Visioner

Åbenbaring; religiøs eller guddommelig selvtilkendegivelse i den profane verden; møde med det hellige

En åbenbaring er en indsigt i det uforklarlige og en erfaring, der manifesterer troen hos det religiøse menneske. Oplevelsen af at have fået en åbenbaring betyder ofte ny erkendelse og er er et subjektivt (personligt) bevis på det guddommeliges eksistens. De, der har fået åbenbaringer har haft nærkontakt med det numinøse, dvs. det hellige, og har dermed oplevet en kommunikation med det guddommelige, og pludselig kan det uforklarlige forklares. Åbenbaringer kan ikke studeres objektivt videnskabeligt, men skal snarere betragtes som fænomener, der giver sammenhæng i den personlige erfaringsmæssige virkelighed. Åbenbaringer opleves enten gennem syn eller hørelse som henholdsvis visioner eller som auditioner. Da Allah åbenbarede Koranen for profeten Muhammed var der tale om en audition, da det var ærkeenglen Gabriel, der hviskede Allahs ord i øret på Muhammed. Visioner findes i vid udstrækning inden for den katolske kirke som uforklarlige fænomener, hvor ikoner græder blod eller Jomfru Maria viser sig i levende live. Vassula Rydén er en kristen mystiker, der hævder, at hun i årevis har hørt Jesus tale til sig, samtidig med at hun oplever at se Gud i sit indre som en vision. Hun har nedskrevet det som Jesus siger til hende. Budskabet handler om indsigt i kristendommen, og om at samle de kristne retninger. Rydén anses som en moderne profetskikkelse, der har direkte forbindelse til Gud, og hun bekræfter mange kristne i det guddommeliges faktiske eksistens.

Tilsynekomster.

Epifani (gr. epifaneia) Epifani betyder tilsynekomst, og er den græske betegnelse for åbenbaring.

En teofani er det fænomen, hvor guden manifesterer sig i en eller anden form. I Bibelen er der både i Det nye Testamente og i Det gamle Testamente masser af eksempler på teofanier. Fx viser Gud sig for Moses ved Horebs bjerg som en brændende tornebusk (2 Mos. 3), og i det øjeblik da Jesus dør, flænges forhænget i templet (Mark. 15, 39). Det er altså ikke Gud som antropomorf (menneskelig) skikkelse, der viser sig, men hans tilsynekomst er nærmere symbolsk.

Taler man om en hierofani i forbindelse med åbenbaringer, er der ikke nogen specifik reference til en guddom, men der tænkes i højere grad på det helliges tilsynekomst. Fx oplever Siddhharta Gautama i Buddhalegenden, hvordan skyggen på det træ han sidder under ikke bevæger sig. Der er ikke tale om, at en konkret gud viser sig for ham, men vi er klar over, at en hellig kraft omgiver ham, og leder ham frem til en indsigt.

Åbenbaringen skal anskues som et fænomen der rummer det hellige som selvstændig dimension. Vi kan forsøge at redegøre for oplevelsen af en åbenbaring ud fra psykologiske eller sociologiske forklaringsmodeller. Men i religionsfænomenologisk sammenhæng er det ikke så relevant at forklare hvorfor nogle mennesker oplever åbenbaringer. Vi skal hellere prøve at forstå hvad en åbenbaring er. Og dér skal vi anskue en åbenbaring som et direkte møde med det hellige.