theilgaard. Formålet med foreningen er at få unge til at forholde sig kritisk til deres eget religiøse ståsted.